Amnesty International: Er det gammeldags at flygte fra en blodig borgerkrig?

Af Trine Christensen
Vicegeneralsekretær i Amnesty International Danmark

Det er borgerkrigen, der skaber flygtninge, ikke Flygtningekonventionen.

Venstre og Dansk Folkeparti gik til valg på, at Danmark skal melde sig ud af konventionerne, fordi de er forældede og fører til urimelige resultater.

Reelt mener de, at Flygtningekonventionen er forældet på grund af de mange syriske krigsflygtninge. Med andre ord: Det er de mange mennesker på flugt, som betyder, at konventionen om beskyttelse af mennesker på flugt er forældet.

I de senere år hører man stadig oftere, at menneskerettighedskonventionerne er gammeldags og fører til urimelige resultater. Vi bør melde os ud af dem og måske ind i igen – med forbehold for de dele af konventionerne, som vi ikke har tænkt os at overholde i fremtiden. Senest er Dansk Folkeparti og Venstre gået til valg på denne kritik.

De fleste menneskerettighedskonventioner beskytter os alle. De beskytter os mod vilkårlig fængsling uden rettergang, giver os ret til at forsvare os mod alle anklager ved en uafhængig og upartisk domstol i et sprog, vi kan forstå. De sikrer os ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, beskyttelse mod diskrimination på grund af køn, alder, handicap, etnicitet osv. De giver vores børn ret til almindelig skolegang. De er så velerhvervede, at vi knapt tænker på dem som menneskerettigheder. Enhver tale om at ophæve dem ville blive mødt med et vantro smil.

Det er da heller ikke sådan, at kritikerne vil ophæve forbuddet mod censur, genindføre tvangsarbejde, fratage kvinder og arbejdsløse deres stemmeret og ophæve alle de rettigheder, som vi i Danmark har arbejdet os hen imod fra enevældens ophævelse til i dag.

Er tiden løbet fra menneskerettighederne?
Vi har spurgt, hvad det er for specifikke rettigheder, der er utidssvarende, og hvilke konkrete urimeligheder konventionerne fører til. Man kunne tro, at svaret ville være en systematisk gennemgang af konventionerne og deres historiske forudsætninger (i 1950’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne) og forholdene af i dag til påvisning af de vildskud og konflikter, som mødet med 2015 angiveligt skulle føre med sig. Det er ikke tilfældet.

Modsat de rettigheder, som omfatter alle borgere i Danmark, har Venstre og Dansk Folkeparti fokus på nogle rettigheder, som beskytter en relativt set mindre gruppe – særligt udsatte – mennesker på flugt fra forfølgelse i deres hjemland og mennesker uden statsborgerskab. Dansk Folkeparti kritiserer de konventioner, som vedrører behandlingen af udlændinge, af asylansøgere og flygtninge. Flygtningekonventionen (1951) og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 (1950). Venstre kritiserer Statsløsekonventionen (1961) og har senest tilsluttet sig, at Flygtningekonventionen er forældet.

Flygtningekonvention skaber ikke flygtninge
Flygtningekonventionens kernebudskab er, at hvis mennesker flygter fra deres land og banker på vores dør og fortæller, at de er forfulgt i deres hjemland, så må vi ikke sende dem bort uden at undersøge deres sag.

Hvis alt tyder på, at de er forfulgt i hjemlandet, må vi ikke sende dem tilbage. Op gennem 30’erne sendte myndighederne i flere nabolande, herunder Danmark, tyske jøder og andre flygtninge tilbage til Nazi-Tyskland, selv om man vidste, hvad det ville have af konsekvenser for dem. Flygtningekonventionen kunne kaldes et ”aldrig igen”, hvor verdenssamfundet enedes om, at mennesker, som er forfulgt i deres hjemland, aldrig lades i stikken og sendes tilbage, hvor de kom fra.

Hvorfor – eller hvornår – er Flygtningekonventionens grundlæggende forbud mod at sende mennesker tilbage til forfølgelse blevet forældet? Hvordan fører det til urimelige resultater? Man må forstå kritikken således, at det er de mange syriske krigsflygtninge, der netop nu søger asyl i Danmark, der gør, at Flygtningekonventionen nu er forældet.

Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, som sendte hundredtusindvis af flygtninge på flugt til Danmark og andre europæiske lande i begyndelsen af 1990’erne, affødte ikke en tilsvarende påstand om, at Flygtningekonventionen nu var forældet.

Man kan mene, at et stort antal flygtninge kan være en udfordring, socialt og økonomisk, men et stort antal flygtninge er ikke udtryk for, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions og Flygtningekonventionens kernerettigheder er forældede. Det er borgerkrigen, der skaber flygtninge, ikke Flygtningekonventionen. Flygtningene holder ikke op med at sejle over Middelhavet, fordi vi trækker os ud af Flygtningekonventionen.

Kritik af statsløshedskonvention holder ikke
Venstres argument for, at Statsløshedskonventionen fører til urimelige resultater, er, at konventionen skulle give statsløse unge ret til at få dansk statsborgerskab, selv om de er under efterforskning, mistænkt for terrorvirksomhed.

Den mistænktes ansøgning kan ikke stilles i bero, hedder det. Der er intet i konventionen, som peger i den retning. Tværtimod siger konventionen, at man skal fratages sit statsborgerskab på ny, hvis det viser sig, at man har opnået det under urigtige forudsætninger.

Den refererede kritik leverer ikke reelle argumenter for, at konventionerne er forældede og fører til urimelige resultater.

Skader globalt samarbejde
Samtidig ville det medføre næsten ubodelig skade på det globale menneskerettighedsarbejde, hvis lande som Danmark sendte det signal, at man bare kan melde sig ud af konventionerne, hvis det bliver upraktisk eller dyrt at efterleve dem. Hvis lande som Danmark begyndte at forholde sig til menneskerettighedskonventionerne som til et tag-selv-bord, ville vi miste enhver troværdighed i vores argumentation over for lande med ondt i menneskerettighederne.

Endelig er det vigtigt at huske, hvad der kommer først. Når vi ikke sender Niels Holck til afhøring og retsforfølgning i Vestbengalen, er det først og fremmest, fordi vi er imod at sende en dansk statsborger ud til tortur, og først i anden række fordi vi har undertegnet Torturkonventionen. Når vi beskytter ytringsfriheden, skyldes det først og fremmest, at vi er for ytringsfrihed, dernæst konventionen om borgerlige og politiske rettigheder.

Når vi arbejder for etnisk eller køns-ligestilling, skyldes det ikke de konventioner, Danmark har undertegnet, men at vi – også før konventionerne – har ønsket at arbejde os hen imod disse menneskeretlige mål. At fjerne Flygtningekonventionen vil heller ikke fjerne vores medmenneskelige pligt til at hjælpe mennesker på flugt.