For mange følelser i debatten om Grønlands selvstændighed

INTERVIEW: Det er bestemt ikke alle grønlandske politikere, der deler Vittus Qujaukitsoqs idéer om løsrivelse. Randi Vestergaard Evaldsen, formand for det liberale parti Demokraatit, er en af dem. 

"Hvis vi søger selvstændighed under de vilkår, der gælder i dag, vil det gå ud over velfærdssamfundet og den service, vi kan yde borgerne," siger Randi Vestergaard Evaldsen.
"Hvis vi søger selvstændighed under de vilkår, der gælder i dag, vil det gå ud over velfærdssamfundet og den service, vi kan yde borgerne," siger Randi Vestergaard Evaldsen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Randi Vestergaard Evaldsen indtager for tiden en afgørende nøglepost i grønlandsk politik. Hun er fungerende formand for det liberale parti Demokraatit eller Demokraterne, der er støtteparti for den regerende koalition i Nuuk.

Uden opbakning fra Demokraternes seks mandater ville koalitionen ikke kunne mønstre et flertal i Inatsisartut, det grønlandske parlament, ligesom den danske regering ville have det svært i Folketinget uden Dansk Folkeparti.

Demokraterne mener ikke, at løsrivelse fra Danmark i nogen nær fremtid vil gavne Grønlands økonomi, og Randi Vestergaard Evaldsen siger, at hun blev både “nervøs” og “overrasket”, da hun hørte, at næsten en tredjedel af vælgerne i Grønland mener, at løsrivelse vil være godt for økonomien.

“Det har måske nok anet os, at en stor del af befolkningen mener, at det forholder sig sådan, men i vores parti mener vi, at en grønlandsk statsdannelse bør vente, til vi er uddannelsesmæssigt, menneskeligt og økonomisk klar til det, og der er vi slet ikke endnu,” siger hun.

Hvis der lå guld på gaden, så havde vi for længst samlet det op.

Randi Vestergaard Evaldsen
Formand, Demokraatit

“Bloktilskuddet betyder rigtigt meget for vores økonomi. Hvis vi søger selvstændighed under de vilkår, der gælder i dag, vil det gå ud over velfærdssamfundet og den service, vi kan yde borgerne. Vi kommer til at tabe rigtigt mange mennesker, og det vil højst sandsynligt også medføre skattestigninger,” siger hun. 

Dansk ansvar
Hun har selv haft fingrene dybt nede i substansen. Fra februar til oktober 2016 var hun naalakkersuisoq, det vil sige landsstyremedlem, for finanser og råstoffer og dermed politisk ansvarlig for Grønlands økonomiske politik og i øvrigt 1. vicelandsstyreformand.

Hun peger på, at selvstyret i Nuuk i dag nok lovgiver og regerer over store dele af det grønlandske samfundsliv – erhvervslivet, fiskeriet, skole- og sundhedsvæsenet, kirkerne, råstofforvaltningen, velfærdssamfundets kerneydelser, plejehjem, socialforsorg og meget andet – men hun minder også om, at en stribe forvaltningsopgaver stadig varetages af de danske myndigheder.

“Der er stadig 32 sagsområder, som Danmark forvalter for Grønland, som vi slet ikke er klar til at hjemtage endnu,” siger hun.

Lov om Grønlands Selvstyre fra 2009 fastslår, at det grønlandske selvstyre når som helst kan overtage drift og forvaltning af de 32 sagskomplekser, Randi Evaldsen her taler om – kriminalforsorgen i Grønland, luftfarten, arbejdsmiljøet, udlændingeområdet, havmiljøet, ophavsretten med mere – men hjemtagelsen af disse sagskomplekser går uhyre langsomt, ikke mindst fordi hjemtagelse vil betyde, at Grønland også straks overtager det økonomiske ansvar for det hjemtagne.

0:000:00