Forskere og erhverv til regeringen: Løs problemer med skæv elafgift, inden den træder i kraft

DEBAT: Det er positivt, at regeringen vil sænke elafgiften for at fremme varmepumper, men metoden kommer til at ramme helt skævt. Problemet skal løses nu, inden afgiftssænkningen træder i kraft, skriver forskere og repræsentanter fra erhvervslivet.

Af Lars Tveen, Samir Abboud, Carsten Østergård Pedersen, Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen
Hhv. President, Danfoss Heating, CEO Geothermal, A.P. Møller Holding, Head of District Energy, Grundfos, professor i Energiplanlægning, Aalborg Universitet og professor i Energiplanlægning, Aalborg Universitet

Der er cirka 65.000 oliefyr og 370.000 naturgasfyr tilbage i Danmark. Det er regeringens plan, at de skal erstattes med fjernvarme og små eldrevne varmepumper.

Det giver god mening, for det vil kunne reducere CO2-udledningen med cirka en million ton om året.   

Et vigtigt element i omstillingen er, at regeringen vil sænke elafgiften fra 21 øre per kilowatt 0,8 øre per kilowatt.

Det giver også god mening, for det vil gøre både store varmepumper i fjernvarmen og små varmepumper i den enkelte bolig langt billigere end nu. Fjernvarmen bør prioriteres højest.

Her kan varmepumperne køre i samdrift med overskudsvarme, geotermi og store varmelagre og dermed skabe fleksibilitet i forhold til at bruge vindkraft og solcellestrøm på de rigtige tidspunkter.

Udover at fremme udskiftningen af olie og naturgasfyr vil det også fremme udskiftning af brændeovne samt af de cirka 130.000 halm- og træpillerfyr, vi også har tilbage i Danmark.

Yderligere vil afgiftssænkningen kunne medvirke til at erstatte noget af biomassen i fjernvarmen. Begge dele giver god mening, for vi får brug for biomassen til andre formål i den grønne omstilling.

Men der er et problem, ikke i at man sænker elafgiften, men i måden man gør det på. Det er synd, for det kan nemt undgås.

Afgiften rammer skævt
For private forbrugere skelnes der mellem det almindelige elforbrug, som har en afgift på 89,2 øre per kilowatt og elvarme, hvor afgiften nu sænkes til 0,8 øre per kilowatt.

Der er imidlertid ikke krav om, at man måler, hvad der går til det ene, og hvad der går til det andet.

I praksis forudsætter man at huse, der er registeret med elvarme eller varmepumpe som hovedopvarmningskilde, betaler almindelig elafgift af de første 4.000 kilowatt om året og elvarmeafgift af resten.

Det er den praksis, der skaber problemerne, når elvarmeafgiften sænkes så markant. Det første problem er, at tilskyndelsen til at erstatte sit oliefyr med en varmepumpe rammer helt skævt.

Lad os sammenligne to familier med det samme varmeforbrug på 15.000 kilowatt om året, men med to forskellige elforbrug.

Familie Jensen har et elforbrug på 2.000 kilowatt om året, og familien Hansen har et på 6.000 kilowatt om året. De kan begge udskifte deres oliefyr med en varmepumpe, som forventes at bruge 5.000 kilowatt om året.

Familien Hansen vil skulle betale 2.210 kroner[i] mindre i afgift, fordi de pludselig får en afgiftslettelse af den del af deres normale elforbrug, som overstiger de 4.000 kilowatt om året, og som ikke har noget med varmepumpen at gøre.

Familien Jensen derimod kommer til at betale 2.260 kroner om året[ii] mere i afgifter, fordi de ikke får den lave afgift før det samlede elforbrug overstiger de 4.000 kilowatt per år.

Der er således en forskel i afgifts-tilskyndelsen til at få en varmepumpe mellem de to familier på mere end 4.000 kroner om året. Det er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt.

Problemerne kan nemt løses
Det næste problem er, at afgiftstilskyndelsen til el-besparelser stort set forsvinder.

Hvis for eksempel en af de to familier udskifter et gammelt køleskab eller fryser med en ny, hvor de eksempelvis ville spare 500 kilowatt per år, så ville de, før de fik varmepumpe, spare 558 kroner om året[iii] i afgifter, men efter de har fået varmepumpe, vil de kun spare 5 kroner om året i afgifter. Tilskyndelsen til el-besparelser er pludselig forsvundet.

Der tredje problem er, at afgifterne bliver helt skæve i forhold til, om man vælger fjernvarme eller sin egen varmepumpe.

For eksempel vil en familie med et højt elforbrug og fjernvarme kunne opnå en markant reduktion i sine elafgifter ved at koble sig fra fjernvarmen og købe sin egen varmepumpe, selvom det ikke vil spare hverken på elforbruget eller CO2-udledningen, i mange tilfælde snarere tværtimod.

Det er relativt nemt, at undgå de nævnte problemer. Regeringen kan blot kræve, at hvis man vil have den lave afgift til sin varmepumpe, kræver det, at man opsætter en ekstra elmåler. I øvrigt på samme måde som en elbil har sin egen måler. Hvis man gør det, er problemet løst.

Elvarme en højere CO-emission
Der er et særligt problem, hvad angår elvarme. Det er nemlig temmelig afgørende, at der i den enkelte bolig erstattes med fjernvarme og individuelle varmepumper og ikke med elvarme, ellers reducerer vi ikke CO2-emissionen.

Regner man med Energistatistikkens seneste tal, der er for 2018, har elvarme en højere CO-emission end et oliefyr og et naturgasfyr, fordi vi stadig har en stor andel fossilt brændsel tilbage i elproduktionen.

Og hvis vi vil undgå det i 2030, skal der bygges væsentligt flere vindmøller, hvis vi vælger elvarme.

Hvis for eksempel alle olie- og gasfyr blev erstattet med direkte elvarme og ikke med fjernvarme og varmepumper, vil vi skulle bygge mere end 1.000 megawatt[iv] vindmøller ekstra, plus der ville være en række yderligere konsekvenser i forhold til spidsbelastning af el-nettet og ubalancer i elforsyningen, fordi vindmølle produktionen ikke passer tidsmæssigt med elvarmeforbruget.

Vel at mærke problemer, der alene har at gøre med at elvarme, er en langt mindre energieffektiv løsning end fjernvarme og varmepumper. Hvis elvarmen også erstatter biomassefyr kan kravet til ekstra vindmøller bliver endnu højere.

For familier med elvarme er der i dag en afgiftstilskyndelse til at få en varmepumpe på 2.625 kroner om året[v], men med omlægning bliver det reduceret til 100 kroner om året fremover[vi].

Og som allerede nævnt fjernes tilskyndelsen til el-besparelser i det almindelige forbrug også. Det er godt at sænke afgifterne for varmepumper, men man bør overveje at undlade at gøre det for elvarme. Med særskilt måler for varmepumpen kan det nemt realiseres.

Forskel vedrørende el-biler
For elbiler gælder det, at hvis man køber det som abonnement hos en af udbyderne, får man det stort set afgiftsfrit og betaler kun 0,4 øre per kilowatt.

For en bil, der bruger 5.000 kilowatt om året, drejer det sig om blot 25 kroner om året. Hvis den enkelte selv oplader bilen, skal der betales fuld afgift, og så bliver beløbet over 5.000 kroner om året. Der bør ikke være denne forskel.

Afgiften bør være den samme uanset, om der er tale om abonnement eller egen installation, så længe man måler forbruget.

I kombination med de andre skævheder i elafgiften kan det give nogle groteske situationer. En familie med elvarme eller varmepumpe, kan vælge at oplade elbilen i egen installation og kun betale 0,8 øre per kilowatt svarende til 50 kroner om året, hvor andre ikke har den mulighed, men skal betale over 5.000 kroner om året for det samme.

Det kan give nogle kraftige utilsigtede incitamenter. For eksempel vil en familie med fjernvarme, el-bil og et højt elforbrug kunne spare mere end 6.000 kroner om året i elafgifter ved at koble sig fra fjernvarmen og få enten elvarme eller varmepumpe.

Opfordringer til regeringen
Vi opfordrer regeringen til allerede nu at tage initiativer til at disse skævheder undgås. Vores forslag er, at man kræver, at varmepumpernes elforbrug måles med en særskilt måler og ikke blandes sammen med det øvrige elforbrug.

Hvis man gør det, undgår vi skævhederne, og vi opretholder motivation til el-besparelser.
Herved vil man også kunne undgå en overdreven tilskyndelse til elvarme, som alt andet lige øger CO2-udslippet i forhold til olie- og naturgasfyr i stedet for fjernvarme og individuelle varmepumper, som mindsker CO2-udslippet.

En tilsvarende ordning bør overvejes for elbiler og i næste omgang de elektrolyseanlæg, som er forudsætningen for, at der kan investeres i den nye Power-to-X teknologi, som et vigtigt næste skridt i den grønne omstilling.

------------------------------------------

[i] (6000 kWh * 0,892 kr. - (4000 kWh * 0,892 kr. + 7000 kWh * 0,008 kr.)) * 1,25 = 2210 kr.
[ii] (2000 kWh * 0,892 kr. - (4000 kWh * 0,892 kr. + 3000 kWh * 0,008 kr.)) *1,25 = 2260 kr.
[iii] 500 kWh * 0,892 kr. * 1,25 = 558 kr.
[iv] 435.000 huse * min 10.000 kWh / benyttelsestid 4000 timer = > 1087 MW
[v] (15.000 kWh - 15.000 kWh/(COP=3)) * 0,21 kr. * 1,25 = 2625 kr.
[vi] (15.000 kWh - 15.000 kWh/(COP=3)) * 0,008 kr. * 1,25= 100 kr.

Forrige artikel Horten: Affaldsaftalens deltaljerede krav gør KL’s arbejde sværere end nødvendigt Horten: Affaldsaftalens deltaljerede krav gør KL’s arbejde sværere end nødvendigt Næste artikel Dansk Affaldsforening: Genbrugspladser skal engagere os i den grønne omstilling Dansk Affaldsforening: Genbrugspladser skal engagere os i den grønne omstilling