Debat

Tænketanke: Det avler uvilje og klager, når gevinster og byrder ved grøn energi er unfair fordelt

Det springende punkt i den grønne omstilling er, hvordan vi sikrer gode og effektive beslutningsprocesser for, hvor alle de nye VE-anlæg skal placeres, skriver Rune Baastrup, Bjørn Bedsted og Christian Ibsen.

Hvis mangfoldige interesser og borgere involveres, kan den potentielle hovedpine om landvind omdannes til demokratisk fornyelse og folkeligt engagement i en grønnere fremtid, skriver Rune Baastrup, Bjørn Bedsted og Christian Ibsen.
Hvis mangfoldige interesser og borgere involveres, kan den potentielle hovedpine om landvind omdannes til demokratisk fornyelse og folkeligt engagement i en grønnere fremtid, skriver Rune Baastrup, Bjørn Bedsted og Christian Ibsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rune Baastrup
Christian Peter Ibsen
Bjørn Bedsted
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi står midt i en klima- og energikrise. Det kalder på mere grøn strøm, så vi kan reducere vores CO2-udledning, gøre os uafhængige af russisk gas og sikre billigere el og varme til danske husstande og virksomheder.

Men udbygningen af landvind er gået i stå. Nye tal fra Energistyrelsen viser, at der i 2023 ikke bliver sat en eneste vindmølle op på land i Danmark.

Selvom der er enighed blandt borgere, eksperter og politikere om, at vi har travlt med den grønne omstilling, støder den nuværende energiplanlægning alt for ofte ind i bump på vejen.

Usikkerhed om økonomi og rammevilkår, ofte legitime hensyn til miljø, natur og dyreliv samt lokal modstand forsinker den nødvendige udrulning af vedvarende energi (VE). Der er tale om en enorm udfordring, som bør vække opsigt og mane til eftertanke hos beslutningstagere. 

Hvis partnerskabet etableres i tide, har det potentiale til at blive en demokratisk fornyelse, som kan få international omtale og inspirere andre lande

Rune Baastrup, Bjørn Bedsted, Christian Ibsen
Direktør i DeltagerDanmark, underdirektør i Teknologirådet, direktør i Concitio

Den ambitiøse målsætning fra et bredt flertal i Folketinget om at firedoble Danmarks produktion af sol- og vindenergi på land inden 2030 kræver en massiv udbygning af nye VE-anlæg. Behovet bliver ikke mindre af, at mange havvindmølleprojekter netop nu er blevet sat på pause.

Der er brug for at tage nye og mere effektive midler i brug, som sikrer en dyb opbakning hos befolkningen.

Tvisten om de begrænsede arealer

Den nye SVM-regering har allerede taget et vigtigt skridt i denne retning med formuleringen om partnerskabet ‘Sammen om klimaet’ i regeringsgrundlaget.

Det politiske mål er at samle borgere, interessenter og myndigheder i et partnerskab, der understøtter en accelereret klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner.

Hvis partnerskabet etableres i tide og med de rette aktører til at udvikle og sprede løsninger systematisk på tværs af landet, har det potentiale til ikke blot at accelerere den grønne omstilling, men at blive en demokratisk fornyelse, som kan få international omtale og inspirere andre lande.

Allerede i dag er der pladsmangel i de danske landskaber, og mange interessenter strides om arealerne. Målene om markant mere sol- og vindenergi på land konkurrerer med blandt andet naturområder, infrastruktur, skovbrug, friluftsinteresser, landbrugsarealer og meget mere – alt imens vand fra skybrud og stormflod truer med at gøre de tilgængelige arealer endnu mindre.

Læs også

Tilbage i 2017 konkluderede Teknologirådet og Aalborg Universitet, at europæisk og national lovgivning lagt sammen med de kommunale planer gjorde krav på hele 130-140 procent af Danmarks areal. Problemet er ikke blevet mindre siden.

Ifølge rapporten er brugen af vores landskaber et resultat af tilfældighed, hvor lokale konflikter gør langsigtet og strategisk planlægning besværlig og politisk ømtålelig. Den grønne omstilling skal altså ske med stor hast i et tætbefolket land med begrænsede arealer.

Det springende punkt er derfor, hvordan vi sikrer gode og effektive beslutningsprocesser for, hvor alle de nye anlæg skal placeres.

Gå sammen om klimaet

Lokale konflikter over nye VE-anlæg opstår især i de tilfælde, hvor grupper i lokalområdet bliver efterladt med få gevinster og lille indflydelse. En stærk drivkraft bag naboklager er netop frygten for, at gevinster og byrder ved opstilling af nye anlæg ikke bliver fair fordelt.

Det er derfor godt set og rettidig omhu af SVM-regeringen, når de i regeringsgrundlaget tager første skridt til at etablere partnerskabet ‘Sammen om klimaet’, der skal understøtte en accelereret klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner, civilsamfund og erhvervsliv med vægt på det borgerrettede.

Der er mange aktører, som har en nøglerolle at spille, eller som berøres af udviklingen i energisystemer og i landskabet. Aktørerne – herunder borgerne – har hver især legitime interesser og arbejder på mange forskellige niveauer i samfundet.

Hele paletten af holdninger, ønsker og idéer skal bredes ud, så beslutningstagere og borgere bliver opmærksomme på de nuancer, der skal rummes i energipolitiske beslutninger

Rune Baastrup, Bjørn Bedsted, Christian Ibsen
Direktør i DeltagerDanmark, underdirektør i Teknologirådet, direktør i Concito

‘Sammen om klimaet’ kan levere det partnerskab, der skaber synergi imellem de forskellige niveauer og aktører og sørge for at alle spiller med og ikke imod hinanden.

For at lykkes med opgaven, bør det nye partnerskab bestå af et nationalt spor og flere lokale ‘Sammen om Klimaet’-partnerskaber, som samler relevante aktører rundt omkring i de danske kommuner ud fra velafprøvede metoder for borger- og interessentinddragelse. Her er det muligt for regeringen at prioritere de geografiske områder med størst potentiale som de første. 

Det er vigtigt med en systematisk opsamling af viden, erfaringer og ‘best practices’ fra de lokale partnerskaber for dermed at understøtte beslutningsgrundlaget i det nationale spor. Partnerskabet kan samle op på handlinger fra regeringens kommende energikrisestab og sikre, at indsatserne er koordineret med det VE-rejsehold, der blev lovet i energiaftalen sidste sommer.

Samlet set skal partnerskabet ‘Sammen om Klimaet’ løfte den nok største barriere: nemlig at facilitere den fælles samtale og beslutningsproces om robuste løsninger, der lytter til de lokale interesser og hensyn.

Gode erfaringer at bygge på

Heldigvis har vi i Danmark velafprøvede metoder til inddragelse af borgere og aktører om netop opstilling af VE-anlæg på land, som partnerskabet kan bygge på. Det er vores erfaring, at nye robuste løsninger kan findes, når borgere og andre interessenter inddrages systematisk i planlægningen.

I samarbejde med Region Sjælland og Holbæk, Kalundborg og Vordingborg Kommune designer og faciliterer Teknologirådet en bred dialog med lokale stemmer for at bringe diskussionen om energianlæg op på et strategisk niveau.

Med rammerne fra kommunernes klimaplaner indgår borgere og interessenter i en samtale, der styres af en fælles målsætning om at opnå den nødvendige produktion af grøn strøm fremfor ‘ikke i min baghave-effekten’.

Det afgørende ved denne tilgang er, at hele paletten af holdninger, ønsker og idéer bredes ud, så beslutningstagere og borgere bliver opmærksomme på de nuancer, der skal rummes i energipolitiske beslutninger.

På den måde får forvaltninger og politikere en dybere forståelse for lokale behov, mens borgere og interessenter kan se, hvilke prioriteringer der er nødvendige for at opnå de politiske målsætninger, samt hvilke ønsker, der rummer størst folkelig opbakning.

Partnerskabet kan øge sandsynligheden for at hele lokalsamfund, og ikke bare de nærmeste naboer, siger “I min baghave, tak”

Rune Baastrup, Bjørn Bedsted, Christian Ibsen
Direktør i DeltagerDanmark, underdirektør i Teknologirådet, direktør i Concito

Lars Aagaard kan ikke gøre det alene

Derudover kan partnerskabet arbejde med at øge den folkelige opbakning til VE-anlæg på land ved at udvikle nye modeller for medejerskab.

Concito har foreslået en model, der sikrer en bedre fordeling af økonomiske gevinster ved opførelse af nye anlæg og som igennem hele sin levetid styrker fællesskabet i lokalsamfund og finansierer naturprojekter. Det kan dæmme op for legitime bekymringer om lokal biodiversitet og dermed øge sandsynligheden for at hele lokalsamfund, og ikke bare de nærmeste naboer, siger “I min baghave, tak”.

Opsummerende står vi altså med en udfordring, som hverken klima- og energiminister Lars Aagaard, regeringen, kommunale energiplanlæggere, borgere eller virksomheder kan løfte alene.

Men vælger vi at tage et skridt tilbage og inddrage de mange interesser og forskellige behov i veltilrettelagte partnerskaber, som det vi har skitseret her, kan en potentiel hovedpine omdannes til demokratisk fornyelse og folkeligt engagement i en grønnere fremtid.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00