Syd Energi: Bredbåndsmarkedet har et strukturelt konkurrenceproblem

Af Niels Duedahl
Koncerndirektør, Syd Energi/Stofa
Jeg vil gerne rose ministeren for energi, forsyning og klima for at have sat gang i en modernisering af teleforliget fra 1999.
Skal Danmark være en digital førernation, er der brug for et nyt politisk grundlag. Der er nemlig en markant ting, som det nuværende teleforlig ikke er lykkedes med i de sidste næsten 20 år. Det er at skabe seriøs konkurrence på det danske bredbåndsmarked. TDC har nemlig i denne periode fastholdt en markedsandel på omkring 60 procent, mens de alternative operatører ikke er lykkedes med at få en ordentlig markedsandel.
Faktisk ligger Danmark i bunden blandt EU-landene i forhold til at få skabt alternative operatører med ordentlige markedsandele, der sikrer selvbærende konkurrence.
Skriv til debat@altinget.dk
Det betyder, at det stort set kun er TDC, der har en indtjening på det danske marked. Ifølge TDC selv, på deres årlige investormøde, har de omtrent halvdelen af omsætningen på det danske marked, men 95 procent af indtjeningen (ebit). Det forklarer jo om noget investeringsniveauet i telesektoren.
Konkurrence skal medføre investeringer i flere danske aktører
Hvis man mere eller mindre ikke tjener penge, kræver det en meget lang investeringshorisont. En hovedopgave for et nyt teleforlig bør derfor være at indføre konkurrence, der sikrer en større distribution af indtjening og dermed investeringer til flere af branchens aktører – ikke kun den dominerende aktør.
En hovedopgave for et nyt teleforlig bør være at indføre konkurrence, der sikrer en større distribution af indtjening og dermed investeringer til flere af branchens aktører.
Niels Duedahl
Koncerndirektør, Syd Energi/Stofa
Og hvorfor er konkurrenceproblemet så stort i Danmark?
Normalt ligger Danmark i toppen på det digitale område. Det er desværre et strukturelt problem, der opstod i 1990’erne, da man privatiserede TDC. I Danmark valgte man ikke at adskille de to store telenet, kobbernettet og kabel-tv-nettet, som man gjorde i de andre EU-lande.
Når man sælger begge net sammen, giver det utvivlsomt en højere pris til statskassen, men det gavner ikke konkurrencen. Den privatiseringsbrøler døjer de danske bredbåndsbrugere stadig med i form af manglende valgfrihed og lavere investeringer.
Bredbåndsmarkedet er udfordret af monopol
Nu er det jo ikke bare SE/Stofa, der mener dette. At vi her står med en af de primære udfordringer på det danske bredbåndsmarked blev slået fast i en rapport fra selveste Erhvervs- og Vækstministeriet fra 2014. Desværre kunne rapporten ikke give en løsning – al den stund, at man ikke kan tvinge TDC til at frasælge kabel-tv-nettet.
Samtidig har den uafhængige teleregulator netop besluttet ikke at ville regulere kabel-tv-nettet. Figenbladet for denne skandaløse beslutning er, at TDC har åbnet på såkaldte frivillige vilkår. Som aktør på markedet kan vi berette, at denne såkaldte åbning er utrolig beskeden.
Man skal forstå, at TDC opfører sig som monopolist på et kabel-tv-net, der i stort omfang ikke er konkurrenceudsat, fordi der ikke er en sideløbende infrastruktur, ejet af andre aktører, der kan presse dem. Det vil sige, man kan i store områder kun vælge mellem TDC’s kobbernet eller TDC’s kabel-tv-net. Man kan ikke vælge fiber.
Derfor tilbyder TDC en åbning på kabel-tv-nettet, som er et monopol værdigt – ”an offer you can’t refuse” som i Godfather. Denne åbning sikrer ikke øget konkurrence på det danske telemarked, og dermed cementerer man 20 års manglende vilje til for alvor at turde indføre konkurrence på telemarkedet.
Der skal skabes fair vilkår for alle
Et nyt teleforlig skal tilsikre en regulering af kabel-tv-nettet, så andre operatører får adgang på fair og rimelige vilkår og med mulighed for at skabe et faktisk konkurrencepres på det danske telemarked.
Det handler ikke om, at vi kun vil have TDC reguleret mere – i områder, hvor der er konkurrence bør man lade det frie marked råde med konkurrence på pris og kvalitet ved at deregulere – det handler også om TDC’s forpligtelser.
Så ved jeg godt, at flere (særligt TDC) vil mene, at SE/Stofas fibernet bare skal åbnes, og det kan ikke gå hurtigt nok. Heri er jeg enig.
Vi forventer at være klar til at åbne fibernettet for privatforbrugerne helt frivilligt i 2018 – bemærk i øvrigt, at det allerede er åbent for erhvervsmarkedet.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet















