Niras om udbygning af fjernvarmen: Automatreaktion hersker ofte over fornuften

DEBAT: Den teknologiske udvikling i energisektoren går lynhurtigt i disse år og kan overhale millionstore udbygninger af fjernvarmenettet. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt vi skal fortsætte udbygningen af fjernvarme, skriver Camilla K. Damgaard.

Af Camilla K. Damgaard
Afdelingsleder i NIRAS

Der fejer nye vinde ind over den danske energisektor i disse år. Disse vinde giver ikke alene energi til stigende vindmøllekapacitet; de forandrer vores energisystem og stiller ekstra store krav til beslutningsgrundlaget og risikovurderinger forud for de store og langsigtede investeringer i infrastruktur.

Desværre viser erfaringerne, at et grundigt beslutningsgrundlag ofte udestår – man gør, som man plejer. Konsekvensen kan være, at store beslutninger bliver taget på et tyndt grundlag, der kan få store samfundsøkonomiske konsekvenser. 

Et eksempel er fjernvarmesystemet. Fjernvarme er en effektiv og miljøvenlig forsyningsform, som løbende er blevet udbygget og har skabt Danmark en international styrkeposition. Fjernvarme har givet rigtig god mening dér, hvor kraftvarmeværker producerede elektricitet, og varmen var et spildprodukt, der kunne udnyttes.

Det var smart og effektivt, men det har også skabt en automatreaktion om, at udbygning af fjernvarme altid er godt, hvilket ikke altid er tilfældet. Det er vigtigt for samfundet og forbrugerne, at vi grundigt analyserer hvert enkelt projekt i et energisystem, der bliver stadig mere komplekst.

Ukritisk udbygning
Fjernvarmesystemet var fantastisk, da det blev udtænkt og udbygget med mange decentrale kraftvarmeværker som primære varmekilder. Men verden er en anden i dag.

Vindmøller har gjort elprisen så lav, at rollerne for de kraftvarmeværker, der i årtier producerede fjernvarme som et spildprodukt, er forandret. I dag sker produktionen oftere og oftere af hensyn til varmen, ikke elektricitet, der er blevet det sekundære produkt.

Kraftværkerne spiller i dag en anden rolle i energisystemet – blandt andet som balancering af el fra vind og sol og stabilisering af nettet.

De fleste tætbebyggede områder i Danmark er allerede udbygget med fjernvarme, så den udbygning, der foregår i dag, sker ofte i yderområder, hvor der er lav energitæthed og dermed større relativt varmetab end i tætbebyggede områder. Udbygning med fjernvarme kan være en god idé, hvis der er adgang til overskudsvarme fra industrien, eller hvis varmen er mere effektiv at producere centralt end individuelt. Men overskudsvarme fra industrien skal være til stede i en vis mængde og over en årrække, før det kan betale sig at udbygge.

Fjernvarme kan også være en god idé, hvis store, centrale varmepumper er mere effektive end individuelle varmepumper hos forbrugerne. Men effektiviteten er bare ikke meget større ved store varmepumper end ved mindre individuelle pumper.

Når man udbygger, skal man desuden forholde sig til et nettab ved transporten af fjernvarme, hvor 15-20 procent af energien forsvinder ud i intetheden. Varmespildet i ledningerne skal opvejes, og skal der bruges 15-20 procent mere brændsel for at opveje nettabet, kan både de økonomiske og klimamæssige fordele være forsvundet.

Teknologisk udvikling betyder usikker fremtid
At udbygge fjernvarmenettet kan let løbe op i millioner af kroner, som fjernvarmeselskaberne skal afskrive over 40-50 år. Men fire-fem årtier er lang tid i en energisektor, hvor den teknologiske udvikling på kort tid kan gøre individuelle løsninger meget billigere end fjernvarme.

Regningen for investeringerne i udbygningen skal stadig betales, og der er ikke andre end forbrugerne til at betale den. I de senere år er man begyndt at udbygge i områder, der allerede har gasnet for mange millioner kroner, og hvor indbyggerne har gasfyr i forvejen.

Men er det nu klogt, at de skal overgå til fjernvarme, nu hvor der sker så meget i energisektoren?

Stedmoderligt
I dag er der formelt krav om, at projektforslag skal dokumentere den samfundsøkonomiske rentabilitet ved investeringer i fjernvarmeudbygningen. Disse krav kom netop for at sikre, at man investerede fornuftigt.

Men vi må også være ærlige og sige, at analyserne ofte bliver stedmoderligt behandlet og ikke altid har realistiske forudsætninger. Vi ser analyser udarbejdet med begrænset grundighed, til trods for at der er tale om beslutninger til flere hundrede millioner kroner.

Energistyrelsen har for nyligt offentliggjort en ny vejledning i samfundsøkonomiske analyser af projektvurderinger. Her understreger styrelsen kravet om retvisende forudsætninger og lægger vægt på en bedre dokumentation af de valgte forudsætninger. Det kan forhåbentlig bidrage til, at beslutningsgrundlaget bliver styrket i fremtiden, inden automatreaktionen slår til.

Naturligvis kan man aldrig gardere sig 100 procent i en investering, der rækker årtier frem. Det siger sig selv. Men et grundigt og velfunderet beslutningsgrundlag kan skabe yderligere margin og nedsætte de risici, der er forbundet med disse store anlægsinvesteringer.

Vi skylder samfundet at tage dette arbejde langt mere alvorligt.

.....

Camilla Damgaard står i spidsen for NIRAS’ afdeling for Cirkulær Økonomi, Bæredygtighed og Ressourcer. Hun er uddannet miljøøkonom fra Landbohøjskolen i år 2000. Herefter blev hun ansat i Miljøministeriet, hvor hun arbejdede med miljø- og samfundsøkonomiske analyser i syv år – blandt andet som funktionsleder for en tværgående, miljøøkonomisk enhed. I 2007 kom Camilla til NIRAS, hvor hun først som chefkonsulent og siden som afdelingsleder har arbejdet i krydsfeltet mellem økonomi og miljø, klima samt energi.

Forrige artikel DI: Forfejlede støtteordninger koster tillid og store investeringer DI: Forfejlede støtteordninger koster tillid og store investeringer Næste artikel Aabenraa: 5G-net bliver lige så vigtigt som motorveje og jernbaner Aabenraa: 5G-net bliver lige så vigtigt som motorveje og jernbaner
Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

AFFALD: De velgørende foreningers genbrugsbutikker slipper fremover for at betale afgift, når de afleverer affald på genbrugspladserne. Det er regeringen blevet enig med et flertal i Folketinget om – men EU-regler kan forhindre afgiftsfritagelsen.