SF i Middelfart har kandidatholdet klar
Socialistisk Folkeparti (SF) i Middelfart stiller med sit største kandidathold siden kommunesammenlægningen.
Emil Dyrby
Redaktionsassistent11 kandidater stiller op for SF i Middelfart i det kommende kommunevalg. Det er den længste liste af SF-kandidater, siden Ejby, Nørre Åby og Middelfart blev lagt sammen i én kommune.
Det skriver SF i Middelfart i en pressemeddelelse.
”Vi har en fantastisk liste med gode folk som kæmper for en kommune i balance og en grøn omstilling. For os er det dog ikke antallet, der er afgørende, men kvaliteten – og den er også helt i top. Dog er det lidt unikt, at vi har mere end fordoblet antallet af kandidater i forhold til valget i 2013. Forhåbentlig er det også tegn på, at flere borgere er opmærksomme på os, så vi kan styrke vores lokale velfærd, kulturliv og den bæredygtige indsats,” siger Mikkel Dragmose ifølge pressemeddelelsen.