Debat

Råd: Aktør skal styrke forebyggelse

DEBAT: Flere og flere arbejder med at forebygge kriminalitet. Det har skabt et øget behov for en aktør, der kan samle trådene og bygge bro mellem politik, praksis og forskning, skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd.

Der er brug for en aktør, der kan bygge bro mellem politik, praksis og forskning på forebyggelsesområdet, skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd. 
Der er brug for en aktør, der kan bygge bro mellem politik, praksis og forskning på forebyggelsesområdet, skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd

Der er brug for et overblik over de mange gode indsatser på forskellige niveauer for at undgå, at vi spænder ben for hinanden.

Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd

De kommende forhandlinger om fremtidens politi er på trapperne.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Der er blevet oprustet på forskellige fronter, og det skal snart besluttes, hvor der skal allokeres ressourcer denne gang. Hvor vi kan styrke med politiforliget. Det er der mange bud på.

Som jeg ser det, er der især to vigtige behov, der presser sig på. Koordinering af mange aktører på området og mobilisering af borgere.

Fakta
Februar måneds angreb i København har skabt fornyet opmærksomhed om politiets arbejde. Det sker, samtidig med at tiden for en genforhandling af politiaftalen nærmer sig.

I den kommende tid benytter Altinget: justits lejligheden til at spørge beslutningstagere, aktører og fagfolk: Hvordan skal fremtidens politi se ud, og hvad skal den næste politiaftale indeholde?

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. 

Send dit indlæg til [email protected]

Bro mellem politik, praksis og forskning
Lad mig starte med behovet for øget koordinering. I de senere år er der kommet stor lydhørhed for behovet for at forebygge. Mange myndigheder, organisationer, foreninger og projekter arbejder med at forebygge kriminalitet. Og flere aktører har en aktie i det. Det er positivt at se det store engagement, der findes i alle kroge af landet, og at så mange tager initiativ på området.

I kølvandet på det melder der sig et øget behov for en aktør, der samler trådene. En aktør, der bygger bro mellem politik, praksis og forskning på kryds og tværs. Der er brug for et overblik over de mange gode indsatser på forskellige niveauer for at undgå, at vi spænder ben for hinanden.

For vi ser i dag en række nye kriminalitetsudfordringer, der giver anledning til vekslende dagsordener. For eksempel it-kriminalitet, der er i stigning, selv om kriminaliteten generelt falder. Et højaktuelt emne, der berører os alle i takt med den stigende digitalisering. Og bandekriminalitet, der fylder meget i medierne og de seneste år har givet anledning til mange projekter og indsatser i forskellige fora. Det er komplekse problemstillinger, der hænger sammen med mange forskellige forhold i samfundet.

Fokus på borgerne
Der er også behov for, at vi udnytter potentialet hos borgerne i endnu højere grad. For på trods af, at der er flere myndigheder med fokus på det professionelle arbejde, er der færre med fokus på borgerne. Hvis indsatsen mod kriminalitet virkelig skal batte, skal vi have alle med.

Vi skal have borgerne til at ændre adfærd, så de selv tager ansvar for at forebygge kriminalitet. For de kan gøre en forskel. Derfor skal vi have flere borgerrettede indsatser som for eksempel Nabohjælp, der mobiliserer borgerne til selv at gøre en indsats. Meget kriminalitet kan man undgå, hvis det slet ikke er ”muligt” at begå den – og det er dokumenteret, at den i mange tilfælde ikke bare flytter et andet sted hen.

I Det Kriminalpræventive Råd vil vi meget gerne være med til at understøtte samarbejdet og udviklingen af netværk i det forebyggende felt. Og spille en rolle i at styrke de to ben – koordinering af aktører og mobilisering af borgere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
cand.jur. (Københavns Uni. 1983)

0:000:00