Roger Buch: Den unge generations store krav til arbejdsmarkedet udfordrer kommunerne

Det er en udfordring for kommunernes pressede velfærd, at den unge generation Z stiller højere krav til arbejdslivet og lettere skifter job end tidligere generationer, skriver Roger Buch.

Den unge generation Z gør det svært for både regering og kommuner at skubbe eller lokke unge i bestemte uddannelses- eller arbejdsmæssige retninger, skriver Roger Buch.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Roger Buch

Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Krisen er afblæst i Danmark. Prognoserne peger opad for den økonomiske udvikling i både regeringens og vismændenes nyeste analyser. Beskæftigelsen kan hen over sommeren for første gang bryde det magiske niveau: tre millioner i arbejde. Det er 250.000 flere end topniveauet før finanskrisen i 2008.

Og lige så positivt har arbejdsløsheden siden november 2021 ligget på et historisk lavt niveau – omkring 80.000. Udviklingen har skabt arbejdskraftmangel mange steder – for eksempel i bygge- og restaurationsbranchen – men også i dele af den offentlige sektor.

Arbejdskraftmanglen toppede i slutningen af 2021, men er kun lidt mindre i 2023, og med de positive tal for arbejdsløshed og beskæftigelse kan konkurrencen om sosu'er, pædagoger og sygeplejersker blive intensiveret i efteråret 2023.

De seneste tal viser, at 25 til 35 procent af de opslåede kommunale jobs ikke besættes, mens der "kun" er 18 procent ubesatte stillingsopslag som skolelærer.

Mange jobmuligheder

Regeringen vil løse manglerne ved blandt andet at forkorte uddannelserne og flytte flere unge over i velfærdsuddannelser.

Udfordringen for kommunerne og alle andre offentlige og private arbejdspladser er udtrykt lidt karikeret: at Generation Z kræver meget, men giver ikke så meget tilbage.
Roger Buch
Centerleder, DMJX

Kommunerne vil gerne lokke flere ansatte fra deltid til fuldtid. Men med et glødende arbejdsmarked er det svært for regering og kommuner at styre noget som helst: at presse eller lokke studerende og ansatte i bestemte retninger.

Da finanskrisen ramte i 2008 søgte unge i de følgende år ind i uddannelsessystemet, fordi der ikke var jobmuligheder. Nu er der et væld af jobmuligheder, som konkurrerer med uddannelse. Unge kan gå målrettet efter drømmeuddannelsen – og hvis den ikke er mulig, kan der ventes ved at tage et af de mange ledige job.

Hvis kommunerne presser de ansatte for meget i retning af fuldtid, kan medarbejderne nemt finde et andet job, hvis de ikke ønsker fuldtid.

En ny generation

En anden blokering er den generation, som er på vej ind på arbejdsmarkedet i disse år: Den såkaldte Generation Z, som er født i perioden 1995-2009. De ældste i Gen Z var 18 år gamle, da finanskrisen klingende af, og har derfor i deres voksenliv ikke selv for alvor oplevet arbejdsløshed, bortset fra det korte dyk, som coronaepidemien skabte.

Gen Z frygter ikke arbejdsløshed på samme dybe måde som tidligere generationer, der har oplevet enten finanskrisen, "fattigfirserne" eller 70'ernes oliekriser.

Gen Z har derfor formentlig mindre arbejdsløshedsfrygt og større vilje til at skifte job ved utilfredshed med job eller ansættelsesvilkår. Det kan være en fordel, når kommuner rekrutterer nye medarbejdere, men det betyder til gengæld, at de nye ansatte er svære at holde på, hvis arbejdsmiljø eller løn ikke er gode nok

Deloitte har i en lang årrække studeret de nye generationer via globale survey-studier, og selv om det er forsimplet at tegne ét billede af en generation, så opsummerer tabellen nogle af konklusionerne fra blandt andet Deloittes surveys.

Distanceret forhold til arbejdet

Et af paradokserne i Gen Z er, at generationen på den ene side stiller store krav til virksomhederne – karrieremuligheder, etik, positivt samfundsimpact og opmærksomhed fra ledere – men samtidig selv er mindre engagerede og loyale.

De gode jobmuligheder spiller ind, men også SOME-verden har betydning. Gen Z lever en stor del af deres liv i SOME og bruger meget tid på at vedligeholde SOME-fællesskaber. Derved får de fysiske fællesskab på arbejdspladserne mindre betydning.

Et større omfang af bijobberi og iværksætteri kan også forklare et lavere engagement i den fysiske arbejdsplads, som Gen Z i øvrigt gerne forlader til fordel for hjemmearbejde.

Udfordringen for kommunerne og alle andre offentlige og private arbejdspladser er udtrykt lidt karikeret: at Gen Z kræver meget, men giver ikke så meget tilbage. En opsigelse kommer let, og såkaldt "quiet quitting" bliver mere udbredt, hvilket egentlig blot betyder, at den ansatte arbejder efter reglerne eller kun leverer det aftalte eller absolut nødvendige.

Læs også

FH: Afgørelserne sejler, når kommunerne sanktionerer de mest udsatte ledige

Debat

Udtrykt med sociologens Højrups livsformsbegreber kan det måske hævdes, at Gen Z har lidt stærkere træk af lønmodtagerlivsformen end deres forældre fra Gen X, hvor karrierelivsformen slog stærkere igennem.

Måske er det en selvstændig del af forklaringen på Gen Z's lidt distancerede tilgang til arbejdet og arbejdspladsen: De vil ikke – som deres forældre – opsluges af arbejdslivet, men derimod have en bedre work-life balance.

Fordel for det offentlige

Gen Z gør det svært for både regering og kommuner at skubbe eller lokke unge i bestemte uddannelses- eller arbejdsmæssige retninger. Det kan være svært at overtale unge til kommunale jobs, blandt andet fordi vigtige dele af opgaverne foregår på stedet: børnehaven, skolen, og ældrecentret – hjemmearbejdet er yderst begrænset.

En anden udfordring er, at arbejdet kan være følelsesmæssigt krævende og indebærer, at man investerer sig selv, mens der arbejdes – Gen Z er ikke nødvendigvis klar til denne personlige investering.

Der er hårdt brug for Gen Z'ernes hænder og hjerner – også fordi de kommer med fleksibilitet, nytænkning og evnen til at udfordre "plejer".
Roger Buch
Centerleder, DMJX

Der er heller ikke tid til SOME-pauser. Lønniveauet er også generelt lavere i det offentlige, hvilket kan give et minus hos Gen Z, men jo også alle andre generationer.

Til gengæld har kommunerne og den offentlige sektor formentlig et plus for Gen Z ved, at der er større jobsikkerhed og stor fokus på overenskomster, så der eksempelvis ikke forventes "interessetimer", som det ses i dele af den private sektor.

Et andet plus kan være, at kommunerne står i frontlinjen i tidens store spørgsmål om klima og miljø. I 2021 kørte kampagnen "Planer for fremtid", som skulle øge rekrutteringen af arkitekter til kommunernes tekniske forvaltninger, som står i frontlinjen af den grønne omstilling og fremtidens miljø og klima.

I det hele taget kan det offentlige fremhæve arbejde med mening, etik og omsorg, men desværre er det argument eroderet væk af årtiers besparelser og krav om øget produktivitet i det offentlige: Faglighed og omsorg er presset af tempo.

Ligestilling mellem køn er til gengæld indiskutabelt bedre i det offentlige, og der er flertal af kvinder på mange chefniveauer – i modsætning til den private sektor. Det kan også give et plus hos Gen Z.

Der er brug for de unge

Rekrutteringsproblemerne i kommunerne skyldes dog først og fremmest noget, som kommunerne intet kan gøre ved: et brandhedt arbejdsmarked, hvor det vrimler med jobmuligheder, hvis unge ikke kommer ind på drømmeuddannelsen eller trives på arbejdspladsen.

Rekrutteringsproblemerne vil mindskes, når der kommer en økonomisk krise, men krisen er jo lige afblæst af regeringen og vismændene.

Dét kan dog hurtigt vende, for den økonomiske virkelighed ser anderledes negativ ud i EU og i flere af Danmarks vigtigste eksportlande. Eurostats nyeste tal viste, at økonomien i eurozonen skrumpede i 1. kvartal af 2023.

Tyskland er hårdt ramt af inflation og gik i teknisk recession efter fald i BNP de to seneste kvartaler i træk. I Sverige er boligmarkedet i afgrundsdyb krise, og USA har med stort besvær styret sig igennem gældloftet. Danmarks tre største eksportmarkeder og EU som helhed ser altså bekymrende ud.

Men krise eller ej – Gen Z gør ikke livet lettere for kommunerne, regeringen eller andre arbejdsgivere. Men der er hårdt brug for Gen Z'ernes hænder og hjerner – også fordi de kommer med fleksibilitet, nytænkning og evnen til at udfordre "plejer". Gen Z er lynhurtige til at fange nye tendenser, teknologier og ideer – det kan de ældre generationer lære meget af.

Politik har aldrig været vigtigere