Politiske håndværkere på lobbyarbejde

LOBBY: Tidligere toppolitikere er blevet et almindeligt syn i danske organisationer og lobbyvirksomheder. Gitte Lillelund Bech og Karen Hækkerup har taget turen fra Christiansborg til professionelle interessevaretagere. Vi har spurgt dem, hvordan de bruger deres baggrund.

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Emma Qvirin Holst

 

  Karen Hækkerup

Fakta
BLÅ BOG

Gitte Lillelund Bech

Efter næsten 14 år i dansk politik forlod Gitte Lillelund Bech i august 2013 Christiansborg og blev lobbyist.
Hun er tidligere folketingsmedlem for Venstre og var Danmarks første kvindelige forsvarsminister i 2010-2011.
Da hun forlod politik, blev hun ansat i rådgivningsvirksomheden Advice. Her blev hun dog kun et år, før hun blev ansat som direktør i interesseorganisationen Danske Havne.
Til maj vender hun tilbage til Advice, hvor hun tiltræder som public affairs director.
Før Gitte Lillelund Bech blev valgt til Folketinget i 1999, havde hun en karriere i den finansielle sektor med stillinger i henholdsvis Danske Bank, COWI og Nykredit.
Hun er uddannet cand.merc.mat. fra CBS fra 1992.
Gitte Lillelund Bech er gift med departementschefen i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Thomas Egebo.
Hun er født i 1969.

Hvordan bruger du din politiske baggrund i dit nuværende arbejde?
”Jeg trækker dagligt på mine kompetencer som forhandler, kommunikator og det netværk, som jeg har igennem mange års arbejde.”

“Jeg bruger mit netværk på den måde, at mange af de mennesker, jeg har lært at kende i løbet af de sidste mange år, både politikere og embedsmænd, dem taler jeg stadig med. Dem indgår jeg i alliancer med. Et godt eksempel er Kost- og Ernæringsforbundet, som jeg har lavet et partnerskab med om underernæring af ældre. Men det kan også være politikere, som tit er dem, der har nøglen, hvis der er noget, der kræver lovgivning for at blive lavet om.”

Fakta
BLÅ BOG
 

Karen Hækkerup

Karen Hækkerup tog fusen på omverdenen, da hun i 2014 forlod posten som justitsminister til fordel for et nyt job som direktør for Landbrug & Fødevarer.
Selvom det var en overraskelse, at Landbrug & Fødevarer ansatte en socialdemokrat til at stå i spidsen, var fødevareområdet ikke nyt for Karen Hækkerup.
Før hun blev justitsminister, stod hun i fire måneder i spidsen for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Med sig i bagagen har hun 17 års erfaring som politiker. Hun startede sin karriere i Københavns Borgerrepræsentation i 1998. Her sad hun, indtil hun blev valgt ind i Folketinget i 2005.
Karen Hækkerup fik sin første ministerpost efter folketingsvalget i 2011 som social- og integrationsminister. Lige inden, i 2010, færdiggjorde hun sin kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet.
Hun er født i 1974. Gift med Ole Hækkerup, der sad i Folketinget indtil 2015.
Altinget: magasinAltinget:
magasin sætter fokus på magten i dansk politik. Læs om regeringens
interne magthierarki, Socialdemokraternes kaffeklubber, og kom tæt på
Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen. Læs magasinet her
Altinget: magasin
Altinget: magasin sætter fokus på magten i dansk politik. Læs om regeringens interne magthierarki, Socialdemokraternes kaffeklubber, og kom tæt på Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen.

Læs magasinet her

Foto:

”Konkret har jeg en masse forhandlinger, jeg skal have til at lande. Det er vigtigt for mig at demonstrere overblik, at jeg forstår forskellige hensyn og interesser, og få et samlet resultat, der er bred opbakning til. Jeg bruger det politiske arbejdsredskab, som handler om forhandling, om overblik og om at skabe resultater, som folk kan se sig selv i.”

Hvor tror du, man har mest indflydelse på samfundet – i politik eller som lobbyist?
”Det har man i politik, og det skal man også have i politik, fordi det er Folketinget, der laver lovene. Der er selvfølgelig forskel på, hvor meget magt de 179 folketingsmedlemmer har. Nogle har meget stor magt, og nogle har nærmest ingen. Men politikerne bestemmer mere end lobbyisterne.”

Hvordan får du så indflydelse?
”Det gør jeg ved at lave alliancer med dem, hvor jeg har en fælles interesse. Jeg kan ikke få politikere til at synes noget af det, jeg kommer med, er fornuftigt, hvis de ikke også selv synes det. Det gælder for mig om at sætte mig ind i, hvor vi har nogle fælles interesser, og så kan jeg måske hjælpe politikerne til at få øjnene op for det.”

 

Gitte Lillelund Bech

Hvordan bruger du din politiske baggrund i dit nuværende arbejde?
”Jeg bruger specielt min viden om alle de uskrevne regler, der er i Folketinget og i de politiske processer. Eksempelvis at når et lovforslag først er fremsat og har været førstebehandlet, så er det svært at få lavet ændringer i bemærkninger og i lovteksten. Hvis man har fat i både politikere og embedsfolk, før lovforslaget overhovedet bliver fremsat eller sendt i høring, så har man meget større mulighed for at kunne påvirke det.”

Kan du nævne et konkret eksempel på det?
”Regeringen forhandler i øjeblikket planloven. I havneområder gælder særlige støjregler, hvilket hører under planloven. De regler kan betyde, at når der bygges boliger tæt på havnen, så ender det med, at havnen må lukke for nogle aktiviteter, fordi det støjer for meget i forhold til boligerne. Troels Lund Poulsen har lovet os, at vi skal have kigget på mere fornuftige støjregler, så havnene fortsat kan skabe arbejdspladser.”

Hvor tror du, at man har mest indflydelse på samfundet – i politik eller som lobbyist?
”En dygtig, forberedt lobbyist med dokumenterne i orden og kendskab til lovgivningen kan måske få mere igennem end en dårlig forberedt politiker. Og omvendt, den dygtige folketingspolitiker, som kan sit stof og kender til paragrafferne, kan også få mere igennem end den dårligt forberedte lobbyist.”

”Jeg oplevede selv, at tingene går hurtigere i politik, fordi vi har mange flere nyhedskanaler i dag, end da jeg startede. Nogle gange har du som politiker ikke tid til at være ordentlig klædt på. Der kan organisationerne og lobbyisterne hjælpe, fordi de måske netop kan lave det korte notat på tre sider, der forklarer den paragraf, som det kunne være fornuftigt at kigge på. Det handler om, at politikere og lobbyister ikke er modsætninger, men faktisk godt kan arbejde sammen.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00