11. oktober 2023 kl. 17.13

Kortere dage, mesterlære og milliarder til bedre faglokaler: Her er alle 35 forslag i regeringens skoleudspil

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har præsenteret regeringens udspil til fremtidens folkeskole. Det indeholder i alt 35 konkrete forslag, som Altinget her giver dig et grundigt overblik over.

På en folkeskole i Greve præsenterede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) regeringens folkeskoleudspil. Kortere skoledage, juniormesterlære og en styrket rolle for skolebestyrelserne er på programmet. <br> — På en folkeskole i Greve præsenterede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) regeringens folkeskoleudspil. Kortere skoledage, juniormesterlære og en styrket rolle for skolebestyrelserne er på programmet.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sebastian Vidkjær Stone

Researcher

Ved et pressemøde på Mosedeskolen i Greve præsenterede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) onsdag morgen SVM-regeringens folkeskoleudspil under titlen "Forberedt på fremtiden II".

Regeringen varslede udspillet allerede inden sommerferien, og de endelige forslag byder blandt andet på kortere skoledage for eleverne og et markant større fokus på den praksisorienterede undervisning.

Herudover afsættes der 2,6 milliarder kroner til nye og bedre faglokaler. Det har ikke været muligt for Altinget at få oplyst, om hvordan de ekstra milliarder skal fordeles og om de vil ligge udover kommunernes almindelige anlægsramme.

Altinget giver dig her for et samlet overblik over alle 35 forslag i udspillet, som du kan læse i sin fulde længde her.

Folkeskolen skal have mere frihed, men under ansvar

Der skal være mulighed for kortere skoledage. Regeringen foreslår konkret at afkorte den samlede undervisningstid fra børnehaveklassen til 9. klasse med omtrent 190 klokketimer. Det svarer til en halv time i gennemsnit per uge. Regeringen vil give øget lokal frihed til at beslutte, hvad de frigjorte ressourcer i stedet skal bruges på.
Det centrale krav om fuld kompetencedækning skal afskaffes. Reglen er nu, at 95 procent af al undervisning varetages af en lærer med undervisningskompetence inden for det givne fag. Med afskaffelsen af det centrale krav er det nu op til skolelederen at finde den fagligt og pædagogisk bedste løsning for hver enkelt klasse og skole.
Folkeskolens læreplaner skal fornyes, og de skal slankes. Grundlæggende betyder det, at mere end 90 procent af de vejledende undervisningsmål skal fjernes, når der lander nye læreplaner. Lærerplanerne skal udvikles med folkeskolens parter og praktikere og skydes i gang i 2024.
Kvalitetstilsynet med folkeskolerne skal have et serviceeftersyn. Ambitionen er blandt andet at gøre tilsynet mindre bureaukratisk.
Der skal ikke længere være et minimumstimetal i historie. Timetallet i historie har hidtil været underlagt et minimumstimetal på samme måde som dansk og matematik. I stedet skal timetallet nu gøres vejledende, så skolerne i højere grad selv kan tilrettelægge skoledagen.
Regeringen vil etablere et samarbejdsprogram med KL om at forenkle regler og processer. Grundlæggende skal samarbejdet se på, om der er regler og procedurekrav, som kan forenkles.
Regeringen ønsker en frihedskampagne om den eksisterende frihed og fleksibilitet i folkeskoleloven. Det er en forudsætning for frisættelsen af skolerne, at det når ud til de relevante aktører. Derfor vil regeringen tage initiativ til en kampagne, der gør det klart for folkeskolens parter, at beslutningerne nu i højere grad kan og skal træffes så tæt på medarbejderne, eleverne og forældrene som muligt.
Den obligatoriske projektopgave i 9. klasse skal afskaffes. I stedet bliver det en fri selvvalgt opgave.

Mere praktisk undervisning og større valgfrihed til folkeskolens ældste elever

Regeringen ønsker juniormesterlære i udskolingen. Eleverne i 8.-9. klasse skal have mulighed for et praksisorienteret forløb med et par dage i en virksomhed i stedet for at følge den almindelige undervisning i skolen. Derfor vil man også etablere en særskilt afgangsprøve til juniormesterlære. Initiativet er i tråd med Reformkommissionen, der foreslog en 3+2 ordning, hvor eleverne er i skole tre dage om ugen og i et praksisorienteret forløb de resterende dage. Hvis eleverne ønsker et anderledes skoleforløb, kan de også blive tilbudt samme ordning på en erhvervsskole, FGU eller kommunalungdomsskole.
Man vil foretage en markant investering i at forbedre faglokalerne. Af den årsag ønsker regeringen at prioritere 2,6 milliarder kroner til bedre faglokaler.
Der skal være flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen. Eleverne i 7.-9. klasse skal have dobbelt så meget valgfagsundervisning end hidtil. Det betyder, at der skal indføres ét nyt valg, og så skal skolerne afsætte dobbelt så mange timer til de allerede eksisterende valgfagstilbud lokalt.
Folkeskolen skal have en ny faglighed, og regeringen ønsker, at det bliver teknologiforståelse. Fagligheden skal indgå som et element i udvalgte og eksisterende fag fra 1. til 9. klasse. Fagligheden skal bygge på, at eleverne kan forstå og kritisk vurdere den teknologi, som man uundgåeligt mødes med. Samtidig ønsker med at oprette teknologiforståelse som et valgfag i 7.-9. klasse.
Man ønsker anbefalinger om skærmbrug i fritidstilbud og grundskolen. Anbefalingerne skal understøtte en bedre balance mellem analog undervisning og mere digitalt baseret undervisning.
Der skal være erhvervspraktik til alle, og man vil oprette et nyt fag i 7.-.9. klasse under navnet uddannelse og job. Ambitionen er at gøre eleverne klogere på egne ønsker og muligheder i uddannelses- og erhvervslivet. Samtidig vil man gøre det obligatorisk for de nævnte klassetrin at deltage i erhvervspraktik.
Man vil have forsøg med praktiske prøver, og man vil drøfte prøvetrykket. Grundlæggende ønsker regeringen en mere varieret undervisning, og derfor skal folkeskolen øge sit fokus på praktiske kompetencer og færdigheder ved folkeskolens prøver.

Skolebestyrelsernes rolle skal styrkes og sikres mere indflydelse

Regeringen ønsker, at der skal være en bedre praksis i brugen af Aula. Det betyder, at skolebestyrelserne kan fastsætte principper for brugen af Aula.
Man vil afskaffe det centrale krav om 45 minutters bevægelse. Kravet var en del af reformen fra 2014, men det skal nu afskaffes. Planen er i stedet, at motion og bevægelse skal integreres i de nye læreplaner, der skal udarbejdes i 2024. Skolebestyrelsen skal samtidig være med til at fastsætte principper for integrationen af motion og bevægelse i undervisningen.
Ligeledes har man et ønske om at afskaffe det centrale krav om lektiehjælp og faglig fordybelse. Det er ligeledes et krav fra 2014, som skolebestyrelserne nu skal have bedre mulighed til at fastsætte principper for.
Skolerne i landdistrikterne skal have flere frihedsgrader. Regeringen ønsker at understøtte muligheden for at holde små folkeskolerne i landdistrikterne i live. Derfor skal skolerne have mulighed for at overstige klasseloftet og til at konvertere understøttende undervisning, så man nedbringer udgiften per elev. Det bliver en forudsætning, at skolebestyrelserne bakker op om muligheden, hvis kommunalbestyrelserne i landdistrikterne skal gøre brug af de mere lempelige regler.
Skolebestyrelserne skal have ret til at deltage i skoleudviklingssamtaler. Hidtil har det kun været et krav, at skolelederen deltager i samtalerne med kommunen, men nu skal skolebestyrelserne inviteres med ombord.
Det lokale erhvervsliv skal repræsenteres. Regeringen foreslår, at man reserverer et par pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra eksempelvis det lokale erhvervsliv eller lokale foreninger. Ambitionen er at styrke lokalsamfundets repræsentation i skolerne.
Skolebestyrelsens arbejde skal have målrettet kompetenceudvikling. Hvis alt det ovennævnte skal lykkes, så kræver det også, at skolebestyrelserne får tillagt yderligere kompetence, og derfor vil regeringen understøtte den udvikling med en række tilskud.

Lærerværelserne skal styrkes

Mulighederne for meritlæreruddannelse samt den skolebaserede læreuddannelse skal styrkes. Håndværkere, politifolk, historikere og biologer skal have bedre mulighed for at blive lærer. Med andre ord vil regeringen give mulighed for, at personer med en faguddannelse eller videregående uddannelse kan tage lærergerningen på sig. Samtidig vil man styrke muligheden for, at lærervikarer kan uddanne sig, mens de arbejder på skolerne. Kvaliteten på merituddannelserne skal derfor styrkes bredt set. Ambitionen er, at rekrutteringspotentialet for lærer styrkes.
Mulighederne for videreuddannelse for lærerne skal forbedres. Det betyder, at professionshøjskolerne og universiteterne skal styrkes. Der skal være et større udbud for videreuddannelsesmuligheder.
Muligheden for at inddrage civilsamfundet og de frivillige foreninger i skolen skal ligeledes styrkes. Kommunerne skal sikres øgede muligheder for at inddrage frivillige foreninger i skolerne.
Man ønsker at skabe en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger. Kommunernes pædagogiske-psykologiske rådgivning skal styrkes. Flere lærer og pædagoger skal arbejde med det forebyggende arbejde, og det kræver, at deres kompetencer bliver løftet med en psykologfaglig overbygning.
Der er samtidig et ønske om kompetenceudvikling i specialpædagogik og klasseledelse. Ambitionen er grundlæggende, at langt flere lærere og pædagoger udstyres med kompetencer til at håndtere børn med forskellige diagnoser i klasseværelset. Blandt andet ønsker man at indføre specialpædagogik som undervisningsfag på den nye læreruddannelse.

Klasseloftet skal sænkes, og elever med særlige behov skal have bedre hjælp

Der skal være bedre og færre overgange i indskolingen. Børnehaveklassen skal være et overgangsår mellem dagtilbud og skole.
Man vil sænke klasseloftet i 1.-2. klasse. Konkret betyder det, at man vil have et maks på 26 elever i de pågældende klasser i stedet for 28 elever.
Mulighederne for udsat skolestart skal styrkes. Lederen af det pågældende dagtilbud skal i dialog med pædagoger, forældre og lederen af modtagerskolen kunne vurdere, hvorvidt der er behov for et år mere i børnehaven.
Man ønsker intensive undervisningsforløb i små hold for de mest udfordrede elever. I finanslovsforslaget blev der afsat 500 millioner kroner til initiativet. Ambitionen er, at 10 procent af de mest udfordrede elever fra 1.-9. klasse kan tilbydes undervisningsforløb i mindre. Det er omtrent to elever per klasse.
Den Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning skal drøftes.
Der skal udarbejdes anbefalinger fra regeringens nedsatte Vidensenhed for børn og unge med særlige behov. De skal løbende udbrede viden og redskaber, der kan understøtte arbejdet med de børn, der har særlige behov.
Flere elever skal uddannes som undervisningsmiljørepræsentanter. Regeringen ønsker at afsætte midler til, at man udpeger og uddanner elever som repræsentanter for undervisningsmiljøet.
Nedsættelse af en trivselskommission med anbefalinger til børnenes skolegang. Planen er, at kommissionen afslutter sit arbejde i 2024, hvorefter man vil tage stilling til de konkrete anbefalinger.