Bondo: Økonomiaftale svigter eleverne

Politikerne bliver nødt til at indse, at folkeskolen har brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning, når langt flere elever skal inkluderes, samtidig med at en historisk stor skolereform skal sættes i gang med flere timer til eleverne.

Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Af Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Når man er lærer, så er der ikke noget, man hellere vil, end at levere god og inspirerende undervisning til alle elever.

Den ambition skal vi holde fast i, for det er den, der skaber fundamentet for vores folkeskole, og det den, der sikrer, at vores børn får en faglig og social ballast videre i livet.

Men det er nok de færreste, som er i tvivl om, at lærere, elever og forældre i øjeblikket er udfordret på grund af uoverskuelige arbejdstidsregler, skolereform og stigende inklusionskrav. De stærke ambitioner er med andre ord under pres.

Eksperter er bekymrede
En ny analyse fra ugebrevet Mandag Morgen, der bygger på interview med anerkendte eksperter fra hele verden konkluderer, at folkeskolereformen er dømt til at fejle, fordi Christiansborg og KL har trumfet for mange store forandringer igennem på alt for kort tid.

Det er dybt bekymrende, og det letteste ville være at slå ud med armene og sige, det er ikke vores ansvar.

Men det løser bare ikke problemerne for elever og lærere.

I stedet er vi parate til at tage ansvar og sende et klart signal til politikerne om at gøre det samme. For ser vi på de netop afsluttede økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne, så er det så som så med viljen til at se udfordringerne i øjnene. Der er ikke nye penge til hverken skolereform eller inklusion.

Man får næsten fornemmelsen af, at det er går-den-så-går-den-metoden, som finansministeren og KL har givet hinanden håndslag på. Det skal vi væk fra.

Færre penge og færre lærere 
Politikerne bliver nødt til at indse, at folkeskolen har brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning, når langt flere elever skal inkluderes, samtidig med at en historisk stor skolereform skal sættes i gang med flere timer til eleverne. En opgørelse fra det uafhængige BDO Kommunernes Revision viser, at det modsatte er sket.

Folkeskoleudgifterne pr. elev er faldet med 12 procent set over en tiårig periode, og udgifterne til elever i specialklasser er ligeledes blevet mindre.

Samtidig er der blevet 6.000 færre lærere siden 2009, hvilket er en af de største kommunale personalereduktioner målt på faggruppe.

Det hænger ikke sammen. Og det er nødvendigt, at der kommer en fælles forståelse af, at pengene skal følge eleverne, og det skal de ansvarlige ministerier og kommunerne kunne dokumentere.

Gør det muligt at løse opgaverne
Vi er fuldt ud bevidste om, at der ikke er nogen nemme løsninger på de voldsomme forandringer. 

Vi har brug for, at politikerne tager ansvar for, at lærere og ledelser kan lykkes i stedet for bare at sende sorteper ud på skolerne. Der skal tilføres ekstra ressourcer, så vi blandt andet kan løse opgaverne i tilknytning til undervisningen, skabe tolærerordninger og lave konkrete handleplaner for inkluderede elever.

Inklusion og skolereform må ikke blive en spareøvelse. For så bliver det meget svært at opretholde og udvikle vores ambition om en fantastisk folkeskole for alle elever.

Derfor er det på sin plads, at politikerne ved de kommende finanslovsforhandlinger viser initiativ og giver folkeskolen den nødvendige økonomi, så det bliver muligt at komme i mål.