I fremtiden vil man handle grøntsager for sin friværdi

FREMTIDENS IFØLGE: Digitale valutaer vil i fremtiden få en større indflydelse på verdens gang og kan overflødiggøre mellemmænd som eksempelvis forsikringsselskaber. Sådan ser fremtiden ud for Michael Grønager, medstifter af Chainalysis, der overvåger teknologien bag de digitale valutaer.

Michael Grønager har en ph.d. i kvantefysik fra DTU og er CEO og medstifter af virksomheden Chainalysis, der leverer software til anti-hvidvaskning af blandt andet bitcoins.
Michael Grønager har en ph.d. i kvantefysik fra DTU og er CEO og medstifter af virksomheden Chainalysis, der leverer software til anti-hvidvaskning af blandt andet bitcoins.
Henrik Axel Lynge Buchter

Om fem år … “vil man sætte penge i kryptovalutaer frem for onlinepoker”
“Kryptovalutaer baserer sig på en teknologi, der hedder blockchain, som meget forsimplet handler om, at det nu er muligt at skabe noget digitalt, som ikke kan kopieres, men kun flyttes.

Som det er nu, sender man kopier rundt af de filer, man har liggende på sin computer - som vi gør med mails og billeder. Men er det et objekt på en blockchain, bliver ejerskabet reelt set flyttet. Det giver mulighed for at lave digitale penge og et utal af finansielle instrumenter. Samtidig giver det en hidtil uset transparens, og det giver os alt i alt nye muligheder i fremtiden.

Om fem år vil kryptovalutaer fortsat være anset som et investeringsobjekt. For dem, som vil investere småbeløb på eksempelvis 1.000 kroner, vil det være interessant at se mod krypto, fordi det næsten ikke kan betale sig at have aktier for den mængde penge, eftersom omkostningerne er for høje. I stedet kan man bruge 1.000 kroner på at investere i en kryptovaluta, og pludselig har man 10.000 kroner – og det synes folk jo er sjovt.

Jeg tror, vi vil se, at folk i højere grad laver forskellige investeringsskemaer i kryptovalutaer. I stedet for at bruge deres penge på onlinepoker, så tror jeg, at folk vil være mere fristet til at sætte deres penge i eksempelvis en kinesisk virksomhed, der tager imod kryptovaluta, og som så har som mål at sikre flere vindmøller i Cambodja.

Fakta
Kryptovalutaer er digitalt baserede valutaer som eksempelvis bitcoin, ethereum og litecoin. I 2017 eksploderede prisen pr. bitcoin og har dermed gjort valutaen til et yndet mål for investorer, ligesom der er begyndt at dukke butikker op, der tager imod bitcoins som betaling.

Jeg tror, at man taler til den samme side af mennesker med den form for brug af penge. Der er mulighed for en gevinst – den er lille, men langt større end med onlinepoker – og det vil interessere folk, fordi der er mulighed for at få en gevinst, der giver mening.”

Om ti år … “vil man handle grøntsager med sin friværdi”
“Inden for de næste ti år vil vores oplevelse af, hvad penge er, ændre sig meget. I dag tænker vi på kroner og ører i vores netbank, men i takt med at vi flytter mere og mere information over på blockchain, vil det måske være muligt eksempelvis at handle med den friværdi, man har i sit hus.

Man kan stille spørgsmålet, om Tesla og solceller eller COP-møder og FN har gjort mest for vedvarende energi. Jeg er overbevist om, at Tesla og solceller har gjort mest.

Michael Grønager
Medstifter af Chainalysis

Når man så køber grøntsager ind, vil man kunne betale med en ejerandel i sit hus – og eventuelt en rente på det – i stedet for at betale med kroner. Vores opfattelse af, hvad der er værdi, og hvordan vi kan flytte den værdi rundt, vil ændre sig i den periode, tror jeg.

Vi vil også se ændringer inden for de områder, der er institutionaliseret i dag, eksempelvis på forsikringsområdet. I øjeblikket kan man forsikre sig hos et forsikringsselskab, men det er ikke sikkert, at det kun er dem, der vil kunne tegne forsikringer i fremtiden.

Hvis vi får nok datafeeds på blockchain, vil man kunne crowdsource en forsikring. Hvor mennesker puljer sig om en bunke penge, som så fungerer som en forsikring for andre folk.

0:000:00