Uddannelse

Frem mod 2030 vil lidt over 6 procent færre studerende blive optaget på de videregående uddannelser i de fire største byer – dette blev aftalt i 2019. Et bredt flertal i Folketinget ønsker ”et Danmark, hvor hvor unge menneskers muligheder i livet ikke bliver afgjort af, om man bor i en af de største byer eller i resten af landet. Der skal være gode muligheder for uddannelse i hele Danmark”. Sådan lyder det på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

En sådan udflytning af videregående uddannelser stiller meget høje krav til, at der skabes bedre varige vilkår for at drive uddannelser de steder i landet, hvor det er svært at rekruttere eller at få de unge med på uddannelsesvognen. I det nye regeringsgrundlag fremgår det dog, at den nye regering vil justere aftalen sådan at velfærdsuddannelserne ikke er omfattet af flytningen, hvilket betyder, at skolerne nu selv har mulighed for at bestemme, hvor studiepladserne skal ligge. Til dagens netværksmøde vil vi derfor gå i dybden med udflytningen af videregående uddannelser, herunder både succeshistorier, som har rettet op på skævheder i bl.a. velfærdsuddannelsesudbuddet og de problematikker, det politiske tiltag medfører.

Oplægsholdere: Til dagens netværksmøde får vi først besøg af Camilla Wang, rektor på Absalon, som vil give hendes perspektiv på, hvordan man kan skabe bedre varige vilkår for at drive uddannelser de steder i landet, hvor det er svært at rekruttere eller få de unge med på uddannelsesvognen, pba. af hendes erfaring med udflytningen af medicinstudiet til Køge. Herefter får vi besøg af Hanne Meldgaard, departementchef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, som vil give sit perspektiv på udflytningen. 

Danske politikere har ofte fokuseret på omkostningerne fremfor gevinsterne ved at lukke internationale professionelle og studerende ind i landet. Men denne tendens er måske ved at vende? D. 2 marts fremlagde Regeringen i uddannelsesudspillet ligeledes deres vision for internationale studerende. Regeringen ønsker at man i fremtiden skal kunne optage flere internationale studerende inden for de områder, som erhvervslivet efterspørger. Herudover kan universiteterne fra 2024-2028 oprette 1.100 engelsksprogede uddannelsespladser om året. Og fra 2029 kan universiteterne oprette 2.500 nye pladser om året.
Men spørgsmålet er dog, om dette er ambitiøst nok? Behovet for højt uddannede specialister stiger, og ledere for danske virksomheder efterspørger lovgivning, der giver bedre vilkår til at tiltrække og fastholde internationale talenter. I november 2022 udgav DTU ligeledes en rapport som viser, at 50 % af de udenlandske studerende, der bliver uddannet på DTU, bliver i Danmark og arbejder i årevis efter endt uddannelse. I gennemsnit bidrager internationale studerende hver med 3,2 millioner kroner til samfundsøkonomien over 13 år.
På baggrund heraf vil vi til dagens møde diskutere gevinster og omkostninger ved flere internationale studerende.

Oplægsholder: Anders Overgaard Bjarklev, Rektor på DTU.

”Det sproglige økosystem er ved at kollapse. Så kort kan det siges,” sådan lød det i september 2022 fra 10 nøgleaktører, som gav udtryk for, at dimensioneringen på humaniora, og særligt sprogstudierne er problematisk. DI udgav i oktober 2021 en undersøgelse blandt deres medlemsvirksomheder af behovet for ansatte med sprogkompetencer. Den viste, at engelsk, tysk og fransk er nødvendige sprog for mange danske virksomheder. Retter man blikket mod EU, er sprogbarrierer desuden en væsentlig årsag til, at danskere er underrepræsenteret i EU-systemet. I 2021 afsatte et bredt politisk flertal 40 millioner kr. til tysk og fransk, men ifølge forpersonerne for sprogstudierne er der en reel fare for, at dette ender som en ”relativt virkningsløs symbolpolitisk gestus”, hvis ikke det følges op af en uddannelses- og sprogpolitisk strategi. 

Ser vi lidt bredere på humaniora udtalte Jens Ringsmose i marts 2023, at DK har brug for humanvidenskaben med al dens mangfoldighed, hvis vi skal løse samfundets komplekse problemer, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved et meget stærkt bånd mellem erhvervslivet og de humanistiske uddannelser idag. Alligevel viser Uddannelses- og Forskningsstyrelsens dimensioneringsoversigt at humaniora fortsat er hæftigt dimensioneret, og en taskforce nedsat af Danske Universiteter viser at optaget af bachelorstuderende på humaniora i Danmark faldet med 47 procent siden 2013. På den positive side viser dette sig i en historisk lav dimittendledighed. Til dagens netværksmøde vil vi på denne baggrund diskutere fordele og ulemper ved dimensioneringen på Humaniora. 

Oplægsholdere: mere information følger 

Til årets døgnmøde vil vi stille det brede og højtflyvende spørgsmål "Hvad er fremtiden for de videregående uddannelser?". Til at besvare dette, skal vi se på mange facetter af uddannelsesområdet.  

1) Vi vil først zoome ind på en af uddannelsessektorens kulturelle strømninger og store problematik, nemlig det uudnyttede potentiale, som ligger i den såkaldte restgruppe og de 16 procent, som ikke tager en videregående uddannelse efter endt studentereksamen. Hver sjette student slutter med huen som højeste uddannelse. En ny undersøgelse fra d. 9 marts 2023 foretaget af Tænketanken DEA viser, at blandt 30-årige, der har en studentereksamen, er det hver sjette, der ikke har taget en videre uddannelse efter gymnasiet (16 pct.). DEA beretter om, at de fleste af studenterne uden erhvervskompetencegivende uddannelse er i beskæftigelse og har en fin indkomst, men som dog er betydeligt lavere end blandt dem, der har taget mere uddannelse. Denne gruppe står forventeligt svagere stillet i nedgangstider, hvorfor andelen i beskæftigelse må forventes at falde under en recession. Det kan undre, at gruppen som får studenterbeviset ikke tager en videre erhvervskompetencegivende uddannelse: de har forældre med uddannelse og fin indkomst, de får gode karakterer i grundskolen, de har ingen diagnoser, og de er ikke i kontakt med kriminalforsorgen – der er således ikke umiddelbart en forklaring. Men hvorfor starter studenterne ikke? Undersøgelsen viser desuden at tre ud af fire af studenterne, der ikke har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse som 30-årige, har været startet på mindst én uddannelse inden de fylder 30. Men hvorfor vælger de ikke at færdiggøre uddannelsen?

2) Dernæst vil zoome ind på ledelsesopgaven. Som leder har du sandsynligvis erfaring med krydspresset mellem uddannelsespolitiske krav, studerendes forventninger, mistrivsel, faglige traditioner og modsatrettede interesser. Derudover er du muligvis stødt på udfordringer med organisationsstrukturen og bureaukratisk systemtænkning. Derfor vil vi sætte fokus på dilemmaledelse, ledelses og styringsparadigmer og personlig ledelse.  

Oplægsholdere: Jens Ringsmose, Rektor for Syddansk Universitet. 
 
  

Mere information følger