Kulturmødets nye direktør: Kultur er mere end det øverste lag kagecreme

KARRIERE: Hun har de sidste otte år arbejdet med at udvikle kreativt, inspirerende og lærerigt indhold. Nu skal Trine Bang stå i spidsen for Danmarks store kulturbegivenhed på Mors, hvor hun som direktør skal løfte Kulturmødet til et nyt niveau.

Når Trine Bang er færdig med sin stilling som programkoordinator for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus, rykker hun i starten af 2018 over som ny direktør for Kulturmødet Mors. 
Når Trine Bang er færdig med sin stilling som programkoordinator for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus, rykker hun i starten af 2018 over som ny direktør for Kulturmødet Mors. 
Ninna Gøbel Rønberg

Fortalt til Ninna Rønberg 

"Når jeg ser tilbage, har jeg egentlig altid været drevet af et ønske om at skabe kulturelle og historiske oplevelser, som gør os klogere på os selv og verden omkring os. Jeg har en udvikler- og skabertrang, så når jeg spotter et projekt med et udviklingspotentiale, kribler det i mig.

Og Kulturmødet Mors skal netop sættes i et nyt gear, da det inden for få år er vokset og har opnået bred opmærksomhed. Min vigtigste opgave bliver at udvikle en klar vision for, hvor Kulturmødet skal være om et, tre og fem år.”

"I mine tidligere jobs har jeg arbejdet meget med indhold, hvorfor jeg også bliver en direktør, som har klare holdninger til programmet. Det skal være tankevækkende, debatskabende, turde 'råbe højt' og stritte imod det gængse.

Fakta
Kulturmødet Mors er en årlig begivenhed, som finder sted i Nykøbing Mors 23.-25. august 2018. Kulturmødet Mors fandt sted første gang i 2013. 

På Kulturmødet diskuteres kunst og kultur gennem en række samtaler mellem relevante personer fra dansk kunst- og kulturliv, erhvervsliv og politik. Kulturmødet omgives af en bred kulturfestival. 

I 2017 deltog omkring 22.000 deltagere. Det er omkring 15.000 flere deltagere end i 2013. 

Kilde: kulturmoedet.dk

Jeg mener, at vi for ofte taler om kulturen som den kagecreme, vi lige kan smøre ovenpå toppen af vores samfund, hvis vi har råd til det. For mig er kulturen bare langt mere vigtig end det.

Trine Bang
Kommende direktør, Kulturmødet Mors

Jeg skal som direktør sætte den overordnede retning, så fortællingen om Kulturmødet gøres skarpere, men det er sammen med Region Nordjylland, Morsø Kommune, borgere og kulturaktørerne, at volumen for Kulturmødet skabes. Det kan og skal jeg selvfølgelig ikke gøre på egen hånd.”

Det øverste lag kagecreme
"Kort sagt mener jeg ikke, at kulturlivet får nok fokus.

Det er blandt andet gennem virksomhedspraktik eller frivillighed, at man får en indgang til at vise ens personlige dedikation og villigheden til at gå et ekstra skridt for at få ting til at lykkes.

Trine Bang
Kommende direktør, Kulturmødet Mors

Jeg mener, at vi for ofte taler om kulturen som den kagecreme, vi lige kan smøre ovenpå toppen af vores samfund, hvis vi har råd til det. For mig er kulturen bare langt mere vigtig end det. 

Derfor skal kulturen tales op som noget andet end det, der foregår på teaterscenen, i koncertsalen eller på museerne, ellers kommer kultur hurtigt til at blive opfattet som noget for de få, for eliten eller for folk i storbyerne. Men kulturen vedkommer alle og skaber stor værdi.

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 er netop et eksempel på, hvordan en hel region har arbejdet strategisk med kultur gennem flere år og har sat kulturen allerforrest som en slags løftestang.

Dokumentation

Blå bog:

Trine Bang

Født: 8. juli 1977

Uddannelse: Bachelor i Religionsvidenskab (2003) og kandidat i International Virksomhedskommunikation (2008)

2018: Fra 1. februar bliver hun direktør for Kulturmødet Mors

2014: Programkoordinator Europæisk Kulturhovedstad Aarhus for Fonden Aarhus 2017

2011: Festivalleder Århundredets Festival for Folkeuniversitetet i Aarhus 

2009: Programredaktør for Folkeuniversitetet i Aarhus


0:000:00