Skal du holde trit med opdragsgivere og interessenter, må du være lydhør og fleksibel. Samtidig må du imidlertid også have en klar rød tråd i din praksis, hvis du skal være fagligt troværdig. Nogle gange kan du udøve ledelse ud fra en klar hierarkisk position. Andre gange må du agere i mere uklare roller i forskellige netværk og fællesskaber.
Alt dette er balancer. Men for at balancere må man have et pejlemærke, nemlig blikket for den værdi, der skabes for borgere og samfund.
Vi tilbyder en masterclass, som giver dig redskaber til at kunne udvikle dit handlerum i en hverdag, der kræver balancegang.
Mere specifik vil denne masterclass klæde deltagerne på til at:
- Lede opad: Udvikle mandat i dialog med opdragsgivere og interessenter.
- Lede nedad: Skabe motiverende præmisser for faglig praksis.
- Lede udad: Udvikle tværgående samarbejder på tværs af fag og sektorer.
- Lede indad: Udvikle forståelse for egne ressourcer og måder at påvirke på.