Sustain: Lars Aagaard har et for ensidigt syn på vedvarende energi

Hvis fremtidens grønne strøm kun skal komme fra store, centrale anlæg, som Lars Aagaard holder brandtale for, har vi så ikke et for ensidigt syn på vedvarende energi – og har vores energi- og forsyningsminister ikke en blind vinkel i forhold til landets potentiale?

Læser man Jyllands-Postens interview med Lars Aagaard ’Inden 2030 vil Danmark levere grøn strøm til hele Europa’, får man en flot indflyvning i ministerens ambitioner for 2030.

På kontoret på tredje etage i København fremviser ministeren stolt en nymalet væg med de ordene ”Let’s get the job done”, og en graf der viser regeringens løfter om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, med 100 procent i 2045 og med 110 procent i 2050.

Aagaards fortid spøger

Væggen holder ministerens øjne på bolden, på målsætningen og på de ønskede resultater. Der er ingen mangel på fokus her. For der skal handling til, og Lars Aagaard har tænkt sig at indfri løfterne med havvindmølleprojekter og grønne energiparker.

Men som interviewet skrider frem, bliver det dog mere og mere klart, at Lars Aagaards fortid ikke fornægter sig – at han med et ensidigt fokus på store, centrale anlæg ufortrødent fortsætter parolen fra sin tid i den magtfulde interesseorganisation, Dansk Energi.

Det bliver mere og mere klart, at Lars Aagaards fortid ikke fornægter sig.

Henrik Bielefeldt og Jesper Steen
Hhv. chef for projektudvikling, Sustain og energidirektør, SustainRenewables

Her bliver det for alvor nærliggende at spørge, hvor ambitionerne om at udnytte de danske tagflader til solenergi bliver af. Og ikke mindst også at spørge ind til, hvor ministerens målsætning for, hvor meget strøm kommunerne, boligforeninger og offentlige bygninger skal kunne producere i 2030, er at finde.

Man aner fortsat regeringens maksimeringsvisioner, trangen til at udbygge og udvikle – i stedet for at lade den grønne omstilling blive båret frem både af nye løsninger og af dem, der allerede eksisterer og endda ligger lige for hånden.

Arealerne og potentialet findes allerede

Kigger man på potentialet i de danske tagflader, er der i hvert fald plads nok til udrulningen af en hurtig og teknisk pålidelig solenergiindsats i stor skala.

En stor undersøgelse af tagfladernes potentiale estimerede i 2017, at det ville være muligt at producere næsten 50 terawatt-timer om året via solceller monteret på tage. Alene på tagflader, der er større end 500 kvadratmeter, estimerede forskerne, at der ville kunne produceres 20 terawatt-timer årligt.

Det samme påpeges i rapporten ’Sol over Danmark’, udgivet af Tekniq, Dansk Solcelleforening og Ida i 2022. Potentialerne ligger særligt i landbrugsbygninger, industribygninger, lagerbygninger, museer, hospitaler og sportshaller grundet deres store arealmæssigt store tagflader.

Tagflader og varmepumper tilsammen vil kunne opnå en synergi, hvor et øget strømforbrug til varmepumper kan dækkes af lokal strømproduktion. 

Henrik Bielefeldt og Jesper Steen
Hhv. chef for projektudvikling, Sustain og energidirektør, SustainRenewables

Ifølge undersøgelsen ville man skulle bruge 120 millioner kvadratmeter til formålet for at opnå en kapacitet på ti gigawatt. Ser man alene på lager-, logistik- og industri- bygninger, rummer de over 100 millioner kvadratmeter. Hertil kommer, at denne slags ejendomme typisk ligger i områder, hvor det ville være oplagt at dele strømmen mellem flere virksomheder samt at kanalisere strømmen ud til husstande, hvor fjernvarmen for eksempel ikke kan nå ud.

Vi kigger allerede ind i et højere elforbrug i de områder, hvor varmepumpen bliver fremtidens varmekilde. Tagfladerne og varmepumperne tilsammen vil derfor kunne opnå en synergi, hvor det øgede strømforbrug til varmepumperne kan dækkes af lokal strømproduktion. Arealerne er med andre ord til stede og potentialet ligger lige for hånden.

Når denne undersøgelse har vist, at det samlede tekniske potentiale for produktion af solenergi på de danske tagflader er så stort som op mod næsten 50 terawatt-timer per år –  altså væsentligt mere end Danmarks samlede elforbrug i dag – kan man undre sig over, hvorfor Lars Aagaard vil basere hele den fremtidige danske strømproduktion på store, centrale anlæg. Anlæg, der ikke allerede findes, men som skal udvikles, udbygges og finansieres.