Borgmester: Tre grundlæggende ting skal afstemmes, hvis fremtidens ældrepleje skal funderes i tillid

Selvfølgelig skal vi have tillid til de fagprofessionelle, men tingene er ikke altid så enkle. Hvis fremtiden ældrepleje skal have sit fundament i tillid, kræver det, at det politiske og administrative niveau er afstemt i forhold til økonomi, kvalitetet og borgernes forventninger, skriver Birgit S. Hansen.

For Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen, skal tre ting afstemmes ved fremtidens ældrepleje: økonomien, kvaliteten og borgernes forventninger. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Birgit S. Hansen

Borgmester (S), Frederikshavn Kommune, formand, KL's Klima- og Miljøudvalg, næstformand, Business Region North Denmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ældreområdet står over for massive udfordringer, som først og fremmest har et afsæt i, at vi bliver massivt flere ældre.

Området udgør også en betragtelig del af kommunens kernopgaver og dermed også en betydelig budgetmæssig post. Det er et af de kommunale velfærdsområder, der trækker flest medarbejderressourcer. Meget økonomi skal styres, og mange medarbejdere skal ledes.

Temadebat

Efter 20 år med fritvalgsordning og den såkaldte BUM-model er afstanden mellem de to led nu blevet så stor, at det giver en række problemer, viser en analyse, Vive har lavet for Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

“Det går ikke, at der er så stor afstand mellem de medarbejdere, der kommer hos borgerne til dagligt, og dem, der tildeler hjælp og pleje,” siger ældreminister Mette Kierkgaard.

Er det tid til et fundamentalt opgør med BUM-modellen? Eller er det misforstået at give et styringsprincip skylden for træghed og bureaukrati i den kommunale administration?

Hvis vi skal af med BUM-modellen, hvad skal så komme i stedet for? Det spørger Altinget Ældre om.

Hvis du vil bidrage til debatten, kan du skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

BUM-modellen springer ikke bare ud af den blå luft. Den har sit afsæt i fritvalgs-lovgivningen fra 2003, og den deraf følgende adskillelse af myndighed og udfører/leverandør.

Formålet var at sikre borgeren et frit valg, og dermed blev det en understregning af, at kommunen skulle sikre myndighedsopgaven ved at træffe afgørelse i henhold til servicelovens bestemmelser om praktisk bistand og personlig pleje.

Modellen skulle sikre gennemsigtighed i forhold til borgerens rettigheder og det politiske fastsatte serviceniveau nedfældet i lovpligtige kvalitetsstandarder, som ”det er det, du har ret til”.

Der er behov for nuancer

Debatten går nu højlydt på, at BUM-modellen har overlevet sig selv. Den gøres nærmest selvstændig ansvarlig for, at borgerne ikke oplever at få det, de har behov for, at medarbejderne inden for ældreområdet ikke trives, og den kaldes minut-tyranni. Den får også skyld for at medvirke til bureaukrati. Sådan lidt firkantet sagt.

Når vi afskaffer BUM, hvad gør vi så, hvis kvaliteten og økonomien på ældreområdet kører ad sporet?
Birgit S. Hansen
Borgmester (S), Frederikshavn Kommune

Her 20 år efter skal vi huske på, at BUM blev styringsmodellen, der skulle sikre borgerens frie valg og retssikkerhed, konkret og individuelt vurderet samt udmålt i forhold til det politiske fastsatte serviceniveau. Tørt – men sandt og vigtigt.

Vi bliver nødt til at drøfte og nuancere. Tingene er ikke altid så enkle, som vi gerne vil det. Når vi afskaffer BUM, hvad gør vi så, hvis kvaliteten og økonomien på ældreområdet kører ad sporet?

Vi går med tilliden og tiltroen til, at medarbejdere bruger deres faglighed. Det ligger i præmissen for faste, tværfaglige og selvstyrende teams, som mange kommuner arbejder med på projektbasis nu. Det gør vi også i Frederikshavn Kommune.

Når vi går med tilliden, så har vi brug for både politisk og administrativt at diskutere og blive helt skarpe på tre ting: økonomien, kvaliteten og borgernes forventninger.

Fagligt skøn skal være i overenstemmelse med afstemt økonomisk ramme

Vi ved, at fritvalgsområde har betydelige udsving afhængigt af, hvor mange borgere, der er visiteret til hjælp, og hvor mange borgere, der aktuelt er indlagte på sygehusene med videre.

En styringsmodel, der er baseret på det faglige skøn, og borgerens ønsker og behov skal gå hånd i hånd med en afstemt økonomisk ramme. Kvaliteten skal vi også lande en forståelse af. Er det den borgeroplevede kvalitet eller den faglige kvalitet?

Det vil være naturligt at gå med et både-og. Og hvad med de pårørende og deres forventninger? Vi bliver også nødt til at spørge hinanden, om der skal være elastik i, hvad god kvalitet er?

For det tredje har vi brug for grundlæggende at afstemme med borgerne, hvad deres forventninger er. I mere end 20 år har vi mødt borgerne med, hvad de har krav på.

Vi må ikke gemme os bag kompleksitet

Sagsbehandlingen, som vurderes af Ankestyrelsen, handler om borgernes retssikkerhed, og om vi som kommune er dygtige nok til at lave den konkrete individuelle vurdering. Vi skal aflære mange ting for at give plads til en tilgang, der handler om, hvad du har brug for, og ikke hvad du har krav på.

Vi har grundlæggende brug for at forventningsafstemme med borgerne. I mere end 20 år har vi mødt borgerne med, hvad de har krav på.
Birgit S. Hansen
Borgmester (S), Frederikshavn Kommune

Borgerne har selvsagt mange forskellige behov. Nogle borgere vil være meget direkte og højlydte, mens andre vil være tavse eller lavmælte om, hvad deres behov er. Det skal vi også kunne arbejde med, uden at det bidrager til systematisk forskelsbehandling og mere social ulighed i sundhed.

Når vi vil af med BUM, så har vi et stort fælles ansvar for at skabe en tilgang, der er holdbar og bæredygtig økonomisk, kvalitetsmæssig og afstemt med borgerne, så får vi gennemslag for ”det, du har behov for”.

Det kommer ikke af sig selv. Det kræver tålmodighed og vedholdenhed.

Og det lyder lidt komplekst. Men jeg hørte engang en forretningsmand udtale: ”vi må aldrig gemme os bag kompleksitet.”

Politik har aldrig været vigtigere