Debat

V: Styrket indsats mod den hårde kerne

DEBAT: Der er stadig en gruppe af hårde unge kriminelle, der begår meget og alvorlig kriminalitet. Derfor skal vi arbejde hen imod et helt nyt system særligt indrettet for kriminelle unge, skriver Preben Bang Henriksen (V).

Et nyt system skal håndtere den hårde kerne af unge kriminelle, skriver Preben Bang Henriksen (V). 
Et nyt system skal håndtere den hårde kerne af unge kriminelle, skriver Preben Bang Henriksen (V). Foto: Venstre
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Preben Bang Henriksen (V)
Retsordfører 

Igennem de seneste ni år har kriminaliteten blandt børn og unge været faldende.

Det viser en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor. Det er naturligvis glædeligt, at ungdomskriminaliteten falder, men som flere i denne paneldebat også fremhæver, er der stadig en gruppe af hårde unge kriminelle, der begår meget og alvorlig kriminalitet.

Ung alder er et værn mod straf
For denne gruppe udgør ung alder et værn mod straf, og systemets muligheder for resocialisering er indskrænkede og uden nødvendig konsekvens. Det har vi som samfund en forpligtelse til at sætte en stopper for. Det gælder både af hensyn til ofret, den unge og trygheden i samfundet. Vi vil ikke risikere, at børn og unge ender ud i hård kriminalitet, hvor de kan blive tabt i systemet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Som det er påpeget flere gange, vil Venstre-regeringen ikke sætte børn i fængsel. Det er en – desværre ofte bevidst - fejlagtig udlægning og kan ikke understreges tydeligt nok. I stedet vil vi give kriminelle børn og unge den hjælp, som de har brug for, så tidligt som muligt. Men der skal være en mærkbar konsekvens ved at være kriminel, og de unge skal stå til ansvar for deres handlinger.

Venstre-regeringen ønsker at styrke effekten af den samlede indsats mod ungdomskriminalitet. Derfor er der søsat et projekt, hvor vi i samarbejde med relevante aktører skal finde ud af, hvordan vi kommer den hårde kerne af unge kriminelle til livs. Færre unge skal havne i en kriminel løbebane, og de, der allerede har begået alvorlig kriminalitet, skal tilbage på rette spor.

Det skal altid have en konsekvens, når man bryder loven, også når man er ung. Derfor vil vi ikke blot lade ungdomskriminaliteten ligge, selvom den er faldende.

Preben Bang Henriksen (V)
Retsordfører

Kræver flerbenet indsats
Hvis vi skal have hurtigere fat i kraven på de unge, kræver det en flerbenet indsats, hvor vi angriber problemet på en ny måde. Der er ingen lette løsninger, og derfor skal vi arbejde hen imod et helt nyt system særligt indrettet for kriminelle unge. Dels skal der være mere mærkbare konsekvenser ved at begå kriminalitet, men samtidig skal der være et større spillerum til at skræddersy den sanktion, der passer bedst i det enkelte tilfælde. På den måde kan vi forsøge at bane en vej, hvor de unge kan leve et liv uden om kriminalitet.

Det skal altid have en konsekvens, når man bryder loven, også når man er ung. Derfor vil vi ikke blot lade ungdomskriminaliteten ligge, selvom den er faldende. Vi skal fokusere på problemet, som er den hårde kerne af unge, der begår meget og alvorlig kriminalitet og sender lillebror i forreste række. Derfor skal vi løfte indsatsen til et nyt niveau, så vi kan fastholde den positive udvikling og samtidig komme den hårde kerne til livs.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Preben Bang Henriksen

MF (V), advokat (H)
cand.jur. (Aarhus Uni. 1979)

0:000:00