Jørgen Henningsen: Danmark snyder på klimavægten med biomasse

DEBAT: Selv med den nye klimalov fortsætter Danmark med ikke at opgøre netto-emissionen fra biomasse. Det betyder, at Danmarks reelle reduktion i 2030 vil være væsentligt lavere end 70 procent, skriver Jørgen Henningsen.

Af Jørgen Henningsen
Debattør, seniorrådgiver ved European Policy Centre og forhenværende direktør i EU-Kommissionen

Klimaminister Dan Jørgensen (S) rejste givetvis til COP25 i Madrid som en glad, måske endda stolt, mand. Det er forståeligt; ikke alene fik han samlet stort set alle Folketingets partier bag sin aftale om en ny klimalov, men også kommentarerne efterfølgende har helt overvejende været positive.

Jeg vover trods alt et par dråber malurt.

Jurister har allerede påpeget, at aftalens brug af ordet "bindende" er problematisk. Den binder selvfølgelig ikke et fremtidigt Folketing, men er alene politisk "bindende" i kraft af, at den har så bred tilslutning i Tinget.

Det er også påfaldende, at aftalen overhovedet ikke nævner EU (bortset fra, at reduktionsmålet ikke kan nås ved at anvende "EU-fleksibilitetsmekanismer"). En meget betragtelig del af den emissionsreduktion, vi har set siden år 2000, skyldes EU-lovgivning, der har strammet kravene til energieffektivitet af vaskemaskiner, køleskabe, belysning, endog biler.

Ingen producenter producerer i dag til små markeder som det danske, så vi ville aldrig på egen hånd være nået til, hvor vi er i dag. Det gælder også fremover, blandt andet i høj grad i transportsektoren.

Kun 17 procent reduktion siden 1990
Men ud over disse "småting" er der et langt alvorligere problem: Emissionsopgørelsen. Aftalen slår fast, at vi fortsætter med at opgøre drivhusgasemissionerne efter FN-systemets regler. Det er efterhånden skåret ud i videnskabeligt pap, at denne opgørelsesmetode (som også EU anvender) ikke giver et retvisende billede af klimapåvirkningen.

Vi udleder årligt ifølge Danmarks Statistik cirka 20 millioner ton CO2-ækvivalenter fra forskellige former for bioenergi, i stigende grad importeret træflis og træpiller, uden at dette overhovedet noteres i vores emissionsregnskab.

Ikke alle 20 millioner ton er nettoemission; en del af den afbrændte biomasse regenereres årligt (for eksempel halm og biogas), men den samlede CO2-binding er langt mindre end emissionen, især fordi det tager lang tid, før nye træer vokser op til en størrelse, hvor fotosyntesen virkelig batter.

Ingen ved, præcis hvor stor nettoemissionen er. Jeg har selv skønnet den til omtrent ti millioner tons, andre er kommet med et lidt højere skøn. Men bortset fra det præcise tal, hvad betyder det så?

Hvis vi tager udgangspunkt i de ti millioner ton, betyder det, at vores klimarelevante drivhusgasemission lige nu er cirka 60 millioner ton CO2-ækvivalenter og ikke de cirka 50 millioner ton, vi indrapporterer til EU og FN.

Og vores reduktion siden 1990 er ikke længere 32 procent, men blot 17 procent. Ikke meget at rose sig af (og mindre end den gennemsnitlige EU-reduktion).

Folketinget prioriterer branding over klimaet
De besluttede 70 procents reduktion (efter FN/EU metoden) i 2030 indebærer, at vi skal eliminere 29 millioner ton over de næste godt ti år. Det er, indiskutabelt, en ambitiøs "forpligtelse".

Men hvis vi tager højde for, at vi stadig i 2030 underrapporterer med cirka ti millioner ton, bliver der ikke tale om en 70 procents reduktion, men kun cirka 55 procent. Det er i øvrigt det samme, som den nye kommissionsformand har forpligtet sig til over for Europa-Parlamentet!

For en sikkerheds skyld: Fordi diverse regeringer har undladt at opgøre nettoemissionerne fra biomasse, er de ovennævnte tal ikke præcise. Men usikkerheden kan gå begge veje.

Min konklusion: Aftaleparterne har prioriteret muligheden for fortsat "branding" af Danmarks som foregangsland på klimapolitik over hensynet til klimaet. Det har de i øvrigt skrevet allerede i de første linjer i aftalen (parterne er enige om, "at Danmark tager lederskab for den grønne omstilling").

Jeg har svært ved at se, at dette kan rettes op i næste års klimaplan.

Man kan trøste sig med, at ti millioner ton årligt ikke betyder det store i det globale klimaregnskab. Men hvis resten af EU, for slet ikke at tale om resten af verden, følger det danske eksempel, ser det sort ud.

Både for klimaet, der fra EU's side kan blive snydt med op til 1.000 millioner ton underrapporterede emissioner, men sandelig også for skovene, der slet ikke bæredygtigt kan levere disse mængder træbaseret biomasse.

Forrige artikel Kraftvarmeselskab: Regnemodeller er en barriere for mere grøn fjernvarme Kraftvarmeselskab: Regnemodeller er en barriere for mere grøn fjernvarme Næste artikel Dansk Erhverv: Biomaterialer bør anerkendes som knappe ressourcer Dansk Erhverv: Biomaterialer bør anerkendes som knappe ressourcer
Erhvervslivet: Giv os en fokuseret, grøn forskningsstrategi

Erhvervslivet: Giv os en fokuseret, grøn forskningsstrategi

SATS: Der skal flere penge til forskning og udvikling af nøgleteknologier i den grønne omstilling, men pengene skal gives med et større blik for, hvad samfundets gevinster er. Det er de store mål med DI og Dansk Energis forslag til en grøn forskningsstrategi. Ifølge Klimarådets formand er tankerne rigtige.