Debat

Hammel Fjernvarme: Luk de værker, der udnytter energien dårligst

DEBAT: Det bør være de forbrændingsanlæg, der er dårligst til at omsætte affald til energi, der skal lukke, skriver Hammel Fjernvarmes direktør, Niels Haugaard, der også peger på, at der er overkapacitet på Sjælland. 

Hammel Fjernvarmes energiudnyttelse i et tons affald er øget fra 2,1 MWh/ton affald til 3,5 MWh/ton, skriver direktør Niels Haugaard. 
Hammel Fjernvarmes energiudnyttelse i et tons affald er øget fra 2,1 MWh/ton affald til 3,5 MWh/ton, skriver direktør Niels Haugaard. Foto: Hammel Fjernvarme
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Haugaard
Direktør i Hammel Fjernvarme

Når politikerne har et ønske om, at vi skal genanvende mere, er de på rette vej.

Men deres strategi for at opnå større genanvendelse af blandt andet plast, papir, pap og tøj kan blive dyr for samfundet.

Set udefra virker det som om, at man vil starte med at lukke forbrændingsanlæg ned med en naiv tiltro til, at når affaldet ikke bliver brændt, så bliver det nok genbrugt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Inden man lukker forbrændingskapacitet ned, bør man skaffe et marked for det, der skal genbruges, så der er 100 procent sikkerhed for, at det ikke blot eksporteres til fattige lande og bliver afbrændt uden røggasrensning og energiudnyttelse.

Hvad er "miljømæssigt"?
KL har fået til opgave at udarbejde en liste over de værker, der skal lukkes ned, ud fra ud fra et miljømæssigt kriterie. 

I Jylland er der lukket mange forbrændingsanlæg gennem de senere år, mens forbrændingskapaciteten på Sjælland er udbygget med store prestigeprojekter, der nok aldrig burde have været gennemført.

Niels Haugaard
Direktør i Hammel Fjernvarme

Men hvad vil det sige?

Alle forbrændingsanlæg skal overholde skrappe krav til miljøet, især til rensning af røggasserne. Og det gør anlæggene, ellers var de allerede blevet lukket.

Så det miljømæssige bør i højere grad gå på energiudnyttelsen i affaldet. Her er Hammel Fjernvarme et mønster eksempel, som de store anlæg kunne lære af. Hammel Fjernvarme var et af de første anlæg, der etablerede røggaskondensering og varmepumpe, således at røgen køles ned til 25 til 30 grader.

Samtidig har vi etableret 34 kilometer transmissionsledning til seks andre byer for at undgå at køle varmen væk om sommeren. Hele denne udbygning har betydet, at energiudnyttelsen i et tons affald er øget fra 2,1 MWh/ton affald til 3,5 MWh/ton.

Dette har vi gjort i en periode, hvor flere andre anlæg kun har fokuseret på at få brændt mest muligt affald billigst muligt. Så hvem skal lukke? Det burde være de værker, der ikke udnytter energien!

Er det de store eller små, der skal lukke?
Hammel Fjernvarme brænder kun 34.000 tons affald om året.

Der er en meget lille mængde i det samlede regnskab, men for varmeprisen i Hammel og de tilsluttede byer vil det få varmeprisen til at stige, hvis forbrændingsanlægget lukkes. Og der skal således investeres i ny kapacitet til fjernvarmeforsyning af forbrugerne.

Er det de anlæg, der er afskrevet, der skal lukke:
Værkerne kan have haft vidt forskellige afskrivningsstrategier. Selvom et forbrændingsanlæg er afskrevet, kan det fortsat have en stor værdi for samfundet.

Hvorvidt et anlæg er afskrevet bør ikke være et kriterie, der kan stå alene, det bør altid ses i en sammenhæng med, om forbrændingsanlægget kan overholde miljøkrav i fremtiden, energiudnyttelsen (MWh/ton) og anlæggets placering i forhold til sikring af lokal affaldsbehandling.

Er det de anlæg, der er baseret på import, der skal lukke?
Import af affald til de effektive danske forbrændingsanlæg er ganske fornuftigt.

Staten modtager cirka 250 millioner kroner i afgifter for det udenlandske affald. Dertil kommer en tilsvarende øget omkostning til at producere el og varme på andet brændsel, hvis importen lukkes.

Påstanden er således, at samfundet mister cirka 500 millioner kroner om året i form af manglende afgifter på det udenlandske affald og øgede produktionsomkostninger til substitution for den manglende el og varmeproduktion på aflad ved dette politiske greb.

Et fornuftigt tiltage kunne være, at der måtte importeres affald til værker, der kunne udnytte energien i affaldet 100 procent. 

Er det de sjællandske eller de jyske værker, der skal lukke?
I Jylland er der lukket mange forbrændingsanlæg gennem de senere år, mens forbrændingskapaciteten på Sjælland er udbygget med store prestigeprojekter, der nok aldrig burde have været gennemført.

Overkapaciteten er derfor størst på Sjælland, så set fra det jyske burde man starte med at lukke værker der, i stedet for at vi ender i den situation, at vores vejnet fyldes med lastbiler med skrald fra Jylland til Sjælland!

Dokumentation

Debat om KL's "dødsliste"

Inden sommerferien landede regeringen sammen med alle Folketingets partier undtaget Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige en aftale, der skal gøre affaldssektoren grønnere og reducere CO2-udledningen med 0,7 millioner ton frem mod 2030.

Det skal blandt andet ske ved at få danskerne til at sortere mere af deres skrald. Men når affaldet sorteres og genanvendes, sker der et dyk i kapacitetsbehovet på landets forbrændingsanlæg.

Derfor har regeringen bedt KL lægge en plan og inden 1. januar 2021 komme med anbefalinger til en liste over anlæg, der kan lukkes.

Det skal ifølge aftaleteksten være de “miljømæssigt dårligste anlæg", der skal lukke. Men hvordan skal det mere bestemt forstås? Hvilke hensyn skal der ellers tages, inden forbrændingsanlæg udpeges til KL’s liste?

Er det kun de mindre anlæg, som er lukningstruede, eller skal man også rette blikket mod de større for at nå i mål med den forudsatte 30 procents reduktion af forbrændingskapaciteten?

Og hvilke anlæg har de bedste argumenter for fortsat at spille en rolle i fremtidens varmeforsyning?

Panelet består af: 

Brian Vad Matthiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

John Tang, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme

Anne Paulin (S), forsyningsordfører

Niels Haugaard, direktør i Danmarks mindste forbrændingsanlæg, Hammel Fjernvarme

Christian Hagelskjær, administrerende direktør i Vestforsyning A/S 

Kommunernes Landsforening

Debatten er desuden naturligvis åben for alle med relevante pointer. Kontakt på e-mail [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00