Finanslov: Regeringen og partier vil have mere strøm fra havvind
I en delaftale for næste års finanslov er regeringen og en række partier enige om at udbygge med yderligere to GW havvind inden 2030. Samtidig skrues der op for CO2-fangst og klimabistand.
Morten Øyen
RedaktørDer skal bygges endnu flere havvindmøller i dansk farvand, så klimamålet i 2030 kan nås.
Det fremgår af en delaftale til finansloven, som regeringen og en stribe partier præsenterede lørdag over middag.
Det kræver virkelig meget grøn energi.
Dan Jørgensen (S)
Klimaminister
Ifølge aftalen skal der udbygges havvindmøller svarende til to GW mere frem mod 2030 end allerede planlagt. Det svarer til to ekstra havvindmølleparker på størrelse med Thor, der bliver Danmarks største havvindmøllepark.
Det anslås, at to GW havvind kan producere elforbruget til cirka to millioner husstande.
”Det er en gigavigtig aftale, der næsten fordobler den vindkapacitet, vi har på havet i dag,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da han præsenterede aftalen flankeret af politikere fra SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) tilføjede efterfølgende, at der i de kommende år vil være en stigende efterspørgsel efter grøn strøm. Det gælder blandt andet til elbiler, elektrificering af varmesektoren og nye teknologier, der via elektrolyse skal lave brint og ammoniak til brændstof til fly og skibstransport.
”Det kræver virkelig meget grøn energi,” sagde Dan Jørgensen.
Støttefri udbygning
Den nye aftale lægger til en allerede heftig dansk havvindmølleudbygning: Med energiaftalen i 2018 blev det besluttet at lave tre nye havvindmølleparker, og med klimaaftalen i 2020 blev det besluttet at lave verdens første energiøer.
Den store havvindmøllepark ved Hesselø er en af de allerede planlagte, men den er pt sat på pause, da der er opstået tvivl om havbunden er for blød til store vindmøller. Det har skabt et ekstra pres på politikerne om at have andre planer for havvindmøller i skuffen.
Det afspejler den nye aftale også. I et kommende energi- og forsyningsudspil til foråret vil regeringen ”fremlægge analyser, der kan danne grundlag for evt. beslutning om yderligere 1 GW havvind,” står der i aftaleteksten.
Regeringen skal nu inden næste sommer komme med et bud på, hvor de ekstra mange havvindmøller skal placeres og hvordan udbudsprocessen skal være, til aftalekredsen bag klimaaftale for energi og industri fra 2020, der også tæller Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Af aftaleteksten fremgår det, at partierne ”noterer sig”, at udbuddet af Thor havvindmøllepark, der blev afgjort i onsdags, ”de facto” sker uden statslig støtte.
”Aftaleparterne er på den baggrund enige om, at udgangspunktet er, at yderligere 2 GW havvind frem mod 2030 skal kunne opføres uden at påvirke de offentlige finanser negativt over projektperioden,” skriver partierne i aftaleteksten.
Skruer op for CO2-fangst
Med delaftalen afsættes knap 250 millioner kroner til målrettede klima- og miljøindsatser næste år, herunder penge til at fremme sagsbehandlingen i Nævnenes Hus, en drikkevandsfond, bedre havmiljø, genetablering af stenrev, en skovplan og styrkelse til Forbrugerombudsmanden i sager om greenwashing.
Frem til 2025 løber det samlede beløb til den grønne indsats i aftalen op i 1,3 milliarder kroner.
Ifølge aftalen ventes indsatsen at reducere udledningerne af drivhusgasser med yderligere 0,5 millioner ton i 2025. Det forventes at være resultatet af at speede op for indsatsen med fangst og lagring af CO2.
Der afsættes med aftalen 4,0 millioner kroner i 2022, 272,5 millioner kroner i 2023 stigende til 255,9 milliioner kroner årligt i 2025-2032 til en pulje til CO2-fangst og lagring.
"Puljen kan understøtte forhandlingerne om en samlet strategi for fangst og lagring af CO2," skriver partier og tilføjer, at puljen skal "understøtte en værdikæde for opnåelse af negative udledninger allerede fra 2024."
Partierne bag aftalen er også enige om at hæve det danske bidrag til klimaindsatsen i verdens udviklingslande.
"Danmark skal tage lederskab for den grønne omstilling i verden. Her kan udviklingssamarbejdet udgøre et vigtigt redskab. Der afsættes 100 millioner kroner til klimabistand i 2022 i tillæg til bistandsrammen på 0,7 procent af BNI," hedder det i aftaleteksten.
Ved præsentationen af delaftalen sagde finansminister Nicolai Wammen, at han håber en samlet finanslov kan præsenteres søndag eller mandag.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Nicolai Wammen
