Skoleforvaltningerne: Giv os tre års arbejdsro

Det er noget af en mission impossible, landets skoleforvaltninger er blevet sat på i forbindelse med implementeringen af den omfattende folkeskolereform.

Første del af reformen skal nemlig træde i kraft om præcist et år, og det kræver ifølge undervisningsminister Christine Antorini (S) et opgør med tidligere tiders arbejdsrutiner og vaner blandt de ansatte i kommunerne.

Men det opgør kan umuligt nå at bundfælde sig på blot 12 måneder, fastslår formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Flemming Olsen, der nu beder om arbejdsro fra Christiansborgs side.

“Der er tale om en kæmpe kulturforanding, som kræver et helt nyt mind set blandt medarbejderne i kommunerne. Det kan man ikke bare skaffe på et år, og min klare opfordring er, at politikerne på Christiansborg giver os tre år, fra reformen er blevet vedtaget, til de begynder at måle på resultaterne. Det betyder ikke, at vi skal have fred, men vi skal ikke have nye ændringer efter et år,” siger Flemming Olsen, der selv er børne- og kulturchef i Herlev Kommune.

Fra Excel til Word
Folkeskolereformen faldt på plads lige før sommeferien efter et langstrakt og højspændt forhandlingsforløb.

Der er tale om en kæmpe kulturforanding, som kræver et helt nyt mind set blandt medarbejderne i kommunerne. Det kan man ikke bare skaffe på et år, og min klare opfordring er, at politikerne på Christiansborg giver os tre år, fra reformen er blevet vedtaget, til de begynder at måle på resultaterne.

Flemming Olsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

En af de helt store udfordringer bliver ifølge Flemming Olsen at få den lange skoledag, hvor skole og fritid smelter sammen, til at gå op i en højere enhed. Derudover har skolelederne ikke længere de overenskomstfastsatte arbejdstidsaftaler at læne sig op ad, når lærernes arbejdsdag skal skemalægges, og det bliver også en omvæltning, siger han.

“Hvor skolelederne før styrede via et Excel-ark, skal de nu til at styre via et Word-ark. Fremfor at se på tal og tid skal de nu skabe den bærende fortælling om folkeskolen, så medarbejderne ved, hvor de skal hen, og det kan kun ske via dialog,” siger han.

Hvis det skal ske, bliver kommunerne nødt til at prioritere både tid og ressourcer til den pædagogiske ledelse.

“Det er ekstremt vigtigt, at lederne får mulighed for at deltage i undervisningen, så de kan tale med medarbejderne om den. Ellers får vi ikke opbygget den reflekterende læringskultur på skolerne, som der er behov for,” siger han.

Brug for flere fagfolk
Flemming Olsen understreger samtidig, at det er vigtigt, at man ude i kommunerne begynder at tale om “god læring” - og ikke “god undervisning”, som man gør i dag, hvor skolen og fritiden er adskilt.

“Den store lakmusprøve bliver at sikre, at eleverne er i læring og udvikling hele tiden,” sige han.

Det kræver ifølge Flemming Olsen, at professionelle fagkonsulenter løbende kommer ud på skolerne og hjælper til med at forandre arbejdsgangene.

Men det kræver også, at Undervisningsministeriets departement bliver bedre til at spille sammen med forvaltningerne i kommunerne. Det kræver en kulturforanding på Slotsholmen, understreger han.

“Det er vigtigt, at medarbejderne i departementet har den nødvendige metodiske og didaktiske viden om det, der sker ude på skolerne. Vi har i de seneste årtier oplevet en djøficering af embedsværket, hvor fagfolk er blevet udskiftet med generalister. Det har medført, at der er blevet udviklet nogle styringsværktøjer, som er dekoblet det, der sker ude i virkeligheden. Derfor bliver vi nødt til at tage det gode fra new public management-teorien og bygge ovenpå med en større grad af respekt for fagligheden og forandringsprocesserne,” siger Flemming Olsen.

S: Nu skal der være ro
Hos Socialdemokraterne er uddannelsesordfører Troels Ravn helt indforstået med, at der er tale om en omfattende reform, som kommer til at tage tid at implementere.

Men han vil ikke love forvaltningscheferne, at der kommer til at gå tre år, før man fra politisk side begynder at måle på resultaterne.

"Men jeg har stor respekt for, at implementeringen tager tid, og derfor har vi fra politisk side også sendt nogle klare signaler om, at der nu skal sikres ro omkring folkeskolen," siger Troels Ravn og fortsætter:

"Jeg er dog fortrøstningsfuld, for jeg oplever, at der ude i kommunerne er en stor interesse for at komme i gang med at implementere reformen," siger han.