Fjernvarmen tilbyder billigere elektrificering

DEBAT: Den pris elselskaberne mener er nødvendig at betale for at ruste elnettet, synes at være på et niveau, der kræver en grundig offentlig debat. Betalingen for udviklingen af elnettet bør afspejles i den samfundsværdi, vi hver især bidrager med, skriver Rune Moesgaard fra Dansk Fjernvarme.

Af Rune Moesgaard,
Politisk chef i Dansk Fjernvarme

Fjernvarmen vil i 2030 blive en af landets største elforbrugere og har derfor en naturlig interesse i at sikre, at prisen på udvikling af elnettet ikke bliver unødig høj, og at alle elforbrugere betaler de omkostninger de giver anledning til.

Allerede i dag forbruger de danske fjernvarmeværker med store eldrevne varmepumper og elkedler cirka 1,5 procent af det samlede danske elforbrug. Med udfasningen af PSO og reduktionen af både elafgift og elvarmeafgift, vil der for alvor sat strøm til fjernvarmen.

Vi forudser, at der frem mod 2030 vil blive investeret massivt i eldrevne varmepumper, og kapaciteten vi blive øget fra de cirka 100 MW i dag til mere end 1.800 MW. Det betyder også, at fjernvarmen i 2030 vil stå for omkring 10 procent af hele Danmarks elforbrug. Der er derfor ikke noget unaturligt i, at fjernvarmesektoren interesserer sig for omkostningerne til udviklingen og forstærkningen af elnettet og om, hvorvidt den regning vores medlemmer skal betale på vegne af danskerne står mål med den ydelse vi får for pengene.

Vi har fulgt debatten om den såkaldt nødvendige forstærkning af elnettet med stor interesse. Ikke mindst da vi kan observere, at den pris som elselskaberne mener er nødvendig at betale for at ruste elnettet til at kunne håndtere elbiler, individuelle varmepumper, fjernvarmens store varmepumper og elektrificeringen af samfundet, synes at være på et niveau, der kræver at vi får en grundig og offentlig samfundsdebat om retningen på udviklingen af vores energisystem.

En samlet omkostning på mellem 32 mia. kr. og 48 mia. kr. i 2030 og helt op til mellem 127 mia. kr. og 194 mia. kr. i 2050 er af en størrelsesorden, der bør påkalde sig grundig offentlig debat om, i hvilken retning vi skal udvikle vores fælles energisystem.

Fjernvarmen er et kæmpebatteri
Ingen kan være uenig i, at udbygningen af elnettet, eltarifferne og udviklingen af elnettet i øvrigt bør ske så omkostningseffektivt som muligt. Derfor er det også nødvendigt at skelne mellem kunderne. For de forskellige elkunders forbrug har ikke den samme værdi eller omkostning for udviklingen og balanceringen af elnettet, der er nødvendig med den stadig støre andel af svingende elproduktion fra sol og vind.

En kWh brugt i en stor varmepumpe i fjernvarmen, hvor den kan lagres i det varme vand under jorden, påfører ikke elnettet de samme omkostninger som en kWh brugt i en elradiator eller individuel varmepumpe, der bliver tændt efter behov: Nemlig når en ejendom er kold og ikke når der er stor produktion af sol og vind.

Med mere end 1.800 MW store eldrevne varmepumper i 2030 vil vi få et kæmpe batteri i fjernvarmenettet, der bidrager massivt til den langt hen ad vejen kloge elektrificering af fjernvarmen. Dermed bidrager fjernvarmen også til at reducere behovet for yderligere kapacitet i supplerende elkapacitet for at sikre balancen i elnettet. Det bør honoreres i såvel nettariffer i distributions og transmissionselskaberne.

Vi er klar til ansvaret og den grønne omstilling Klimarådet har i analyser vist, at det er næsten en halv gang så billigt at reducere et ton CO2 med en stor varmepumpe i fjernvarmen sammenlignet med en individuel varmepumpe. Tilsvarende har analyser vist, at prisen på at reducere et ton CO2 er cirka 2 til 3 gange så billigt i fjernvarmen sammenlignet med transportsektoren.

Det betyder ikke, at vi alene skal fokusere på fjernvarmen og dermed ikke omstille den øvrige del af varmesektoren, der i dag langt hen af vejen baserer sig på individuel naturgas, træpille- og oliefyr og et stigende antal elradiatorer og individuelle varmepumper. Eller at vi ikke skal have omstillet transportsektoren. Men det bør betyde, at betalingen for udviklingen af elnettet bør afspejles i den samfundsværdi, vi hver især bidrager med.

I fjernvarmen hilser vi udviklingen velkommen. Vi vil den grønne omstilling. Det er et krav fra vores ejere og forbrugere. Det bliver en kæmpe opgave, der påkræver vores fulde opmærksomhed, hvis vi skal gøre det så omkostningseffektivt som muligt. Det er vi klar til, og det håber vi også, at både elnetselskaberne og de balanceansvarlige er.

Forrige artikel Dansk Erhverv til FSE: Klimaambitioner kalder på handling frem for gambling Dansk Erhverv til FSE: Klimaambitioner kalder på handling frem for gambling
  • Anmeld

    Ole Kjær Nielsen · Ingeniør ved Fjernvarme Fyn. Indlæg er udtryk for min egen mening og erfaring.

    Ineffektiv at benytte fjernvarmen til energilagring

    Lagring af varme i både damvarmelagre og i distributionsnettet giver for meget spild af energi. Der er behov for mere udvikling inden dette er realiserbart.

  • Anmeld

    Anders Dyrelund · Energiplanlægger og markedschef for energi

    Meget effektivt at benytte fjernvarmen til at udnytte den fluktuerende energi

    Fjernvarmens evne til at virke som en meget fleksibel forbruger eller et ”virtuelt batteri” har vi i de senere år belyst i utallige artikler og rapporter for bl.a. Energistyrelsen, EUDP og Dansk Fjernvarme. Det er evnen til at kunne afbryde elforbruget lige så længe det er nødvendigt af hensyn til elnettet ved at tære på lagre eller skifte til alternativ produktion. Her kommer gasnettet med kraftvarme og kedler ind som bidragyder. Først med naturgas og biogas. Senere med gas produceret på overskydende vindenergi, hvor denne gasproduktion også er en meget fleksibel elforbruger.
    I de tyndt befolkede gasområder, hvor fjernvarmen ikke kan nu ud, kan gassen tilsvarende forvandle små ufleksible varmepumper til fleksible varmepumper i hybridløsninger, idet en gaskedel erstatter varmepumpen, når der er behov for at afbryde elforbruget.
    Rune har virkelig en pointe her, og man må spørge sig selv hvilke uheldige incitamenter, der får elsektoren til at lade som om disse oplagte muligheder ikke eksisterer.
    I øvrigt er damvarmelagre er en oplagt mulighed mange steder, men slet ikke afgørende for, at det virtuelle batteri virker. Varmetabet i et damvarmelager i balance, eksempelvis 20%, kan dækkes med 20% ekstra solvarmepaneler og det vælter ikke økonomien. Hvis lageret udnyttes maksimalt af solvarmen, er det gratis til rådighed til at opsamle varme fra vind, som ellers ville gå til spilde fra september til april.