Debat

Tænketank: Kaos i energiforsyningen til Europa kan kun løses, hvis vi står sammen

‘Vilkårlige’ afbrydelser i gasforsyningen til EU-landene er en del af Moskvas strategi, og EU er derfor nødt til at svække Ruslands effektivitet gennem fælles planlægning, skriver Susi Dennison.

I det geopolitiske spil omkring krigen i Ukraine spiller Europa i øjeblikket ikke med, vi er en brik, og vores valg er blevet taget fra os, skriver Susi Dennison.
I det geopolitiske spil omkring krigen i Ukraine spiller Europa i øjeblikket ikke med, vi er en brik, og vores valg er blevet taget fra os, skriver Susi Dennison.Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix
Susi Dennison
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I takt med at vi nærmer os det ekstraordinære energitopmøde 9. september, som er blevet hasteindkaldt af det tjekkiske formandskab, er de europæiske lederes holdninger gradvist begyndt at ændre sig.

De bliver mere og mere opmærksomme på, at kraftigt stigende energipriser og leveomkostninger, som Rusland sikkert har til hensigt, fratager dem evnen til at forfølge strammere sanktioner mod Rusland, selvom landet fortsætter dets grusomme krig mod Ukraine gennem efteråret.

På regeringsplan er der en voksende forståelse for, at det kaos, som Putin påfører de europæiske energiforsyninger – under påskud af uenighed om kontrakter og vedligeholdelse af rørledninger – ikke kommer til at aftage, før EU-landene begynder at reagere og modstå kollektivt.

Men denne erkendelse i magtens korridorer er ikke nok. Der er behov for politisk ærlighed omkring omfanget af ​​den krise, som Europa står over for. Samt nødvendigheden af, at Europa, som en samlet enhed, planlægger for den kommende vinter og fremover.

Det er den eneste måde, vi kan modstå den mangesidede sikkerhedstrussel, som vi står over for.

Mangel på suverænitet har vidtrækkende konsekvenser

I stedet for at se på de stigende energiomkostninger ud fra et isoleret, nationalt perspektiv, har de europæiske borgere krav på ærlighed fra deres ledere, omkring hvilken rolle vi spiller i det større billede.

EU er nødt til at se strategisk på de kollektive europæiske ressourcer denne vinter

Susi Dennison
Leder af European Power-programmet

I det geopolitiske spil omkring Putins krig i Ukraine spiller Europa i øjeblikket ikke med, vi er en brik, og vores valg er blevet taget fra os.

Når Tyskland, som vi så det i juli, presser deres allierede Canada til at omgå Tysklands egne sanktioner, for at kunne reparere Nordstream 1-rørledningen og dermed holde forsyningen af ​​russisk gas åben, er Europa ikke suverænt.

Når de europæiske regeringer bruger alle deres nødmidler, til at støtte fossilt brændstofbaserede forsyninger forud for vinteren, og man erstatter importen fra Rusland med præcis de samme forsyninger fra andre steder, er vi ikke suveræne.

Når de europæiske ledere er bange for at træffe strategiske, langsigtede beslutninger, som at investere i at opbygge bæredygtig energisikkerhed og hurtigt opskalere den vedvarende energisektor, som det blev fremlagt i RePowerEU-strategien, der blev offentliggjort i maj, er vi ikke suveræne. Og denne mangel på suverænitet har vidtrækkende konsekvenser.

Klimamål hænger i en tynd tråd

Hvis de europæiske ledere tager til COP27 i Sharm el Sheikh til november, efter at have trukket i land på deres dekarboniseringsmål, vil deres ønske om blive set som en enhed, der leder ved eksempel på klimaområdet, falde til jorden.

Hvis vi ikke engang kan leve op til de mål, vi har sat for os selv, om fremskridt i forhold til Paris-aftalen, vil vi ikke have noget håb om at mindske den manglende tillid, der er opstået i det globale syd omkring klimafinansiering, gældslettelse og vaccinenationalisme. Dermed vil målsætningen om nul CO2 globalt være i alvorlig fare.

Der er nødt til at være en vilje til at dele de politiske omkostninger

Susi Dennison
Leder af European Power-programmet

Alene de mange nødsituationer i hele verden i 2022, forårsaget af global opvarmning, understreger implikationerne af en manglende evne til at holde fast i vores klimamål for hele menneskehedens fremtid.

Det EU's ledere skylder deres vælgere nu er ærlighed omkring alt det ovenstående, men det er ikke ensbetydende med, at alt dermed er tabt.

Det indebærer snarere, at der er klarhed omkring, at den dybe krise som EU befinder sig i, ikke kun - som det ofte bliver fremført - er et resultat af utilstrækkelig solidaritet, men derimod er en sikkerhedskrise i ordets sandebetydning.

EU befinder sig i en sikkerhedskrise

Når man beder europæiske virksomheder og forbrugere om at begrænse deres energiforbrug for at spare til vinteren, sker det ikke for at bede os om at ‘gøre det rigtige’, men snarere for at beskytte os selv.

Læs også

At planlægge og spare er et middel til dette ene mål: at gøre EU i stand til at bryde vores afhængighed af en ondsindet modstander, der forsøger at flytte det globale system væk fra en regelbaseret orden hen imod en verden, hvor det er alle mod alle.

Det er den eneste måde, at man kan holde ambitionen om en European Green Deal på sporet og bevare plads til investeringer – ikke kun i midlertidige ‘beskidte’ brændstoffer, men også i hurtigt at opskalere EU's vedvarende kapacitet.

Fælles planlægning kan være vejen frem

For at opbygge EU's energisuverænitet bør EU's ledere stræbe efter tre ting på energitopmødet 9. september.

For det første, en kollektiv fortælling om behovet for dekarbonisering og energieffektivitet, som centrum for ​​vores energiomstilling på tværs af Europa, delt af regeringer, industri og forbrugere.

Forskellige narrativer kan ikke eksistere side om side og på tværs af landegrænser inden for EU. EU’s ledere er nødt til tydeligt at forklare, at vi ikke vil kunne klare os uden handling på tværs af alle dele af det europæiske samfund.

Der er nødt til at være en vilje til at dele de politiske omkostninger, som dette budskab kan forårsage, på tværs af regeringskoalitioner inden for grænserne og på tværs af EU.

For det andet, en modstandskraftig fælles energiplan for denne vinter – hvor medlemslandene planlægger samlet og deler forsyningerne. EU-rådets mål fra juli, om en reduktion på 15 procent i efterspørgslen på gas denne vinter, var et positivt skridt, men de efterfølgende ​​nationale indsatser viser et behov for en eskaleret ændring i tilgangen.

EU har nu nået sit 'alt eller intet' øjeblik i relation til Putins manipulerede energikrise

Susi Dennison
Leder af European Power-programmet

EU er nødt til at se strategisk på de kollektive europæiske ressourcer denne vinter, før den sandsynlige mangel opstår, for at undgå, at enkeltvise anmodninger om velvilje fra et medlemsland til et andet bliver politiseret og sår yderligere splittelse.

Dette scenarie er en del af Moskvas strategi, med ‘vilkårlige’ afbrydelser i gasforsyningen til EU-landene, og EU er nødt til at svække Ruslands effektivitet gennem fælles planlægning.

For det tredje, bliver den nuværende betydelige fortjeneste fra elektricitet, der bliver produceret af rene kilder i EU, på grund af forsinkelser i tilladelser og utilstrækkelige incitamenter, ikke investeret i at opskalere kapacitet gennem vind, sol og brint.

EU's ledere er nødt til at styrke engagement i deres nationale planer, i henhold til ambitionen udstukket i RePower EU-strategien, om massivt – og hurtigt – at opskalere investeringerne i vedvarende energi.

Investeringen, og planlægning af reaktionen, skal svare til omfanget af den nuværende krise.

EU har nu nået sit 'alt eller intet' øjeblik i relation til Putins manipulerede energikrise. Heldigvis er vejen fremad klar - og nu må EU's regeringer vise det politiske mod til at følge den.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susi Dennison

Seniorpolitisk stipendiat og direktør for programmet ‘European Power', European Council on Foreign Relations

0:000:00