Søren Hermansen om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid
FEATURE: Eventyret om Samsøs transformation fra oliehungrende lokalsamfund i knæ til hele verdens grønne solstrålehistorie kan ikke fortælles uden Søren Hermansen. Hans opskrift på den grønne omstilling handler om lokal forankring og medejerskab. Politik giver han til gengæld ikke meget for.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistTo mænd nyder morgenens blege solstråler i en fiskerjolle på havnen i Kolby Kås.
Én er trukket i skrigorange waders med matchende gummihandsker. Han er ved at gøre garnet klar til den rituelle muttur ud på Kattegat. Den anden i løstsiddende kedeldragt. Pibe i mundvigen og guldring i øret. Ansigtet vejrbidt. Han har allerede halet garnet ind og gør nu fangsten på syv skrubber og en hvilling op. Begge synes at have passeret midtvejspunktet i livet. Og trodser blæsten ved ikke at lade tophuen dække ørerne. Direktør i Samsø Energiakademi Søren Hermansen har bedt os møde ham på havnen i Kolby Kås. En hurtigt overset landsby på det vestlige Samsø. Tidligere var der daglige afgange herfra til Sjælland. Nu befolkes kajen mest af lokale fritidsfiskere.
- Der bor omkring 3.700 mennesker på Samsø fordelt over 22 landsbyer. Det er landets tredjemindste kommune. Samsø blev i 1997 udnævnt til Vedvarende Energi-ø og blev på ti år selvforsynende med vedvarende energi.
- Samsøs elforbrug dækkes i dag 100 procent af 11 landbaserede vindmøller, ligesom 70 procent af varmen kommer fra vedvarende energikilder.
- Tre fjerdedele af de privatejede oliefyr i de cirka 2.000 husstande på Samsø er erstattet af pillefyr, solvarmeanlæg og varmepumper.
- Ti havvindmøller syd for Samsø producerer så meget overskud, at de kompenserer for den del af CO2-udledningen, som stadig kommer fra blandt andet trafik. Dermed er Samsø 100 procent CO2-neutral.
- En enkelt af Samsøs havvindmøller producerer hvert år strøm svarende til 2.000 husstandes elforbrug. En landbaseret vindmølle producerer strøm svarende til 600 hustandes forbrug.
- Vindmøllerne på Samsø har krævet en investering på 300 millioner kroner. 3.700 samsinger har personligt investeret 70 procent af i de alt 440 millioner kroner, der er investeret i vedvarende energi.
“Der sker noget med hjernen, når du sætter dig i båden. Den slår fra. Nu handler det om bølgerne. Og om man har fanget noget,” forklarer Søren Hermansen, manden i den orange uniform, mens vi sejler ud på Kattegat.
Men turen på havet er andet end vindblæst naturterapi. Det er forankringen i et hektisk arbejdsliv, som med 60 årlige rejsedage på tværs af kloden kan gøre det svært at bevare forankringen i lokalmiljøet. Og så hjælper det på vej ud af havnen at støde på “olderne i jollerne”, som på den lokale dialekt, samsk, svovler over den forbandede sælhund, som endnu en gang har forgrebet sig på deres fangst.
Altinget er rejst til Samsø for at beskrive den største succes i moderne dansk energihistorie. Det er fortællingen om, hvordan en visionær miljøminister fik tændt ilden under et stagnerende øsamfund, som så den grønne omstilling som en vej til at overleve i en stadig mere centraliseret og globaliseret verden.
Men det er også en historie om, hvordan civilsamfundets dybe rødder i andelsbevægelsen kan løse opgaver, som hverken marked eller stat magter at tage hånd om. Og en påmindelse om, hvad der sker, når politikerne alligevel efterfølgende forsøger at sende ansvaret tilbage til markedskræfterne.
Men frivilligheden i forsyningssektoren er et truet levn fra andelsbevægelsen: Presset af økonomisk teori og usentimentale regnemaskiner i Finansministeriet.
Ny serie fra Altinget går tæt på de oversete frivillige danskere. I seriens seks sidste artikler er vi taget til Samsø for at undersøge frivillighedens rolle i den grønne omstilling, som gjorde Samsø berømt fra Tokyo til Canada.
Fremtiden var sort
Vi begynder hos Søren Hermansen på Energiakademiet, fem minutters kørsel fra det nye færgeleje i Ballen på den østlige side af øen. To langhuse rejser sig på betonstolper fra den våde strandeng. Hvert år tiltrækker Samsø cirka 5.000 gæster fra ind- og udland, der – ligesom Altinget – håber at blive klogere på hemmeligheden bag den grønne succes. Og for at skære fortællingen ud i pap, har man opført det karakteristiske hovedsæde, der trækker tråde til landbrugets andelsbevægelser, men også inkorporerer solcelleanlæg og lokalforsynede halmfyr.
“Et moderne guldaldermaleri i gråtoner” døber turistbureauet langhusene i det årlige feriekatalog.
Og således er noget så ufolkeligt som en energirådgivningsvirksomhed blevet en turistattraktion i sin egen ret.
“Baggrunden for Samsøs forvandling handler om tab af arbejdspladser. Det store problem i Udkantsdanmark er, at hver gang nogen får en god ide, flytter virksomheden ud af lokalsamfundet. Vi kan få den ene gode ide efter den anden, men så snart den eksterne finansiering falder på plads, er de væk,” forklarer Søren Hermansen.
I 1990’erne eksisterede Samsø på omverdenens nåde. Hvert år importerede øen, der efter den seneste istid for 11.000 år siden dukkede op midt i Kattegat, 9.200 ton olie til at holde kritisk infrastruktur som el og varme i live. Og mens olien flød ind, var halvdelen af Samsøs 7.000 beboere flyttet ud – ikke mindst de unge. Stordrift i landbruget, nedgang i industrien og globale megatrends som urbanisering – alle de klassiske forklaringer. Fremtiden var i flere betydninger sort.
