Helle Thorning-Schmidt er i spil til at lede storstilet EU-konference

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er en af favoritterne til at lede EU's 'Conference on the Future of Europe' de kommende to år.

Helle Thorning-Schmidt
Helle Thorning-Schmidt (54) Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd

Hvordan skal EU moderniseres og udvikles på lang sigt? Det er omdrejningspunktet for EU-konferencen 'Conference on the Future of Europe', der skal afholdes de kommende to år. 

Nu peger flere kilder på, at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt skal stå i spidsen for den storstilede konference.

Det skriver Politico.eu.

Europa-Parlamentet havde egentlig peget på det belgiske medlem af Europa-Parlamentet og tidligere premierminister Guy Verhofstadt som leder af konferencen, men udpegningen faldt til jorden, da han af flere EU-lande anses for at være for føderalistisk.

Derfor kan Helle Thorning-Schmidt altså blive en kompromiskandidat. Ifølge Politico.eu er den franske og tyske regering enige om at pege på Helle Thorning-Schmidt.

'Conference on the Futue of Europe' skulle efter planen være startet i 2020, men uenighederne om, hvem der skal lede mødet samt coronavirussen har indtil nu udskudt processen.

Efter planen skal der afholdes flere konferencer over to år. Konferencen skal i høj grad involvere borgere og især unge mennesker og civilsamfundet. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal