Energieffektiviseringskrav til kommuner droppes

Vi vil måles på effekten og ikke ud fra en stribe rigide kriterier, som straffer dem, der i forvejen har gjort meget på området.

Søren Pape Poulsen
Formand KL's internationale udvalg

Danske kommuner har i fælles front kæmpet for, at EU's forslag om årligt at spare tre procent på energiforbruget i medlemslandenes offentlige bygninger skulle indskrænkes til kun at gælde centraladministrationens mursten og beton.

Og det ser nu ud til, at arbejdet har båret frugt, efter at de europæiske energiministre på rådsmødet 14. februar i Bruxelles behandlede en tekst fra Kommissionen, hvor det var ordet "governmental" og ikke længere "public", der beskrev, hvilken type bygninger der skulle underlægges energisparekravet.

Tekstændringen vækker stor glæde hos formand for KL's internationale udvalg, borgmester i Viborg Søren Pape Poulsen (K), der grundet sygdom ikke selv kunne deltage i mødet.

"Jeg er selvfølgelig tilfreds med det kompromis. Vi har hele tiden sagt, at vi godt vil tage vores del af ansvaret og levere øgede energibesparelser, men vi vil måles på effekten og ikke ud fra en stribe rigide kriterier, som straffer dem, der i forvejen har gjort meget på området," siger han fra sygesengen.

Da Søren Pape Poulsen som nyslået formand for udvalget efter partifællen Jan Boyes pludselige død i december besøgte Bruxelles i forbindelse med Regionsudvalgets plenarforsamling, var netop modstanden mod sparekravet på de tre procent det emne, der optog mest tid ved forhandlingsbordet.

Lidegaard svært ved at nå i mål
Borgmesteren må dog affinde sig med, at forslaget på den eller anden måde kan blive virkelig for kommunerne, hvis Martin Lidegaard (R) ellers lykkes med at forhandle energieffektiviseringsdirektivet på plads under det danske formandskab. Målet om at vedtage en køreplan for reduktion af energiforbruget med 20 procent i 2020 er klima-, energi- og bygningsministerens vigtigste internationale opgave dette halvår, men meget tyder på, at det kan blive svært for ham at komme i mål.

Mange lande udtrykker skepsis over for alt for håndfaste energisparekrav. De ønsker større fleksibilitet og metodefrihed, men spørgsmålet er, hvordan man giver dem det uden samtidig at udvande målene.

Desuden præger en række indenrigspolitiske forhold i Tyskland, Frankrig og Storbritannien udsigten til, at de tre store kan slutte op om kravene:

Derfor forventer centralt placerede embedsfolk i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet heller ikke, at aftalen falder på plads under det danske formandskab. Alligevel udtrykte Martin Lidegaard optimisme efter rådsmødet.

"Vi tog et vigtigt skridt fremad i dag. Vi er enige om målet - og om den ramme for forhandlingerne, som ligger i Kommissionens direktivforslag. Det er nu afgørende, at alle, herunder også Europa-Parlamentet, udviser vilje og fleksibilitet, så vi kan afslutte forhandlingerne inden juli."

Parlament imod regeringschefer
Der er dog ikke meget, der tyder på, at det bliver lettere at få aftalen igennem, efter at EU-Parlamentet i slutningen af sidste uge udtalte, at det insisterer på, at energisparekravene også gælder for kommunalejede bygninger.

"Hvis vi kan hæve ambitionsniveauet i forhandlingerne med Rådet, kan vi skabe 2 millioner jobs i Europa med dette direktiv, og her spiller renovering af offentlige bygninger en stor rolle. Derfor vil jeg i forhandlingerne holde fast i, at det skal gælde for alle offentlige bygninger og ikke kun centraladministrationens," siger den socialdemokratiske EU-parlamentariker Britta Thomsen.

Et flertal i Parlamentet står bag ønsket om at underlægge kommunerne kravet, som så sænkes fra 3 til 2,5 procent årligt.

"Hvis Ministerrådet kan blive inspireret af vores arbejde, og vi er i stand til at overbevise dem, så vil dette direktiv skabe nye jobs i Europa. De mest miljøskadelige og mindst effektive kraftværker vil muligvis lukke ned, men der vil blive skabt masser af jobs til håndværkere og omsætning til små og mellemstore virksomheder, ikke mindst inden for bygningsrenovering," udtaler således tidligere konservative formand Bendt Bendtsen.

De danske politikeres respektive grupper i Parlamentet er desuden enige om, at bygningerne efter en renovering skal have sparet 80 procent af energiforbruget.

Direktivet skal til afstemning 28. februar i Parlamentets industriudvalg. Er der formel opbakning til udtalelsen her, kræves det, at der opnås et kompromis mellem Rådet og Parlamentet, da ingen af de to organer har kompetence til at overtrumfe det andet.

Ro på strukturfonde
Mens aktiviteten er heftig på energieffektiviseringsfronten, er der mere stille, hvad angår diskussionen om at fratage den regionale støtte til unionens rigeste områder.

Logikken blandt kommunerne er ellers, at der i højere grad end hidtil er brug for pengene, der for Danmarks vedkommende beløber sig til 500 millioner kroner, fordi EU samtidig ønsker at øremærke 20 procent af strukturfondsmidlerne til energieffektive projekter. Begge tiltag vil give færre midler til lokale vækstprojekter, argumenterer kommunerne.

Den danske regering har sammen med en række toneangivende medlemslande ønsket at reducere EU's budget, hvilket også vil afspejles i udbetalingen af regionale midler. Europaminister Nicolai Wammen har tidligere udtalt, at han først forventer, at budgettet forhandles på plads til december under det cypriotiske formandskab.