Netværkets faste mødeleder er Karen Hækkerup, der tidligere har været minister for flere områder. Med sin brede viden fra sin direktørpost Landbrug og Fødevarer, generalsekretærjob i UNICEF og nu i flere forskellige bestyrelser, vil hun facilitere netværket med sikker hånd.
Dette netværk har til formål at erfaringsudveksle og blive klogere. For selvom forskellen på interesseorganisationers virke og indflydelse er lige så stor, som forskellen på, hvad de kæmper for og imod, kan organisationers ledere lære af hinanden.
Der er organisationer, som klart adskiller sig fra andre og er ”firstmovers” på CSR og AI, mens andre har et solidt fundament af rabataftaler til fordel for medlemmerne. Nogle har højt profilerede forpersoner og usynlige sekretariatschefer, hvor det andre steder er omvendt. Alle disse forskelle kan give øget forståelse af både andres arbejdspladser og sin egen.
Til hvert møde inviterer vi interessante aktører på området – embedsmænd, politikere og andre erfarne eksperter – til at komme med deres syn på en relevant problemstilling eller dele deres egne erfaringer for at lægge op til refleksion og personlig erfaringsudveksling.
Målgruppe
Netværket henvender sig til dig, der er topchef, leder eller forperson fra et bredt segment – lige fra erhvervsorganisationer, fagforeninger, brancheforeninger til kommunale institutioner og mange flere.
Pris for deltagelse
Der er et deltagergebyr på kr. 24.995,- ekskl. moms per person for 1 sæson (5 møder) – inkl. forplejning og indlogering til vores årlige døgnmøde.
Som netværksmedlem får du...
- Adgang til et eksklusivt forum af eksperter og nøgleaktører.
- Mulighed for at udveksle erfaringer, drøfte udfordringer og finde løsninger med fagfæller.
- Indblik i politiske og strategiske tendenser, der påvirker din branche.
- Inspiration fra erfarne mødeledere og skarpe oplægsholdere.
- Stærkt netværk, der rækker ud over møderne og styrker din professionelle gennemslagskraft.
Din organisation får en medarbejder, der...
- Kan omsætte ny viden og netværksrelationer til strategiske fordele.
- Har fingeren på pulsen og forstår de politiske dagsordener, som påvirker jeres branche.
- Træffer bedre beslutninger med et bredere perspektiv.

