Vedby: Vi får ikke det bedste forsvar ved at fokusere på en bestemt procentsats

ANALYSE: Når generaler og statsledere bliver revisorer i stedet for strateger, drukner diskussionen om Rusland, Storbritanniens rolle efter Brexit og de nye teknologiske udfordringer, skriver Mikkel Vedby Rasmussen. 

Af Mikkel Vedby Rasmussen
Professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

I Bruxelles holder man ferie i august, og derfor har danske Europa-diplomater det utaknemlige job i juli at finde nogen i København, som vil tage sig af, hvad der sker i Nato og i EU. En måned senere – i august – er opgaven den omvendte: at finde nogen i Nato og i EU, som vil tage sig af, hvad der sker i København.

Men i år vil de danske diplomater i Nato få hjælp af selveste USA’s præsident med at få budskabet til at trænge igennem grillrøgen over de nordsjællandske haver – for der er Nato-topmøde i Bruxelles 11.-12. juli.

Det topmøde burde være en triumf for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans udenrigs- og forsvarsminister. Danmark har endelig sat forsvarsbudgettet op – det skete ganske vist, efter at stort set alle andre i Nato havde gjort det, men til gengæld fulgte regeringen Natos råd om, hvad vi burde investere i, til punkt og prikke, hvilket kun burde bekræfte indtrykket i Washington af, at Danmark tager det nye trusselsbillede alvorligt.

Men regeringen går til sommerferien som en studerende, der skal til reeksamen efter ferien. For amerikanerne er fokuseret på forsvarsbudgettets størrelse i procent af BNP, og Danmark vil ikke med det nuværende budget nå op på de magiske to procent – og da slet ikke på de fire procent, som Trump luftede som det måltal, som det virkelig ville give guldstjerner at nå.

Hvordan forklarer regeringen, at man bruger milliarder på forsvaret og så ikke engang får ros af Nato? Hvorfor så ikke bare bruge pengene på skoler og til at grave elkabler ned i Jylland?

Ens indsats virker ligegyldig, ja, måske endda lidt stakkels, når den bliver vejet og fundet for let. Måske kunne udenrigs- og forsvarsministeren prøve at dele denne oplevelse af at være en del af et testregime med undervisningsministeren. Det kan være, at hun så bedre kan sætte sig ind i, hvor håbløse test er som styringsredskab i folkeskolen.

Men det må vente til efter ferien, for udenrigs- og forsvarsministeren har travlt med at tale deres nationale tests op, blandt andet ved begge at besøge deres amerikanske kollegaer 25. maj. Hvilket i sig selv er et krisetegn; hvis de to ministerier kan dele rampelyset ved et ministerbesøg i Washington, så ved man, at det virkelig brænder på.

Natos nationale tests har det samme problem som tests i folkeskolen: De fjerner fokus fra, hvad man vil opnå, til hvad man kan måle. Trumps fokus på budgetterne har på den måde gjort mere skade end gavn. Uanset hvad præsidenten tweeter, så var budgetterne på vej op, før han kom til, for truslen fra Rusland var til syvende og sidst langt mere motiverende end kritik fra Washington.

Samtidig afsætter EU milliarder til forskning i nye sikkerheds- og militærteknologier, således at Europa kan følge med i den militærteknologiske revolution med blandt andet robotter og kunstig intelligens, som foregår i disse år.

Men selv med Europas største økonomi, kommer det tyske budget ifølge det nye tyske finanslovsforslag ikke op på mere end 1,19 procent af BNP i 2022. Dermed vil tyskerne have en lavere testscore end Danmark, men tyskerne vil immervæk stadig købe forsvar for 45 milliarder euro. Det afgørende er, hvordan de penge bedst anvendes til at skabe sikkerhed.

Det er langt mere interessant, hvordan Danmark kan bidrage til for eksempel Natos cyberstrategi med de 1,3 milliarder kroner, der er afsat til cyber i forsvarsforliget, end hvorvidt der burde have været afsat 6 milliarder for at nå den rigtige procentsats.

USA bruger selve størrelsen på forsvarsbudgettet til at afskrække potentielle modstandere, men for Danmark eller Tyskland kan størrelsen på budgettet aldrig være et mål i sig selv. Ved at diskutere procenter bliver diskussionen om Rusland, Storbritanniens rolle i europæisk forsvarssamarbejde efter Brexit og nye teknologiske udfordringer væk i en debat, hvor generaler og statsledere bliver revisorer i stedet for strateger.

Forrige artikel Vedby: En Merkel-Trump-Putin-alliance vil være alvorlig for Danmark Vedby: En Merkel-Trump-Putin-alliance vil være alvorlig for Danmark Næste artikel Vedby: For Trump er NATO et marked, ikke et fællesskab Vedby: For Trump er NATO et marked, ikke et fællesskab
  • Anmeld

    Steen Hartov

    Ikke helt korrekt

    Danmark har ikke som påstået af Mikkel Vedby fulgt NATO's krav til punkt og prikke. Som beskrevet af Peter Ernstved på Olfi.dk så har Danmark har ikke accepteret styrkemål på lufttankning og på Joint ISR. Desuden skal de 2% ses som en solidarisk indbetaling på en forsikringspolice. Det giver ingen revisorsideeffekt, og procentsatsen lægger ingen forhindringer for at det danske forsvar bliver indrettet til at levere den bedste sikkerhed - tværtimod.

  • Anmeld

    Nicolas Seidenschnur · stud.oecon og Overkonstabel af førstegrad

    Offentlige goder

    Man skal være uhyggelig forsigtig med at sætte ting i forkerte båse. De 2 % bør først om fremmest ses en måde at sikre at alle landene betaler deres del af det tildels "offentlige gode" som NATO er. Ligesom at licensen bliver betalt af skatten. Forvirringen er total når man bruger de 2 % i andre afskygninger.

    Tests er gode hvis de tester det der rent faktisk skal testes. De danske bidrag der er sendt afsted på øvelse og missioner har bestået med nogle ret gode karakterer de sidste 10-15 år. Det er jo reelt den mest reelle test der er.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Vedby påstår: USA bruger selve størrelsen på forsvarsbudgettet til at afskrække potentielle modstandere????!!!!!

    Man tror ikke sine egne øjne og ører! Er det den indsigt Vedby kan præstere?

    Kan Trumps ærinde være at sørge for at USA´s millitærindustri forbliver uændret den højeste profitable forretning for USA´s virksomheder med nye toldmure?

    Men samtidig sørge for, at staten USA begynder at spare på sine udgifter til udstationering?

    Han pleaser de neokonservatives ønsker om at hele verden er potentielle fjender og at alle disse fjender skal underlægges USA og at de til stadighed må frygte USA.
    - I frihedens og demokratiets navn selvfølgelig.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Danmark som mål for atomvåben i NATO.

    Uden for Nato er vi i større sikkerhed for ikke at blive destrueret i en atom krig.

    Vi kan føre krigs-og forsvarspolitik og udenrigspolitik, som Østrig.

    Uden for NATO, som Østrig, er vi ikke et mål for atomangreb, og vi kan sige nej til atomvåben. Det kan vi ikke i NATO.

    Og vores udgifter til militær vil være en !/4-1/3 af det nuværende, ganske som I Østrig.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    America first

    Når NATO landene investerer sker det normalt i amerikanske arbejdspladser.

    Når USA investerer sker det ofte i de amerikanske high tech virksomheder som senere henter milliarder ud af europæerne i skattesvindel.

    Alle tiltagene er derfor fuldt dækket ind af handelsembargoen. Og igen står Europa tilbage på perronen.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Det skal man ikke lede så længe efter Ole Gisselmann

    Man behøver ikke kigge længere end til dig.

  • Anmeld

    Ole Damsgård Gisselmann · Cand.scient.pol

    Claus Sønderkløe

    Du er socialist økonom. Jeg troede ikke den slags eksisterede mere. Jeg troede de befandt på historiens kirkegård, men jeg tog åbenbart fejl. Du er et ligeså stort fjols Mikkel Vedby Rasmussen. Socialistisk økonom "Oh my God".

  • Anmeld

    J. Jensen

    Jørgen Jørgensen

    Du lyder næsten som et ekko af den kommunistiske del af fredsbevægelsen fra før murens fald. Den del der altid mente, at freden kun kunne bestå, såfremt man i de Vestlige demokratiske lande fjernede alle atomvåben og nedrustede. Mens den store nabo mod øst kun oprustede og opgraderede sin atomvåben for at beskytte sig selv og for at sikre freden. Også den gang var den tankegang håbløs.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Et land med under 5 % af jordens befolkning,


    har halvdelen af hele jordens krigsbudget.

    8-10 gange større end f.eks Rusland.

    Er det en "sikker" "tankegang",
    at et land i sin paranoia påfører andre lande SIN paranoia, som du f.eks kan kende den i Claus Hjort Frederiksen ,
    og i håbløs smiden pengene ud af vinduet, indtil våbnene faktisk skal bruges inden "sidste udløbsdato" indhenter dem.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Vedby skriver: "Sikkerhed" kan købes........


    Nogen gange for højest bydende, som med Saudi Arabien, men det gjaldt ikke for Iraks Saddam Hussein.
    Han tilbød USA at købe hver en iraker en Fordbil og al det isenkram den daværende våbenindustri i USA kunne præstere. Lige lidt hjalp det.

    Hvornår stopper vanviddet:
    I år 2000 havde de neokonservative et håb om at USA´s forsvarsbudget skulle OP på 500 millarder kr.
    Idag er det på langt over 4000 milliarder kroner.

    Det eneste sikkerhed der købes for alle disse penge er økonomisk sikkerhed for en for menneskeheden trojansk hest, der destabiliserer verden mere og mere.

    Jo flere penge, der burges des større USIKKERHED.

    VÅBEN FORÆLDES OG HAR UDLØBSDATOER, som alle andre produkter fra industrien..
    Jo flere der produceres, jo hurtigere skal de bruges.
    Verden bliver mere og mere USIKKER, jo flere penge, der bruges på at "købe " SIKKERHED".

    Sikkerhed er om dialog og balanceret indsigt,magt og produktion og de facto respekt for andre nationer og kulturere.

    The New American Century (Complete)
    "En utrolig film. Den skal ses så bredt som muligt i biografer, barer, klubber, på møder og selvfølgelig via internettet. Jeg er sikker på, at filmen fortsat vil være en kilde til debat og politisk uddannelse for mange år. Måske indtil krigsforbryderne kommer for retten. " Ken Loach

    https://www.youtube.com/watch?time_continue=44&v=T8v5aPkkrAI

  • Anmeld

    Ole Damsgård Gisselmann

    Nationalgarde

    Selvfølgelig kan sikkerhed købes. Vi bliver nødt til at forbedre vores sikkerhed, for at imødegå truslen fra den muslimske invasion til Europa. Jeg foreslår, at vi opretter en Nationalgarde efter amerikansk mønster, som kan løse de opgaver, politiet jo åbenlyst ikke magter eller evner. Garden kunne starte med at rydde Christiana og Fredens Havn, så vi kan få genopretter noget af retssikkerheden i dette lille latterlige land, som tyskerne ganske rigtigt kaldte Danmark under 2. Verdenskrig.