Vi måler på brugen af idrætsfaciliteter som aldrig før. Nu advarer forskere om centrale faldgruber

Idrætsfacilitetsområdet har de seneste ti år fået øget opmærksomhed. Det er godt og rimeligt, at den med afstand største idrætspolitiske udgift, får den opmærksomhed, den fortjener. For store dele af befolkningen er idrætsfaciliteter et meget vigtigt sted for deres idræts- og motionsudfoldelse.

Men når der kommer øget fokus på et område, er det også væsentligt at forholde sig til, hvilke udfordringer der opstår, når antallet af data indsamlet og analyseret øges.

Som et forskningscenter er vi overbeviste om, at det at øge viden om et område er gavnligt, og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, CISC, har da også spillet en central rolle i udviklingen af forskning i idrætsfaciliteter. Vi gennemførte de første undersøgelser i kommuner af børn og voksnes benyttelse af idrætsfaciliteter, som senere er udviklet i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut.

Vi har udviklet den manuelle målemetode, som er blevet anvendt i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut til at foretage målinger i mange kommuner. Vi har undersøgt konsekvenserne af at ændre kommunale tilskudsmodeller.

Og endelig har vi sammen med Idrættens Analyseinstitut stået bag det treårige forskningsprojekt Fremtidens Idrætsfaciliteter, der kom med anbefalinger til "Organisering, styring og ledelse af idrætsanlæg". Som en del af dette projekt har vi også lavet den største samlede brugerundersøgelse med over 20.000 svar på tværs af 500 idrætsfaciliteter i Danmark.

Dermed har vi også bidraget til, at der er kommet mere opmærksomhed på, hvad det er vi får ud af de mange offentlige midler, som bruges på idrætsanlæg i Danmark. Og vi står ved, at det er en god idé at have et øget fokus på området. Men vi er også af den opfattelse, at der mangler en opmærksomhed på, at aktører på området – i deres iver efter at skabe udvikling – ikke kommer til at gøre mere skade end gavn.

Nye teknologiske mulighede

Flere af de udviklingstendenser, som vi har været med til at fremme, skal indføres med omtanke. Her vil vi pege på to udviklinger, hvor man skal være ganske forsigtig, hvis ikke man vil indkassere nogle af de negative konsekvenser, som er kendt fra New Public Management, NPM, litteraturen.

For selv om det måske kan virke overraskende, når man tænker på den udbredte kritik, der netop har været af NPM, så ligner to centrale udviklingstendenser inden for idrætsfaciliteter de kritiserede tendenser i den offentlige styringslogik, som er kendt som NPM.

Hvis kommunale støtte i større grad bliver afhængig af aktivitetsniveauet, kan det føre til cherry-picking.

Evald Bundgård Iversen, Jens Høyer-Kruse og Bjarne Ibsen
CISC, Syddansk Universitet

For det første er der kommet et øget fokus på betydningen af, at tilskud gøres afhængige af aktivitetsniveau. Som vores egen forskning har vist, er der god grund til at interessere sig for, om tilskuddet er tilstrækkeligt afhængigt af aktivitetsniveauet – idet der er indikationer på, at en øget afhængighed af aktivitetsniveauet fører til en øget opmærksomhed på, om der nu også er aktivitet i faciliteterne.

Men der er også indikationer på, at hvis kommunale støtte i større grad bliver afhængig af aktivitetsniveauet, fører det til cherry-picking, hvilket vil sige, at faciliteterne og foreninger fokuserer på de aktiviteter, der let giver meraktivitet, som dermed får bedre og mere adgang til faciliteterne.

Knyttes tilskuddet til foreningsbenyttelse, er der også en risiko for, at de stærkeste foreninger får en (endnu mere) privilegeret rolle, og der dermed ikke komme tilstrækkeligt fokus på at få nye foreninger og brugergrupper ind i faciliteten.

For det andet er det også væsentligt at være opmærksom på udfordringerne ved at måle output af idrætsfaciliteterne forstået som benyttelsen af faciliteterne. Der er i de senere år kommet nye teknologiske muligheder for at måle meget mere og indsamle mange flere data med nye målemetoder.

Aktuelt er det mere end hver fjerde kommune, som har indført automatisk registrering af aktiviteter. Det er i udgangspunktet godt, at ny teknologi kan give øget viden om benyttelsen. Men indføres den nye teknologi uden tilstrækkelig fokus på og inddragelse af brugerne, er det bekymrende.

Der er udviklingstendenser, der bekymrer

Noget af kritikken mod NPM er netop, at der er risiko for en målefiksering, hvor det alene bliver aktivitetsomfanget, der er målet, uden fokus på målgruppe, aktivitetstype og ’kvalitet’.

Vi savner med andre ord diskussioner om, hvad alle de indsamlede data skal bruges til, hvordan de kan formidles, hvordan dialogen med brugerne skal indrettes og hvilke konstruktive forandringer den øgede anvendelse af målinger kan bruges til?

CISC har selv bidraget til at igangsætte den udvikling, som vi nu ser nogle potentielt negative konsekvenser af.

Evald Bundgård Iversen, Jens Høyer-Kruse og Bjarne Ibsen
CISC, Syddansk Universitet

Et mantra i indførslen af de to ovennævnte styringstendenser med tydelige NPM-træk er, at det handler om at skabe et værktøj for "dialog med brugerne". Det er en fin intention. Men vi ved også fra litteraturen, at det ikke så meget handler om intentionen, men hvordan denne opfattes.

Derfor er det også bekymrende, at der ikke hidtil har været fokus på, hvordan benyttelsen af data opleves fra brugersiden. Det bør fremtidige interventioner og forskning råde bod på.

Som nævnt i indledningen har CISC selv bidraget til at igangsætte den udvikling, som vi nu ser nogle potentielt negative konsekvenser af. Vi står ved, at der er kommet meget godt ud af det øgede fokus på facilitetsområdet. Men som vi har vist oven for, er der også udviklingstendenser, der bekymrer.

Vi håber med dette indlæg at have øget opmærksomheden på de potentieller negative afledte konsekvenser, som et for ensidigt fokus på flere målinger og øget aktivitetsafhængighed af tilskudsmodeller kan have. Og vi ser frem til at bidrage til debatten om dette og vil også tænke det ind i vores fremtidige forskning på området.