Forskning og innovation

En undersøgelse, som Gallup har lavet for Styrelsen for Forskning og Innovation, viser, at hele 91 procent af befolkningen mener, at forskning har helt afgørende eller stor betydning, når det drejer sig om at løse fremtidens store udfordringer i Danmark og globalt. På trods af denne opbakning oplever forskere, at forskningen ikke når politikerne og derved ikke prioriteres højt på den politiske dagsorden. Christiansborg og fondene har hidtil efterlyst, at der produceres viden, som kan bidrage til samfundet - med forskningsudvalgets snarlige nedsættelse vil vi til årets forskningspolitiske døgnmøde derfor sætte fokus på, hvordan vi får forskningen på den politiske dagsorden.

I denne forbindelse er det relevant at se på samspillet mellem forskning og erhverv, da denne kobling måske kan være med til at sikre et udbytte af forskningen, få forskningsresultaterne ud i samfundet, og hermed skabe den efterspurgte værdi. Men er det muligt at levere forskning på et højt niveau, når man prioriterer samarbejde med erhvervslivet? Og hvordan kan vi skabe grobund for mere videnssamarbejde, som både løser samfundsudfordringer og sikrer en excellent forskningskvalitet?

Program: 

13:30-14:30

Ove Kaj Pedersen: Hvordan får man lukket døren op til politikerne?

På døgnmødets 1.dag, får vi først besøg af Ove Kaj Pedersen, Dr. Phil. Professor Emeritus, som vil give sit perspektiv på, hvordan man får lukket døren op til politikerne, samt hvordan man rækker ind i innovationsmiljøerne i en reformperiode. 

Ove Kaj Pedersen, Dr. Phil. Professor Emeritus, Institut for Business Humaniora og Jura, CBS

14:45-16:15

Per Michael Johansen: Er der en modsætning mellem erhvervssamarbejde og topforskning?

En rapport fra IRIS-group viser at Aalborg Universitet er landets mest samarbejdende universitet. Vi får derfor besøg af Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet, som vil give sit perspektiv på samspillet mellem forskning og erhverv. Spørgsmålet er nemlig om der er en modsætning mellem erhvervssamarbejde og topforskning? 

Per Michael Johansen, rektor Aalborg Universitet

16:45-18:00

Mikkel Haarder og Henrik Dahl: Dansk Industri´s og LA´s syn på forskning, politik og erhvervslivet

På døgnmødets 1. dag får vi desuden besøg af Mikkel Haarder, underdirektør og chef for forskning, uddannelse og mangfoldighed i Dansk Industri, som vil fortælle, hvordan DI oplever, at det politiske system tager imod forskernes ønske om, at forskningen skal mere på den politiske dagsorden, samt at politikerne ønsker en større sammenhæng med erhvervslivet fremfor fri forskning. Mikkel vil desuden give sit perspektiv på, hvordan forskningen kan sikre et større udbytte i samfundet. Samtidig får vi besøg af Henrik Dahl, Folketingsmedlem for Liberal Alliance, og medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget samt sociolog, livsstilsforsker og samfundsdebattør. Henrik vil give sit perspektiv på, hvordan man får forskningen på den politiske dagsorden. 

Mikkel Haarder, underdirektør og chef for forskning, uddannelse og mangfoldighed i Dansk Industri

Henrik Dahl, LA og medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget

21/6 - 10:00-12:00

Mette Præst Knudsen og Theresa Norn: Integrering af markeds- ledelses- og tekniske perspektiver på innovationsprocesser og DTU Entrepreneurship

På 2. dag af døgnmødet får vi besøg af Mette Præst Knudsen, Formand for Akademisk Råd og forskningsleder på det samfundsfaglige institut, SDU, som først og fremmest vil fortælle, hvordan man integrerer markeds- ledelses- og tekniske perspektiver på innovationsprocesser. Vi får desuden besøg af Theresa Norn, seniorforsker på DTU Entrepreneurship, som vil gå i dybden med, hvordan man bedst får samspillet mellem erhvervslivet og forskningen til at fungere. 

Mette Præst Knudsen, Formand for Akademisk Råd og forskningsleder, SDU

Theresa Norn, Seniorforsker, DTU Entrepreneurship

Mere information følger. 

Spørgsmålet om hvordan forholdet mellem forskning og politik bør være har flere gange være omdrejningspunktet i debatten om forskningsfriheden.

Som kulmination på en debat indledt af Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA), vedtog Socialdemokratiet og en samlet blå blok i 2021 en omdiskuteret vedtagelsestekst, som vil gøre op med "aktivistisk forskning". Debatten byggede på, at humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer havde problemer med overdreven politisk aktivisme på bekostning af det videnskabelige. 2252 danske forskere underskrev i juni 2022 ”Frihedsbrevet” som har til formål at nedsætte en kommission, som skal undersøge forskningsfriheden. I september 2022 udgav Justitia en komparativ analyse, som understreger væsentlige problemer ved den danske Universitetslov mht. akademisk frihed og forskningsfriheden.

Armslængeprincippet kommer således ofte under debat, hvorfor vi til dagens møde vil sætte forskningsfriheden, aktivisme og forskningsformidling i et politisk perspektiv og bl.a. diskutere universiteternes ansvar for og håndtering af de problematikker, som forskningsfriheden medfører samt balancen mellem ekspertrollen og personlige holdninger. Til dette formål får vi besøg af prorektor på KU David Dreyer Lassen, som bl.a. har udtalt, at vedtagelsesteksten er et udtryk for en mistillid til forskere og universiteter. 

Oplægsholder: David Dreyer, Prorektor på KU

Mange forskere indenfor humaniora oplever, at humaniora ikke i tilstrækkelig grad inddrages i forskningsprojekter, samt at der ikke i tilstrækkelig grad arbejdes tværfagligt på større forskningsprojekter. Dette kan skyldes, at mange ikke forstår humanioras bidrag og potentiale, hvilket eksempelvis er en generel udfordring på sundhedsområdet. Man kan således stille spm: hvordan får vi fremhævet vigtigheden af det humanistiske perspektiv? På den anden side kan man argumentere for, at der er brug for bevægelse i den humanistiske forskning, da meget humanistisk forskning er meget eksplorativ, hvilket kan være en årsag til den manglende integration. Men hvilke overordnede muligheder og udfordringer er der for integreringen af humaniora i forskningsprojekterne? Dette vil vi gå i dybden med til dagens netværksmøde.

Oplægsholder: mere information følger. 

Dagens netværksmøde er en juleafslutning, hvor vi serverer gløgg og ønsker hinanden god jul. 

Det man som forsker bliver målt på former den måde, som der forskes og undervises på. Man kan på denne baggrund rette en kritik mod incitamentsstrukturen i forskningssektoren, hvor forskeres karriere og finansiering af forskningen i stigende grad afhænger af evnen til at publicere artikler i internationale tidsskrifter og i mindre grad af, om forskningen også bidrager med viden og løsninger, som bidrager positivt til at forbedre forholdene for det omkringliggende samfund.

Man kan i denne sammenhæng argumentere for, at der skal være flere incitamenter til at samarbejde mellem professionshøjskolerne, virksomheder og universiteter. Men hvordan nytænker man incitamentstrukturerne i forskningen? Hvordan skaber vi nogle incitamentstrukturer, som sikrer, at forskningen både har videnskabelig og praktisk relevans? Dette vil vi gå i dybden med til dagens netværksmøde.

Oplægsholder: mere information følger.