Om  
Jesper Rosener
Stig Kirk Ørskov

Formand stopper i Danske Medier

FORMANDSSKIFTE: Stig Kirk Ørskov har meddelt, at han ikke genopstiller til formandsposten hos Danske Medier.

Stig Kirk Ørskov.
Stig Kirk Ørskov.Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Efter to og et halvt år på posten har Stig Kirk Ørskov meddelt Danske Mediers bestyrelse, at han ikke ønsker at genopstille til formandsposten.

Det skriver Danske medier i en pressemeddelelse.

“Vi har de seneste år arbejdet målrettet på at skabe en bedre balance mellem statens medier og de frie, private medier. Det har været stærkt opløftende at se, at den stigende politiske forståelse for problemstillingen synes at have båret frugt. Det er derfor et naturligt tidspunkt at foretage et skift på formandsposten,” siger Stig Kirk Ørskov.

Foreningens valgudvalg har i den forbindelse meddelt, at de indstiller Jesper Rosener, der er administrerende direktør i Jysk Fynsk Medier, til formandsposten.  

Jesper Rosener har indtil nu været næstformand i Danske Medier, og han fortæller, at han som formand vil arbejde for at sætte spot på konkurrenceforholdene på annoncemarkedet. Det drejer sig særligt om de nuværende markedsafgrænsninger og danske medievirksomheders mulighed for at møde konkurrencen fra de amerikanske tech-giganter.

Den afgående formand, Stig Kirk Ørskov, siger desuden, at der er lagt en plan for et generationsskifte i Danske Mediers daglige ledelse, når administrerende direktør Ebbe Dal til maj går på pension og afløses på posten af Morten Langager.

Formandsvalget finder sted ved generalforsamlingen 16. maj.

Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00