Østjyske kommuner advarer mod nye udligningshop

En ny rapport fra seks østjyske kommuner viser, at en omlægning af opgørelsen af kommunernes udgifter på ældreområdet og det specialiserede socialområde ser ud til at flytte 700 millioner kroner til de største byer.

Med budgettet for 2018 er der indført en mere finmasket kontering på de to områder, som skal give en mere præcis opgørelse af udgifterne til henholdsvis handicappede og socialt udsatte voksne på den ene side og så udgifterne til den almindelige ældrepleje på den anden side.

Det viser analyser fra de østjyske kommuner, som arbejder sammen om at ændre udligningen under overskriften 'rimeligudligning.nu'.

"Tidligere har man haft en skønsbaseret afgrænsning af udgifter mellem ældre og voksne handicappede. Og de nye konteringer ser ud til at være hovedårsagen til det spring i udligning, der er sket med årets udmelding," siger Asbjørn Friis Jensen, der er økonomidirektør i Favrskov Kommune.

Konkret har de nye opgørelser ført til en justering af de såkaldte enhedsbeløb for forskellige aldersgrupper, som er indlejret i udligningsordningens opgørelse af det demografiske udgiftsbehov.

Ingen kritik, men ...
Selv om justeringen af de pågældende beløb ser ud til at få relativ stor betydning, så skal den nye rapport ifølge sine ophavsmænd ikke ses som en kritik af ændringerne.

"Vores udgangspunkt er, at det er nogle fagligt velbegrundede ændringer, man laver. Vi kender ikke detaljerne, men vi har heller ikke noget, som tilsiger, at det ikke skulle være rigtigt," siger Asbjørn Friis Jensen.

Kommunerne peger da også selv i deres rapport på, at den nye kontering af udgifterne på ældreområdet og det specialiserede socialområde er mere præcis, end den tidligere.

Men betyder det så ikke, at de kommuner, som får en gevinst ved den her øvelse, er blevet underkompenseret i en årrække?

"Jo det kan man måske sige helt isoleret set i forhold denne problemstilling."

"Men vores pointe er, at det her skal ses i sammenhæng med det samlede udligningssystem. Vi har påpeget, at der er andre elementer i det samlede system, som heller ikke er præcise nok, og som i endnu højere grad trækker i den modsatte og dermed forkerte retning."

Asbjørn Friis Jensen peger på de fire områder, som sammenslutningen rimeligudligning.nu tidligere har analyseret sig frem til. 

Det handler om, at aldersbestemte udgiftsbehov kun indregnes med 67 procent, selv om det ifølge Asbjørn Friis Jensen er en udgift, der bæres 100 procent.

Nuværende skævheder må rettes
Nummer to er, at det sociale udgiftsbehov ifølge de østjyske kommuner er for dårligt til at opfange udgiftsbehovet uden for byerne og omvendt overprioritere udgiftsbehovet i byer.

"Det nuværende system er godt til at opfange bysociale udgiftsbehov, men ikke landsociale udgiftsbehov," siger Asbjørn Friis Jensen.

Det tredje kritikpunkt fra de østjyske kommuner drejer sig om nogle rent tekniske forhold omkring "udbudseffekten" i de regressionsanalyser, som ligger bag den kommunale udligningsordning. Og så er der den såkaldte udlændingeudligning, som også Økonomi- og Indenrigsministeriet har regnet sig frem til overkompenserer kommuner med en stor andel indvandrere.

"Nogle af de her problemstillinger havde Finansieringsudvalget også med i sin rapport og sine modelforslag i foråret. Og det, der sker med ændringerne som følge af de nye enhedsbeløb, er, at de andre problemer bliver endnu mere tydelige, siger Asbjørn Friis Jensen.

Fordi de set fra jeres perspektiv trækker i den forkerte retning i forhold til at kompensere de større byer?

"Man er formentlig mere eller mindre tvunget til at rette de her ting. Men det flytter bare forholdsvis mange penge. Og så bliver det endnu mere nødvendigt, at man får løst de øvrige problemer, som i forvejen trækker for mange udligningskroner fra de fleste kommuner til de største bykommuner," siger Asbjørn Friis Jensen.