V-borgmester: Kommunerne er nødt til at hjælpe idrætsforeningerne på fode igen

Efter halvandet år med coronanedlukninger gør idrætsforeningerne alt for at få det sidste ud af 2020- og 2021-sæsonen.

Gymnastikholdene laver opvisninger – i hvert fald for forældrene. Fodboldspillerne klør på med trænings- og turneringskampe. Håndboldspillerne er rykket ud på strandene og spiller beachhåndbold. Og svømmerne når lige at starte til de første stævner inden sommerferien.

Samtidig forsøger klubberne at gøre tegnebrættet op. Hvor mange medlemmer er der tilbage? Hvordan er trænersituationen? Og hvordan ser det ud med de frivillige, der for alle klubber er uundværlige?

Set med kommunale briller er det en bunden opgave at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe vores foreninger på fode igen. Det handler både om konkret støtte og bedre rammevilkår – og om at stå til rådighed for samarbejder og innovative tiltag.

Genstart på den korte bane

På den korte bane kan vi i kommunerne støtte med lokale genstartsindsatser.

Det kan være puljer til aktiviteter, ekstra midler til sommeraktiviteter og ekstra hjælp til særligt nødlidende foreninger, for eksempel foreninger, hvor bestyrelsen eller nogle af de bærende trænere er på vej ud, eller hvor økonomien er helt i bund på grund af manglende kontingentkroner.

Her kan de kommunale bidrag med fordel tænkes sammen med den sommerpakke, som partierne på Christiansborg i sidste uge forhandlede hjem.

Sommerpakken gav en vigtig håndsrækning til idrætsforeningerne med næsten 60 millioner til sommeraktiviteter i foreningsidrætten og ti millioner kroner til kompensation til foreninger i forbindelse med store arrangementer.

Renovering af idrætstilbud i byen skal i videst muligt omfang tage hensyn til, at faciliteterne også kan anvendes hen over sommeren

Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelse- og integrationsborgmester, Københavns Kommune

Hold idrætsfaciliteterne åbne over sommeren
Samtidig er det af afgørende betydning, at idrætsfaciliteterne holdes åbne hen over sommeren, så der også er adgang til haller, baner og svømmehaller i juli og august måned. Det gælder ikke mindst i forhold til idrætshaller i tilknytning til skoler.

I Københavns Kommune regner vi med, at der vil komme øget pres på byens rum og faciliteter, i takt med at restriktionerne lempes.

Vi har derfor afsat to millioner til at imødekomme københavnernes forventede øgede behov for at bruge byen. Pengene skal konkret bruges på at holde inden- og udendørs idrætsfaciliteter og svømmehaller åbne hen over sommeren.

Samtidig har vi understreget, at renovering af idrætstilbud i byen i videst muligt omfang skal tage hensyn til, at faciliteterne også kan anvendes hen over sommeren.

Tryghed og forudsigelighed på den lange bane

På den længere bane gælder det om at give foreningsidrætten vished for økonomi og rammer, så usikkerheden ikke forplanter sig permanent.

Kommunerne skal give foreningerne økonomisk tryghed og stabilitet. Det kan for eksempel være ved at gøre tilskud og måske også adgang til faciliteter mindre afhængig af det aktuelle medlemsantal. Og så skal kommunerne sætte ind med indsatser, der kan få medlemmerne og de frivillige tilbage.

I forhold til medlemmerne handler det om at gøre det nemt for klubberne at møde byens børn – alt fra Åben Skole-samarbejde over gæsteundervisning med klubtrænere i skolerne til et større engagement i Skolernes Motionsdag.

Hvad det sidste angår, kunne skolerne i højere grad invitere klubberne indenfor i stedet for at sende alle deres elever ud at løbe de obligatoriske fem kilometer i den nærmeste park.

Kommunerne skal ikke opstille bureaukratiske hindringer, gebyrer eller andet for frivilliges engagement og virkelyst

Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelse- og integrationsborgmester, Københavns Kommune

I forhold til de frivillige handler det om at sikre, at det er så nemt og tiltrækkende som muligt at være foreningsaktiv. Kommunerne skal ikke opstille bureaukratiske hindringer, gebyrer eller andet for frivilliges engagement og virkelyst.

De skal derimod stille rammer til rådighed, så idrætsforeningerne og de frivillige frit kan udfolde sig til gavn for de unge, ja, til gavn for os alle på langt sigt.

Vi skal gribe fremtiden sammen

Endelig skal kommunerne tænke innovativt og række ind i fremtiden. Vi skal følge med udviklingen ligesom medlemmerne og foreningerne.

Én mulighed for at være med på beatet er tættere samarbejder med idrætsstuderende og forskningsmiljøer, hvor der netop er fokus på innovative tiltag.

En anden mulighed er at oprette særlige puljer, hvor foreninger kan søge om støtte til nye tiltag og initiativer uden alt for mange benspænd.

Esport, stand-up-paddle-board, padeltennis og frisbeegolf er eksempler på, at der hele tiden sker noget nyt og innovativt på idrætsscenen – og det skal vi som kommuner bakke op om.

Byg videre på erfaringerne
Et godt eksempel herpå er Viborg Kommune, der har oprettet en pulje til kommunal medfinansiering af padeltennisbaner – en ny sport, der brager fremad.

Og endelig kan kommunerne i højere grad understøtte kombimedlemsskaber både mellem sommer- og vinteridrætsgrene og mellem traditionelle og nyere idrætsgrene som for eksempel esport.

Efaringerne viser, at mange almindelige idrætsudøvere har succes med esport, fordi deres kompetencer kan overføres, ligesom dygtiggørelse indenfor esport forudsætter god fysisk form.

Sommeren 2020 bød flere steder i landet på aktiviteter, hvor blandt andet håndboldklubber afviklede feriecamps med fokus på kombinationen af fysisk aktivitet og struktureret esportsundervisning.

De erfaringer skal vi bygge videre på og facilitere dannelsen af partnerskaber, samarbejder og ikke mindst innovation.