Uffe Toudal: Det har været tre hektiske år i spidsen for udlændinge- og integrationsområdet

INTERVIEW: Uffe Toudal går på pension efter de seneste tre år at have været ansvarlig for at genopbygge Udlændinge- og Intregrationsministeriet. Det har været både spændende og udfordrende, fortæller den afgående departementschef.

Uffe Toudal stopper som departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet for at gå på pension. Når han ser tilbage, så har arbejdet med EU været et gennemgående træk i karrieren og noget af det, han har sat stor pris på.
Uffe Toudal stopper som departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet for at gå på pension. Når han ser tilbage, så har arbejdet med EU været et gennemgående træk i karrieren og noget af det, han har sat stor pris på.Foto: eu2008.si
Sine Riis Lund

“Hvad er det dog, du gør?”

“Er du klar over, at telefonen ikke vil ringe mere? At ingen er forpligtede til at lytte til dig?”

Uffe Toudal griner let, mens han fortæller om samtalen med sin hustru omkring karrierestoppet.

Han er klar over det. Og afklaret med det.

Den tirsdag morgen, hvor alle kører på arbejde, og man kan høre i radioavisen, at der er kø inde ved Roskilde, mens jeg bare kører og pløjer og kan høre mågernes skrig, så vil jeg da forhåbentlig tænke, at det heller ikke er så dårligt.

Uffe Toudal
Afgående departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Fredag 12. oktober har han sidste arbejdsdag som departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Uffe Toudal går på pension, og han foregriber selv mulige spekulationer om årsagen hertil.

“Det er helt banalt og udramatisk. Jeg er 64 år, og det har syntes som et meget oplagt tidspunkt for mig,” siger han.

Jeg synes, det har været svært, men også meget spændende at komme udefra og ind på dette område.

Uffe Toudal
Afgående departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Uffe Toudal peger på, at der kommer et folketingsvalg senest i juni 2019, og der dermed starter en ny fireårsperiode.

“Og så er jeg nået dertil, at jeg også godt vil bruge min tid på noget andet.”

Han bemærker næsten henkastet, at han måske nok skylder både sig selv og sin familie lidt tid. 

Dokumentation

Uffe Toudal Pedersen
Født i Vestsjælland i år 1954

Uddannelse
Cand.scient.pol., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (1981)

Karriere
- Departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet (2015-2018)
- Departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet/Videnskabsministeriet (2005-2015)
- Chef for Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet (2002-2005)
- Departementsråd, Statsministeriet, chef for indenrigspolitik, økonomi og nordatlantiske forhold  (1997-2002)
- Konsulent, senere kommitteret i EU-spørgsmål, Statsministeriet (1994-1996)
- Kontorchef, Landbrugsministeriet (1993)
- Økonomisk konsulent i EU-spørgsmål, Landbrugsministeriet (1989-1992)
- Medlem af budgetkommissær Henning Christophersens kabinet (1985-1988)
- Fuldmægtig i Landbrugsministeriet (1981-1984)

Kilde: Ingeniøren


0:000:00