Om  
Eva Nejstgaard

Dødsfald: Fhv. borgmester i Allerød Eva Nejstgaard (81)

Allerøds borgmester i perioden 1994-2008, sygeplejerske Eva Nejstgaard, Allerød, er død, 81 år efter længere tids kræftsygdom. Bisættelse 21. april 2023.

Redaktionen

Eva Nejstgaard blev konservativ borgmester i Allerød i Nordsjælland i 1994 og fortsatte indtil 2008. Hun trak sig hen i byrådsperioden for at give efterfølgeren Erik Lund tid og erfaring i borgmesterstolen inden kommunalvalget, der fulgte  i 2009.

Hendes år som borgerlig borgmester var blandt andet kendetegnet af et usædvanligt samarbejde med SF.

Den afdøde borgmester modtog Ridderkorset af Dannebrog for sit lange virke som kommunens politiske leder.

Eva Nejstgaard, der var uddannet sygeplejerske fra Hvidovre Sygeplejeskole i 1976, led af brystkræft gennem to år. Hun efterlader sin mand gennem 57 år Flemming samt børn og børnebørn.

Hun bisættes fra Engholmkirken i Allerød fredag 21. april  2023 kl. 13.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Nejstgaard

Fhv. borgmester (K), Allerød Kommune (1994-2008)
Sygeplejerske (Hvidovre Sygeplejeskole 1976)

0:000:00