EL: Skal vi nu være glade for nulvækst?

Man må sige, at finansminister Bjarne Corydon (S) har fundet et guldæg i årets forhandlinger med kommunerne. Han skal bare true med en masse grimme ting, som bliver trukket tilbage i sidste øjeblik. Så ånder KL lettet op og siger ja til nulvækst. For det er jo resultatet.

Finn Sørensen (EL)
MF og kommunalordfører

Af Finn Sørensen (EL)
MF og Kommunalordfører 

Man må sige, at finansminister Bjarne Corydon (S) har fundet et guldæg i årets forhandlinger med kommunerne. Han skal bare true med en masse grimme ting, som bliver trukket tilbage i sidste øjeblik. Så ånder KL lettet op og siger ja til nulvækst. For det er jo resultatet.

Som Enhedslistens medlem af KL's bestyrelse, Jesper Kiel, har påpeget, så kan man oven i købet tale om et lille minus på 850 mio. kr samlet set, fordi der skæres 1 mia. på anlæg, og kun tilføres 150 mio. til servicerammen.

Dermed er der i praksis tale om nulvækst på servicen til borgerne. Og konsekvensen er selvfølgelig fortsatte nedskæringer. Efter regeringens egne beregninger skulle der faktisk tilføres 0,35 procent bare for at kompensere for den demografiske udvikling (især flere ældre). 

Samtidig står budgettyrranniet ved magt. Kommunerne bliver straffet, både kollektivt og individuelt, hvis de overskrider servicerammen.

Derfor vil vi også næste år se kommunerne bruge færre penge på service, end de må, og vi vil se samme udvikling – eller rettere afvikling af velfærden som tidligere i år.

Alene i denne regerings tid er der forsvundet ca. 17.000 offentligt ansatte i den ”borgernære” velfærd – pædagoger, skolelærere og hjemmehjælpere, og flere vil følge efter med den indgåede aftale.

Det kan ikke bortforklares med henvisninger til, at Corydon jo opgav at fjerne de 3 mia. i livkiditetstilskud, og nøjedes med at skære 800 mio. af de 2 mia., som sidste år blev konverteret fra drift til anlæg, at han ikke fik overført så mange opgaver til Udbetaling Danmark som ønsket, og at privatiseringen af affalds- og fjernvarmesektoren er opgivet.

I øvrigt har finansministeren jo hverken opgivet yderligere overførsel af opgaver til Udbetaling DK eller privatisering af de nævnte sektorer. Det er blot indtil videre.

Kommunerne har da også bundet sig til at finde nøjagtig den samme besparelse på 200 mio. på affaldssektoren, som en privatisering havde medført – underforstået: Hammeren falder, hvis I ikke leverer besparelsen.

Efter årets forhandlinger skylder KL-bestyrelsens flertal en forklaring på, hvorfor de ikke forsvarer borgernes velfærd i stedet for at fungere som finansministerens forlængede arm. Der er ganske enkelt ikke brug for en sådan aftale, i en situation hvor der opleves nedskæring på nedskæring i den borgernære velfærd, og hvor der er et skrigende behov for investeringer i vedligeholdelse af kommunale anlæg og klimarenovering af kommunale bygninger.

Finansministeren skylder også en forklaring – nemlig en forklaring på, hvad forskellen er, mellem den nulvækst han står for, og den nulvækst, som han flittigt kritiserer Venstre for at ville gennemføre, hvis de kommer til fadet.

Det er ikke så underligt, at Venstre i finanslovsforhandlingerne udstedte en blankocheck til Bjarne Corydon, og lovede at stemme for hans aftale med regionerne og KL uanset indholdet. De var helt trygge ved, at han nok skulle holde fast i deres fælles målsætning om at skattelettelser til de velbjergede og til aktionærerne i de store virksomheder er vigtigere end velfærd.

Ude i de enkelte kommunalbestyrelser kan man lære, at der skal langt mere pres på KL's bestyrelse op til næste års økonomiforhandlinger. Finansministeren har trods alt brug for en aftale med KL, han vil nok nødigt benytte sig af sin mulighed for et åbent diktat. Det bør han betale langt mere for, end han har gjort i år, så KL-bestyrelsen kan godt begynde at øve sig i at bruge det lille ord ”nej”.