Regeringen afviser at tøjle forældrebetalingen i SFO'erne

Flere undervisningstimer i folkeskolen med både lærere og pædagoger og færre timer i SFO’en til fri leg, computerspil og perlepladebyggeri. Sådan skal hverdagen fremover se ud for de yngste folkeskoleelever, hvis man læser regeringens udspil til en folkeskolereform.

Men selvom børnene fra 0. til 3. klasse kan se frem til en længere skoledag, er der ingen sikkerhed for, at forældrene fremover skal betale mindre for at få passet deres børn i den lokale skolefritidsordning.

Det slår børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) fast efter debat om, hvorvidt regeringen er i gang med at indføre brugerbetaling i folkeskolen ad bagvejen.

“Forældrebetaling til SFO m.v. efter skoletid er et kommunalt anliggende, og det er derfor den enkelte kommune, der fastsætter betalingen. Det ændrer regeringens udspil ikke på,” skriver ministeren i et paragraf 20-svar.

Forældrebetaling til SFO m.v. efter skoletid er et kommunalt anliggende, og det er derfor den enkelte kommune, der fastsætter betalingen. Det ændrer regeringens udspil ikke på.

Christine Antorini (S)
Børne- og undervisningsminister

Christine Antorini understreger dog, at reformudspillet er “baseret på en forudsætning om, at kommunerne kan nedsætte forældrebetalingen” i SFO’erne, så den svarer til “det reducerede pasningsbehov”.

Derudover har ministeriet tidligere meldt ud, at kommunerne vil blive kompenseret for den manglende forældreindtægt.

“Forældrene vil selvfølgelig ikke skulle betale for den tid, eleverne er i skole - heller ikke når skoledagen udvides,” skriver børne- og undervisningsministeren.

Odense skruer prisen op
Men selvom regeringen forventer en lavere forældrebetaling på SFO-området, er der ifølge Kurt Houlberg, programchef og forsker ved KORA, ingen garanti for, at det vil ske.

Indtægterne fra forældrebetalingen udgør i dag mellem 3,5 og 4 milliarder kroner på landsplan, og det er penge, kommunerne ikke kan undvære, mener han.

“Hvis kommunerne skal have deres økonomi til at hænge sammen, bliver de nødt til at opkræve den samme forældrebetaling, selvom børnene tilbringer færre timer i SFO'erne. Ellers kommer der et hul i kommunekassen,” siger Kurt Houlberg.

Det har man blandt andet set i Odense, der som en af de få kommuner har taget forskud på regeringens helhedsskoleide.

I de seneste tre år har de yngste elever i fem af kommunens folkeskoler haft en daglig skoledag på seks timer. Og fra august vil helhedsskolen blive spredt til resten af folkeskolerne.

Trods det har landets tredje største kommune valgt at skrue prisen op for forældrebetalingen. Senest ved årsskiftet, hvor prisen på en SFO-plads blev sat op til godt 2.000 kroner om måneden.

Forældre ønsker betalingsloft
Det skyldes ifølge skolerådmand Brian Dybro (SF), at kommunen skal spare en milliard kroner over de næste fire år.

”Vi skal have de økonomiske ender til at hænge sammen, og derfor har vi valgt at hæve taksterne på SFO-området. Vi regner med at hente otte millioner kroner på den måde, og vi har ingen planer om at sænke forældrebetalingen,” siger Brian Dybro og afviser, at takststigningerne går til at finansiere helhedsskolen.

”Jeg forstår godt, at forældre ser det som forældrebetaling ad bagvejen. Men vi bruger ingen SFO-penge til at finansiere en længere skoledag, og der er vandtætte skodder imellem de to områder,” siger skolerådmanden.

Men sådan kan man ikke adskille budgetterne, mener Kurt Houlberg fra KORA.

“Kommunernes økonomi hænger jo sammen, og hvis man mister nogle penge på gyngerne, skal man hente dem hjem på karrusellerne,” siger han og forudser, at mange kommuner vil følge Odense, hvis helhedsskolen bliver obligatorisk.

S og V afviser loft
Det er netop det, forældreforeningen FOLA frygter, vil ske. Derfor mener næstformand Dorthe Boe Danbjørg, at man fra politisk side bør lægge et loft på forældrebetalingen på SFO-området.

“Det er en velfærdsydelse at få vores børn passet, og derfor bør der være en øvre grænse for, hvor meget der skal betales,” siger hun.

Men på Christiansborg er der ingen planer om at kræve et loft på forældrebetalingen.

”Der er tale om et kommunalt anliggende, som vi på Christiansborg ikke skal blande os i. Men fra regeringens side har vi ingen intentioner om at indføre brugerbetaling i folkeskolen,” siger Troels Ravn, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne.

Samme melding kommer fra oppositionspartiet Venstre.

"Det er en kommunalpolitisk prioritering, og det hører under det kommunale selvstyre. Det skal det fortsat være, og derfor mener jeg heller ikke, at vi fra Christiansborgs side skal lovgive om det,” siger Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann.

Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.