Altingets uddannelsespolitiske netværk er en mulighed for at opbygge et større netværk, møde nøgleaktører i den danske uddannelsessektor og erfaringsudveksle med ligesindede. I netværket undersøger vi tendenser i de videregående uddannelser og diskuterer, hvad sektoren har brug for i fremtiden. Vi beskæftiger os med fire hjørnesten: 1) Politisk aktualitet – vi debatterer og analyserer politiske beslutninger, som vi må forholde os til i sektoren. 2) Spritny forskning – Vi dykker ned aktuelle undersøgelse og søger forklaringer, der bør få betydning. 3) Konkrete “redskaber” – Vi er grundlæggende optaget af, hvordan praksis bliver endnu bedre. 4) Kulturelle strømninger i samfundet, der påvirker undervisning og uddannelse. Uddannelse er i evig udvikling – mellem arbejdsmarked, ungdomskultur og efterspørgsel – og skiftende politisk ledelse. Vi håber, at du har lyst til at være med til at dele viden og hente inspiration.
"Dimensionering er en fastsættelse af et loft over optaget på videregående uddannelser. Dimensionering understøtter en sammenhæng mellem studievalg og beskæftigelsesmuligheder." Sådan lyder det på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Men hvordan fastsætter man det rigtige loft for studiepladser? Hvordan udvælger man hvilke uddannelser som skal dimensioneres, og hvordan gør vi det med hensyn til de kompetencer vi har brug for i fremtiden? Dette skal vi drøfte idag.
En case som kan fremhæves er dimensioneringen på humaniora. ”Det sproglige økosystem er ved at kollapse. Så kort kan det siges,” sådan lød det i september 2022 fra 10 nøgleaktører, som gav udtryk for, at dimensioneringen på humaniora, og særligt sprogstudierne er problematisk. DI udgav i oktober 2021 en undersøgelse blandt deres medlemsvirksomheder af behovet for ansatte med sprogkompetencer. Den viste, at engelsk, tysk og fransk er nødvendige sprog for mange danske virksomheder. Spørgsmålet er således, om dimensioneringen i virkeligheden medvirker til at lavere optag på uddannelser, hvor der i stigende grad er mere behov for arbejdskraft? I tråd hermed udtalte Jens Ringsmose i marts 2023, at DK har brug for humanvidenskaben med al dens mangfoldighed, hvis vi skal løse samfundets komplekse problemer, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved et meget stærkt bånd mellem erhvervslivet og de humanistiske uddannelser idag. Alligevel viser Uddannelses- og Forskningsstyrelsens dimensioneringsoversigt at humaniora fortsat er hæftigt dimensioneret.
Oplægsholdere: Kristian Cedervall Lauta, professor i retsvidenskab og prorektor for uddannelse på Københavns Universitet samt Hanne Leth Andersen, rektor og professor på Roskilde Universitet.
Til hvert møde inviterer vi interessante aktører på området – embedsmænd, politikere og andre erfarne eksperter – til at komme med deres syn på en relevant problemstilling eller dele deres egne erfaringer for at lægge op til refleksion og personlig erfaringsudveksling.
Der er et deltagergebyr på kr. 24.995,- ekskl. moms per person for 1 sæson (5 møder) – inkl. forplejning og indlogering til vores årlige døgnmøde.
Netværkets faste mødeleder er Anja Bo. Anja har flere års erfaring som journalist og har været studievært på Deadline og TV 2 Nyhederne. Anja har gennem en lang årrække beskæftiget sig med uddannelsessektoren og har stor erfaring med konferenceledelse. Herunder har hun ledet uddannelses- og forskningsministeriets Uddannelsesmøde.
"Dimensionering er en fastsættelse af et loft over optaget på videregående uddannelser. Dimensionering understøtter en sammenhæng mellem studievalg og beskæftigelsesmuligheder." Sådan lyder det på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Men hvordan fastsætter man det rigtige loft for studiepladser? Hvordan udvælger man hvilke uddannelser som skal dimensioneres, og hvordan gør vi det med hensyn til de kompetencer vi har brug for i fremtiden? Dette skal vi drøfte idag.
En case som kan fremhæves er dimensioneringen på humaniora. ”Det sproglige økosystem er ved at kollapse. Så kort kan det siges,” sådan lød det i september 2022 fra 10 nøgleaktører, som gav udtryk for, at dimensioneringen på humaniora, og særligt sprogstudierne er problematisk. DI udgav i oktober 2021 en undersøgelse blandt deres medlemsvirksomheder af behovet for ansatte med sprogkompetencer. Den viste, at engelsk, tysk og fransk er nødvendige sprog for mange danske virksomheder. Spørgsmålet er således, om dimensioneringen i virkeligheden medvirker til at lavere optag på uddannelser, hvor der i stigende grad er mere behov for arbejdskraft? I tråd hermed udtalte Jens Ringsmose i marts 2023, at DK har brug for humanvidenskaben med al dens mangfoldighed, hvis vi skal løse samfundets komplekse problemer, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved et meget stærkt bånd mellem erhvervslivet og de humanistiske uddannelser idag. Alligevel viser Uddannelses- og Forskningsstyrelsens dimensioneringsoversigt at humaniora fortsat er hæftigt dimensioneret.
Oplægsholdere: Kristian Cedervall Lauta, professor i retsvidenskab og prorektor for uddannelse på Københavns Universitet samt Hanne Leth Andersen, rektor og professor på Roskilde Universitet.
Til sæsonens døgnmøde vil vi stille spørgsmålet "Faldende ungdomsårgange og restgruppeproblematikken - hvad betyder det for ledelse af uddannelse?". Til at besvare dette, skal vi se på mange facetter af uddannelsesområdet.
1) På døgnmødets første dag vi vil først beskæftige os med de brede linjer, nemlig den politiske retning for videregående uddannelse i fremtiden. I forlængelse heraf vil vi zoome ind på ledelsesopgaven, som på mange måder er særlig for uddannelsessektoren. Som leder har du sandsynligvis erfaring med krydspresset mellem uddannelsespolitiske krav, studerendes forventninger, mistrivsel, faglige traditioner og modsatrettede interesser. Derudover er du muligvis stødt på udfordringer med organisationsstrukturen og bureaukratisk systemtænkning. Derfor vil vi sætte fokus på dilemmaledelse, ledelses og styringsparadigmer og personlig ledelse.
2) På dag 2 vil vi zoome ind på en af uddannelsessektorens kulturelle strømninger og store problematikker, nemlig det uudnyttede potentiale, som ligger i den såkaldte restgruppe og de 16 procent, som ikke tager en videregående uddannelse efter endt studentereksamen. Hver sjette student slutter med huen som højeste uddannelse. En ny undersøgelse fra d. 9 marts 2023 foretaget af Tænketanken DEA viser, at blandt 30-årige, der har en studentereksamen, er det hver sjette, der ikke har taget en videre uddannelse efter gymnasiet (16 pct.). DEA beretter om, at de fleste af studenterne uden erhvervskompetencegivende uddannelse er i beskæftigelse og har en fin indkomst, men som dog er betydeligt lavere end blandt dem, der har taget mere uddannelse. Denne gruppe står forventeligt svagere stillet i nedgangstider, hvorfor andelen i beskæftigelse må forventes at falde under en recession. Det kan undre, at gruppen som får studenterbeviset ikke tager en videre erhvervskompetencegivende uddannelse: de har forældre med uddannelse og fin indkomst, de får gode karakterer i grundskolen, de har ingen diagnoser, og de er ikke i kontakt med kriminalforsorgen – der er således ikke umiddelbart en forklaring. Men hvorfor starter studenterne ikke? Undersøgelsen viser desuden at tre ud af fire af studenterne, der ikke har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse som 30-årige, har været startet på mindst én uddannelse inden de fylder 30. Men hvorfor vælger de ikke at færdiggøre uddannelsen?
Oplægsholdere: Jens Ringsmose, Rektor for Syddansk Universitet. Niels Ejersbo, vicedirektør på Københavns Professionshøjskole, samt forsker i styrings- og ledelsesmæssige problemstillinger i den offentlige sektor. Flere oplægsholdere følger.
”Pointen er, at vi skal blive dygtigere gennem hele livet. (...) Det skal være en naturlig inkorporeret del af arbejdslivet, at det er okay at trække stikket og fordybe sig i mere uddannelse", sådan lød det fra Christina Egelund, Uddannelses- og Forskningsminister, om den nye kandidatreform, som lægger op til at en væsentlig del af løsningen er livslang læring, herunder efteruddannelse og efterkvalificering. Reformens succes afhænger nemlig af om dimittender vender tilbage til universiteterne og videreuddanner sig. Ifølge Nanna Højlund giver dette et enormt behov for at prioritere VEU mens vekseluddannelser, fleksible uddannelser og kompetenceløft ifølge KEA er afgørende. Dette vil vi drøfte til dagens netværksmøde.
Oplægsholdere: mere information følger.
Ifølge den vedtagende kandidatreform fra i sommers, vil der være 280 mio kr. færre udgifter til SU i 2030 og hele 350 mio. at hente i 2075. Men hvordan skal SU finansieres i fremtiden? Og skal den overhovedet finansieres af skatteyderne? Det er nogle af de emner, som vi diskuterer til netværksmødet.
Den seneste tid er debatten om, hvordan unge skal finansiere deres liv som studerende blusset op i medierne. Senest er Dansk Erhverv kommet med en analyse, der viser at det kun vil gøre en forskel på 5 promille af disponibel livsindkomst, hvis man omlægger SU´en til lån. Uddannelses- og Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen Storm, skriver, ”Vi håber, at regeringen og Folketing vil være mere ambitiøse end blot at fjerne 6. SU-år, når der skal forhandles SU. Vi bruger flere penge på SU end på uddannelse. Vi mener, at den balance er skæv. Vi kunne løfte kvaliteten på uddannelserne markant, hvis vi omlagde SU’en til lån og brugte pengene på selve uddannelserne i stedet,”. Ifølge analysen kan man ved at omlægge SU´en til lån på kandidaten finde 2 mia. kroner, som de foreslår at geninvestere i uddannelserne. Mads Eriksen Storm udtaler i forlængelse, at han ikke mener en omlægning af SU lån vil forhindre unge i at vælge universitetet: ”(…) Vi er derfor overbeviste om, at omlægning til lån ikke vil betyde, at færre unge vil på universitetet,”
Knap så optimistisk er forbundsformand i HK, Anja C. Jensen og formand HK ungdom Asbjørn Frier. I et debatindlæg hos Altinget udtrykker de en bekymring: "Risikoen er, at udsigten til mere SU-gæld kan spærre døre for dem, der ikke har adgang til økonomisk understøttelse fra eksempelvis forældre." Ifølge rapporter fra AE, vil omlægning af SU til et lån medføre en social slagside, som vil gå udover de svageste elever. Spørgsmålet er derfor, om det er bedst for samfundet at beholde status quo eller vi bør omlægge SU til lån.
Oplægsholdere: mere information følger.
Mere information følger.
