Noah kalder det "direkte dumt" at fortsætte: Baltic Pipe strider mod EU's klimapolitik

Der er mange penge at hente, hvis et energiprojekt kommer på EU’s prioritetsliste for energiinfrastrukturprojekter (PCI-n). Listen er til projekter, der øger integrationen mellem EU-landene på energiområdet. For tiden bliver den opdateret, hvilket sker hvert andet år. Den giver nem adgang til offentlig støtte og til en hurtig og smidig sagsbehandling i EU. 

74 af kandidaterne til den nye liste er fossil gas-projekter, selvom udbygning af infrastruktur til fossil gas er i strid med EU’s klimapolitik. Et af disse projekter er Baltic Pipe, som håber at bevare sin plads på listen. 

For at være på PCI-listen, skal et projekt bygge bro mellem mindst to lande og være funderet i EU’s energi- og klimapolitik. Det første må siges at være opfyldt for Baltic Pipe, da gasrørledningen skal transportere norsk gas gennem Danmark til Polen. Imidlertid er det nemt at få øje på, hvorfor Baltic Pipe strider imod energi- og klimapolitikken. 

Polen har rigelig med gas 
Et typisk energipolitisk argument er, at energiforsyningen til et land skal være mangfoldig og rigelig. Polen er dog allerede godt diversificeret, og landet har allerede rigelig med forsyningsmuligheder med gas.

En undersøgelse viser, at det nuværende gasnetværk til Polen allerede er tilstrækkelig modstandsdygtigt til at modstå en række mulige fremtidige scenarier for gasefterspørgsel med ekstreme forsyningsforstyrrelser. 

Kapaciteten til at modtage gas fra Tyskland og via LNG-terminalen i Świnoujście er stor. Polen kan sagtens imødekomme det fremtidige gasbehov uden ny fossil infrastruktur – også uden at importere gas fra Rusland.

Vi kan ovenikøbet dokumentere, at Gas-System – som er den polske pendant til Energinet på gasområdet – ønsker at tjene penge på at videresælge gas, som landet har importeret. 

En bebudet fejlinvestering 
For Danmarks vedkommende opfylder Baltic Pipe ingen af ​​PCI-kriterierne bortset fra udsigten til et lille forventet overskud via gastransmissionsafgiften.

Danmarks mål om klimaneutralitet og stop for udvindingen af olie og gas inden 2050 betyder, at store nye gasinfrastrukturprojekter som Baltic Pipe indebærer stor risiko for, at projektet strander, hvis klimamålsætningen føres ud i livet.  

Det er et luftkastel at påstå – som Energinet har gjort – at der kun vil strømme ”grøn” gas i Baltic Pipe efter 2050. For hvis der i 2050 er “grøn” gas nok til at dække kapaciteten i Baltic Pipe - hvilket vil sige tre gange Danmarks nuværende forbrug af gas - vil det næppe blive eksporteret til Polen.

Med en allerede rigelig og alt for stor gasinfrastruktur i EU harmonerer investeringer i mere gasinfrastruktur ikke med EU’s klimapolitik.

Jacob Sørensen
Klima- og energipolitisk medarbejder, Noah

Ingen kender den politiske fremtid, men stramningerne på klimaområdet er de seneste mange år kun gået en vej, og hvis den tendens fortsætter, vil et politisk flertal om føje år betragte Baltic Pipe som en fejlinvestering.   

Mange har sat spørgsmålstegn ved Baltic Pipes levedygtighed. Selv Norge har været kritisk. Via sin ambassadør til EU har landet udtrykt frygt for, at faldende efterspørgsel efter gas i EU svækker økonomien i Baltic Pipe. Norge, som er eneste leverandør af gas til Baltic Pipe, er i øvrigt i stigende grad afhængig af gasindvinding nord for polarcirklen, som er et af jordens mest skrøbelige områder.  

EU’s klimapolitik 
EU har den samme målsætning om klimaneutralitet i 2050 som Danmark. Med en allerede rigelig og alt for stor gasinfrastruktur i EU harmonerer investeringer i mere gasinfrastruktur ikke med EU’s klimapolitik. Så simpelt kan det siges!  

En anden væsentlig anklage mod at bruge knappe offentlige midler på fossil gas er, at penge kun kan bruges en gang. Energiområdet får ikke tilført flere midler, når gasindustrien får EU-støtte. Ergo er der det mindre i støtte til for eksempel energieffektivisering og hurtig omstilling til vedvarende energi.  

Man kan undrer sig over, at både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet i sin tid accepterede Baltic Pipe på PCI-listen. Nu er det tid til at få projektet af listen og være mere engageret i, hvilke projekter den nye liste kommer til at indeholde.  

EU-støtte til fossil energi 
Baltic Pipe har foreløbigt modtaget cirka to milliarder støttekroner fra EU. Pengene er kommet fra Connecting Europe Facility (CEF). Kun projekter, der ikke kan klare sig på almindelige markedsvilkår, kan få støtte fra denne støtteordning. Altså var Baltic Pipe ikke blevet bygget uden velvillig støtte fra EU.  

EU har allerede spildt 3,3 milliarder kroner på gasprojekter, som er uafsluttede eller opgivet, så hvis Baltic Pipe bliver stoppet, er det ikke første gang, at et PCI-projekt standses.

Selvfølgelig vil det være ærgerligt for EU at have brugt to milliarder kroner til ingen nytte, men det er direkte dumt at fortsætte et projekt, der så åbenlyst modarbejder EU’s klimapolitik, og det kan på sigt koste det offentlige langt mere end to milliarder.  

EU giver fortsat gasindustrien stor indflydelse 
En af grundene til, at Baltic Pipe og mange andre fossil gas-projekter er kommet på PCI-listen, selvom de rettelig ikke hører hjemme på en liste, som stiller krav om, at den skal understøtte EU’s energi- og klimapolitik, er, at gasindustrien har afgørende indflydelse på, hvilke projekter, der kommer på listen.  

European Network of Transmission System Operators for gas (ENTSO-G) udvikler nemlig selv de scenarier, der ligger til grund for udvælgelsen af projekter til listen. Ligeledes er ENTSO-G ansvarlig for at udvikle metoden til cost-benefit-analysen, der bruges som udgangspunkt for at udvælge projekterne. Endvidere rådgiver og støtter ENTSO-G Europa-Kommissionen under alle regionale møder med henblik på at definere projekter til listen. 

Disse forhold anskueliggøres i forordningen om Trans-European Networks for Energy (TEN-E), som er ved at blive revideret for øjeblikket. Desværre undlader kommissionens forslag til en ny TEN-E-forordning at gøre op med gasindustriens centrale rolle i udvælgelsen til PCI-listen på trods af den åbenlyse interessekonflikt.  

Klassiske gas-projekter stopper  
En god ting ved Kommissionens forslag til ny TEN-E-forordning er, at klassiske fossil gas-projekter ikke kan godkendes til PCI-lister, når en ny revideret forordning træder i kraft. Desværre skal den kommende PCI-liste efter planen være færdig før TEN-E-forordningen.

det er direkte dumt at fortsætte et projekt, der så åbenlyst modarbejder EU’s klimapolitik, og det kan på sigt koste det offentlige langt mere end to milliarder.

Jacob Sørensen
Klima- og energipolitisk medarbejder, Noah

Så med mindre Kommissionen eller Parlementet sætter hælene i, risikerer vi, at et projekt som Baltic Pipe og flere andre fossil gas-projekter får lov til at blive på listen, selvom de ikke ville kunne være kommet på, hvis den nye TEN-E-forordning havde været gældende. 

På trods af at de klassiske fossil gas-projekter på papiret ikke længere vil kunne finde vej til kommende PCI-lister, har gasindustrien ikke tabt ævred. 

I Kommissionens forslag til den nye TEN-E-forordning introduceres nemlig to nye gasrelaterede kategorier: brint og intelligente gasnet. Begge kategorier illustrerer, at Europa-Kommissionen fortsat pønser på at fastholde muligheden for at yde støtte til infrastruktur til fossil gas. 

Et flygtigt narrativ
Vi vil ikke afvise, at der kan være behov for at transportere en begrænset mængde vedvarende brint i fremtiden, men mulighed for at transportere brint i fremtiden kan ikke være et argument for at udbygge en allerede alt for stor gasinfrastruktur i EU.

Et flygtigt narrativ om at sikre et beredskab til at håndtere en beskeden mængde fremtidig brint må ikke skygge for risikoen for at skabe strandede aktiver, og det må ikke distrahere beslutningstagerne til at se bort fra behovet for at nedlægge gasinfrastruktur. 

Vi anerkender den danske regerings kamp for at sikre, at brintprojekter skal være baseret på vedvarende energi for at få offentlig støtte, men vi kan desværre ikke se, at regeringen arbejder for, at energien til produktion af brint skal være additional . Man opnår ikke meget ved at producere brint med vedvarende energi, hvis der så er det mindre vedvarende energi til andre formål.

Tværtimod er der et stort energitab ved at producere brint, så alt i alt øges udledningen, hver gang brint-produktionskapaciteten stiger.