Live arrangementer

Forskningskommunikationsprisen 2024

Om eventet


LokationPressen, JP/Politikens Hus, Vester Voldgade 33, 1552 København K

Vær med, når vi kårer årets bedst formidlende forsker

Hvordan vinder vi kampen mod desinformation i en verden, hvor nye teknologier gør det nemmere at sprede forkert information og risikerer at true demokratiet? Og hvordan sikrer vi, at vores beslutninger hviler på saglig viden, når kunstig intelligens gør det muligt for utroværdige udsagn at iføre sig pålidelige klæder?

Forskning og forskningsformidling har aldrig været vigtigere end i dag, hvor vi står overfor stadigt voksende udfordringer skabt af teknologier, vi stadig ikke er kloge på.

Hvad skal man være opmærksom på som almindelig borger, der færdes på diverse digitale tjenester? Og hvordan kan man orientere sig for at være sikker på, at det, man møder, er troværdigt?

Vi sætter i år fokus på forskningsformidlingens betydning for demokratiet, når årets forskningskommunikationspris overrækkes. Hvordan kan forskningsformidling skabe et stærkere demokrati? Og hvilke initiativer er der behov for på området? Det kan du blive klogere på til dagens arrangement og være med til at hylde de forskere, som har gjort en særlig indsats for at formidle deres forskning til et bredt publikum.

Gense event her.

Program

15.30 Ankomst
Pressen, JP/Politikens Hus

16.00 Velkomst
v. Mikkel Leihardt, direktør, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og Jakob Nielsen, chefredaktør, Altinget 

16.05 Live optræden
v. August Høyen

16.10 Overrækkelse af Forskningskommunikationsprisen
v. Uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund

16.20 Interview
Årets prismodtager v. Jakob Nielsen

16.35 Oplæsning fra Dagene er data 
v. Lone Hørslev og musik v. Rolf Hansen

16.40 Paneldebat
- Thomas Hedin, chefredaktør, TjekDet
Sine Just, professor, RUC og forskningsleder på ADD-projektet (Algoritmer, Data og Demokrati)

17.15 Afrunding og tak for i dag
v. Mikkel Leihardt, direktør, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen         

Som led i videnskabsfestivalen Forskningens Døgn uddeler Uddannelses- og Forskningsministeriet hvert år en forskningskommunikationspris til en forsker eller en gruppe af forskere, som gør en særlig indsats for at kommunikere deres forskning til en bredere offentlighed. Læs mere om prisen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00