Norlys: Der er brug for at gentænke rammerne for bredbåndspuljen

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) offentliggjorde lige inden jul resultatet af årets Bredbåndspulje. Resultatet viser, at cirka 2.000 adresser nu kan se frem til få en hurtig og stabil bredbåndsforbindelse med støtte fra puljen. Det er meget positivt.  

Men selvom der i 2023 ligesom foregående år var afsat 100 millioner kroner til puljen, var der i 2023 ikke afløb for alle de afsatte penge. Det betyder, at cirka 20 millioner kroner ikke kommer ud at gøre gavn i denne omgang.

Det er ærgerligt. En hurtig og stabil bredbåndsforbindelse er blevet en forudsætning i et digitaliseret samfund som det danske. Alt lige fra hjemmearbejde, skolegang, kontakt til det offentlige og underholdning er i dag afhængig af en velfungerende digital infrastruktur.  

Rammer modarbejder politiske ambitioner

De adresser, der fortsat står uden en hurtig bredbåndsforbindelse, ligger fortrinsvis i hovedstadsområdet, der hvor der er langt mellem husene og så på de danske øer. I Norlys ser vi, at der er en særlig problematik omkring øerne, der kræver en ekstra indsats.

For at nå de sidste adresser er det afgørende, at virksomhederne og det offentlige trækker i samme retning

Jesper Barslund
Direktør for infrastruktur, Norlys

Sagen er, at mange af de resterende adresser er så dyre at forbinde, at de, til trods for at ordningen er blevet løbende forbedret og tilpasset, ikke bliver dækket med de nuværende rammevilkår. Hverken via private investeringer eller de midler, der er afsat til Bredbåndspuljen over de kommende år. Det viser nye tal fra SDFI.

Styrelsen vurderer nemlig, at op mod 20.000 bolig- og virksomhedsadresser med udgangen af 2025 ikke vil have adgang til bredbånd med mindst 100/30 Mbit/s. For adgangen til 1 Gbit/s-forbindelser er tallet op mod 35.000 adresser.

Dermed står det klart, at de nuværende rammer ikke er nok til at indfri de politiske bredbåndsambitioner.

Samarbejde om øerne

Hvis de danske øer skal sikres en god dækning, er der behov for at gentænke Bredbåndspuljen. Eksempelvis ved at øremærke en del af puljen til øer.

Det er afgørende at løse udfordringerne med at sikre god dækning på de danske øer, hvis den politiske ambition om, at det skal være muligt at bo og drive virksomhed i hele Danmark, skal indfries.

Bredbåndspuljen bør tage højde for de meget store omkostninger, der er forbundet med at etablere tilstrækkelig kapacitet til øerne.

Det kan for eksempel gøres ved, at selve forbindelsen til øen gøres støtteberettiget. En anden mulighed er at se på, om flere ø-adresser bør være støtteberettigede. Man kan også overveje at øge kravene til virksomhedernes medfinansiering.