Manglende borgerinddragelse kan betyde, at landvindmøller ikke placeres efter regeringens ønsker

Da regeringen lancerede udspillet, sagde kirke- og landdistriksminister, Louise Schack Elholm (V), at hun gik ud fra, at kommunerne havde inddraget borgerne i deres forslag til energiparker.

Det kan hun ikke gå ud fra for så vidt, at kommunerne havde så kort tid til at levere forslag til energiparker forud for 1. oktober 2022, at der ikke var tid til borgerinddragelse.

Både politisk stillingtagen og borgerinddragelse har kommunerne mange steder til gode.

Laila Kildesgaard
Stifter, Steder skaber folk

I nogle kommuner kunne man ikke engang nå at få det politisk behandlet. Så både politisk stillingtagen og borgerinddragelse har kommunerne mange steder til gode, og derfor er der ingen sikkerhed for, at parkerne kommer til at ligge, som de gør i regeringsudspillet, selvom det er en flertalsregering.

Det er nemlig kommunerne, der er planmyndighed. Enkelte af parkerne er ikke spillet ind af kommunerne, men af developere, så her har der af gode grunde ikke været inddragelse af borgere.

I de kommuner, der er på kortet, er det måske først nu balladen starter. I de kommuner, der ikke er på kortet, kan der være ærgrelse over at være valgt fra, fordi kortet cementerer, hvor regeringen ikke har planer om at rulle mere energinet ud.

Op til regeringens udspil havde dansk erhvervsliv i to forskellige udgaver peget på modeller for bedre økonomi for naboerne.

Den ene model fra september var udtænkt af Kraka. Prismodellen var fastsat ud fra energipriserne i 2022 og før den nye producentbetaling trådte i kraft, så den model var der ikke mange, der tog alvorligt.

Dansk Industri – som lagde lokaler til lanceringen – trak sig for eksempel fra ”samtalen” om modellen samme dag, som den blev lanceret. Modellen lagde til grund, at staten ville udpege områder, der skulle i udbud.

Den anden model fra juli var tegnet af Dansk Erhverv og Green Power Denmark. Den gik ud på at lade selskabsskatten blive der, hvor energiproduktionen foregår. Altså i landdistrikterne.

Det ville betyde, at der skulle betales mindre selskabsskat, der hvor energiproducenterne ellers holder til og har deres hovedsæde. Altså i de store byer. Konsekvensen af den model ville være en åbning af den kommunale udligningsreform. Det er der vist ingen i regeringen, der har lyst til og skatteministeriet har slet ikke.

Landbrug og Fødevarer var i starten af forløbet med i begge udspil. Man kan få det indtryk, at organisationen er med i rigtig mange alliancer her i opløbet til et forslag om CO2-afgift. Men Landbrug og Fødevarer hoppede fra Kraka-modellen ligesom Dansk Industri - nærmest inden den var beskrevet.

Der er med andre ord ikke noget at sige til, at regeringen valgte at bruge den model, der allerede findes i loven om vedvarende energi og de muligheder, som allerede ligger i planloven om udpegning af nationale interesser og muligheden et landsplansdirektiv.

Det nye i udspillet er, at der også kan være tilfælde, hvor kommunerne kan bede om, at der kommer anlægslovgivning til energianlæg i et område.

Både Landdistrikternes Fællesråd og Concito har tidligere været fremme med forslag om, at naboer fik en lovbestemt ret til en andel af produktionsværdien. Lidt i familie med de købsrettigheder, som lå i den forrige lov om vedvarende energi og blev fjernet ved forrige revision.

Synspunktet hos en række developere og forskere har været, at lokale andele vil skabe misundelse, og at lokal forankring handler om andet end penge.

Laila Kildesgaard
Stifter, Steder skaber folk

Det har regeringen valgt at se bort fra i udspillet og mange developere har da også det synspunkt, at det kun vil være de rige naboer, der kunne få glæde af den regel.

Synspunktet hos en række developere og også forskere har været, at det vil skabe misundelse og at lokal forankring handler om andet end penge.

Det er imidlertid tankevækkende, at det ser ud til, at de projekter, hvor der er størst lokal opbakning, er dem, hvor der kan købes andele i anlæggene eller udloddes en del af overskud fra produktionen.

Derfor er et kvalificeret gæt, at den model vil fortsætte, selvom regeringen ønsker at dæmme op for de såkaldte cowboy-metoder, hvor kommuner og lokalsamfund hvisker en ønskeliste om, hvad der skal til for at skabe lokal opbakning.