Efter et år ved magten har SVM plukket de lavthængende frugter, men på klima "sparkes dåsen ned ad vejen"

For det er tydeligt, at regeringen har lang vej igen, før det 63 sider lange regeringsgrundlag, der blev præsenteret på Marienborg for præcis et år siden, er gennemført til punkt og prikke. Her kom regeringen til verden med en indgangsbøn om, at man var sat i verden for at tage livtag med de store og svære problemer, og at man ikke længere ville lade sig diktere af besværlige yderfløje eller dårlige meningsmålinger:

Nu var det tid til at lave reformer, der fremtidssikrede velfærden og gjorde den grønne omstilling til virkelighed, lød rationalet.

Og ud fra den målestok har regeringen endnu ikke bevist sit værd, lyder det fra Esben Schjørring:

"Samlet set har regeringen ikke bekræftet sin selvopfattelse, som den blev præsenteret for et år siden. I stedet ligner SVM-regeringen på sin resultatliste en almindelig dansk regering fra de seneste 40 år," siger han.

Carsten Jensen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Her forsker han i valgløfter og regeringsprogrammer.

I hans øjne har SVM-regeringen på sit første år "nået meget", selvom det ikke nødvendigvis er opfattelsen blandt vælgerne.

"Det er jo en regering, der er i proces. Det synes jeg, at man skal man give den," siger han.

Ligesom Esben Schjørring mener han dog ikke, at regeringen har ageret markant anderledes sammenlignet med "normale" regeringer.

"Det er svært at sige, fordi nogle af de store ting ikke er kommet endnu. Men jeg synes ikke, at man kan se, at det er en bred regering ud fra de ting, der er gennemført og ikke er gennemført," siger han. 

Christian Rabjerg Madsen, der politisk ordfører i Socialdemokratiet, er dog "ekstremt tilfreds" med antallet af punkter fra regeringsgrundlaget, som regeringen har indfriet i sit første år.

"Et regeringsgrundlag er jo ikke noget, man skal indfri på et år. Det er vel som minimum noget, man kan indfri over en regeringsperiode. Jeg synes, man kan kendetegne regeringen ved, at vi er dem, der får tingene gjort, imens andre snakker. Vi dem, der handler på de største udfordringer, vi har," siger han. 

Mangler stadig meget på det grønne

Ser man på de grønne områder har regeringen fortsat langt igen, før de store løfter fra Marienborg kan siges at være indfriet. (Se status på alle punkterne i regeringsgrundlaget nederst i artiklen)

Tidligere på ugen blev der ganske vist indgået en bred politisk aftale, der skal sætte fart på udbygningen af større energiparker på land.

Men omvendt har regeringen endnu ikke fremrykket målet om klimaneutralitet fra 2050 til 2045, ligesom der endnu ikke er sat et nyt mål om 110 procents CO2-reduktion i 2050.

Regeringen har også endnu til gode at foreslå et ambitiøst reduktionsmål for 2035.

I forhold til de allerede gældende klimamål er der også opstået problemer. En række af partierne bag klimaloven har truet med at forlade forhandlingerne om reduktionsmålet for 2025, da regeringens udspil – i deres øjne – mangler ambitioner. Klimarådet har tidligere fremført en lignende kritik, og derfor er forhandlingerne nu udskudt og flyttet over i Finansministeriet.

Til gengæld har regeringen – som lovet – fremlagt et udspil en national klimatilpasningshandlingsplan. Den er dog ikke færdigforhandlet med Folketinget. Der er heller ikke kommet nogen "udbygningsplan" for elnettet.

Regeringen afventer også fortsat anbefalingerne fra den ekspertgruppe, der skal danne grundlag for den bebudede klimaafgift på landbruget. Den er senest blevet udskudt til februar.

Ambitionen om et nyt "visionspartnerskab" med de relevante aktører på fødevareområdet er droppet til fordel for en såkaldt "grøn trepart".

På miljøområdet ser man et lignende billede. Udover at fremlægge en ny skovplan mangler regeringen at indføre en samlet lov om natur og biodiversitet, en plasthandlingsplan, en råstofplan og en højere afgift på urenset spildevand.

"Der er helt åbenlyst store spørgsmål, regeringen har undveget," mener Esben Schjørring, der uddyber:

"På klimapolitikken, hvor især CO2-afgiften på landbruget er den berømte dåse, man sparker ned ad vejen."

Carsten Jensens overordnede indtryk er, at regeringen primært har koncentreret sig om at plukke "de lavthængende frugter".

"Men det er vigtigt, at man ikke forveksler volumen med vigtig politik," tilføjer professoren.

S afviser: Vi leverer

Hos Socialdemokratiet mener Christian Rabjerg Madsen, at analysen "er langt fra skiven". 

"Hvis man ser på landene i Europa, og hvis man ser på verden helt generelt, er vi i en verden præget af splittelse. Vi har i Danmark valgt at gå en anden vej, hvor vi har bøjet os ind over hinanden og lavet en regering hen over midten. Vi er en regering med et flertal, hvilket er atypisk i Danmark, men på trods af det har vi ikke lavet en eneste lov eller aftale med vores flertal alene. Vi har lavet brede aftaler for det hele," siger han. 

Også i forhold til klimapolitikken specifikt mener han, at analysen er forkert. 

"Lige nu sidder vi og er ved at forhandle det sidste omkring 2025-målet, som vi selvfølgelig kommer til at nå på trods af, at det er blandt de mest ambitiøse i verden. Imens vi taler her, er blækket vel ved at blive tørt på den aftale ved COP28, hvor Dan Jørgensen har været hovedforhandler. Jeg ved ikke, om de skal have pudset brillerne eller spidset pennen, men analysen er i hvert fald slap," siger Christian Rabjerg Madsen.

Rigtig meget af jeres politik er lagt ud i ekspertgrupper og kommissioner. Svære ting bliver hele tiden udskudt. Klimaafgiften på landbrug et det mest åbenlyse eksempel. Hvorfor bliver I ved med at gemme jer bag eksperter, når I har et flertal og et mandat fra danskerne om at tage nogle markant politiske beslutninger her og nu?   

"Det er en forkert analyse. Hvis man ser på, hvordan vi lavede en CO2-afgift for industrien, hvilket var en stor succes, så er det jo præcis samme opskrift, vi laver her. Vi nedsatte en ekspertgruppe, den kom med nogle modeller, og man satte sig sammen politisk for og tog ansvar for at vælge om ikke en ren model, så i hvert fald en model, der lod sig kraftigt inspirere af det, der lå på bordet. Og det er jo det samme, der gør sig gældende med CO2-afgiften på landbruget. Det er svært, der er ikke noget land i verden, der er lykkedes med det. Så vi kan igen træde på stier, som ikke har været trådt før. Og det er klart, at det kræver, at man gør noget grundigt forarbejde, men også der kommer vi til at levere," siger Christian Rabjerg Madsen.