Debat: Vi skal stoppe hjemsløshed ved at sikre flere boliger til udsatte unge

DEBAT: Vi ved, hvem de unge hjemløse er, men vi gør langt fra nok for at hjælpe dem, inden de bliver hjemløse. Der skal mere fokus på at sikre boliger til udsatte unge, skriver en række debattører. 

Af Agi Csonka, Jens Elmelund, Søren Kaare-Andersen m.fl.
(Se samtlige skribenter i boksen til højre)

Overdødeligheden er 14 gange højere for unge i hjemløshed end blandt andre unge. 

Ni ud af ti af de hjemløse unge, som når at fejre 30-års fødselsdag, har enten psykiske lidelser, misbrug og/eller har siddet i fængsel. 

Mindre end hver femte afslutter en ungdomsuddannelse, og tre ud af fire er hverken i uddannelse eller arbejde ni år efter, de blev registreret i hjemløshed. 

Det viser en ny undersøgelse, som Hjem til Alle har fået udarbejdet af Vive.  

På trods af de mange bekymrende resultater i undersøgelsen, giver den nye viden også grundlag for optimisme om, at vi kan stoppe hjemløshed blandt unge.

For med undersøgelsen, som omfatter alle unge registreret i hjemløshed siden 2009, får vi god viden om, hvem de unge er, der er i risiko for at havne i hjemløshed, eller som er ramt af hjemløshed. 

Når vi ved, hvem de unge er, har vi også mulighed for at hjælpe dem. Vi ved fra tidligere studier, hvordan vi bedst hjælper de unge til at komme ud af hjemløshed gennem en Housing First tilgang.  

Vi vil derfor gerne opfordre til, at vi nu finder sammen om at prioritere langsigtede investeringer i bedre unge-liv. Vi skal sikre at der er boliger til de unge, og at de modtager evidensbaseret social støtte. For vi kan og skal stoppe hjemløshed sammen. 

To ud af fem har tidligere været anbragt 
Først og fremmest er der brug for at gribe de unge, allerede inden de bliver ramt af hjemløshed. For vi kender dem - desværre. 

Undersøgelsen fra Vive viser, at én ud af ti anbragte havner i hjemløshed i ungdomsårene. De nye tal giver os endda et fingerpeg om, hvem blandt de anbragte, som er i størst risiko for hjemløshed i ungdomsårene. Anbragte med komplekse udfordringer som psykisk lidelse og misbrug bliver nemlig oftere ramt af hjemløshed. 

Noget tyder på, at den sociale støtte i overgangen til voksenlivet – efterværnet – ikke formår at forebygge hjemløshed. Undersøgelsen viser, at andelen, der har modtaget efterværn er nogenlunde lige stor blandt både de tidligere anbragte unge, der kommer ud i hjemløshed, og blandt dem, der ikke gør. Men varigheden af efterværnet er markant kortere i gruppen, der er blevet registreret i hjemløshed. 

Rapporten stiller spørgsmålet, om hvorvidt det eksisterende efterværn er tilstrækkeligt specialiseret til at imødekomme støttebehovene hos de tidligere anbragte, der har en høj kompleksitet i udsatheden. 

Vi anbefaler, at vi satser langt stærkere på forebyggelse af hjemløshed. En indsats blandt anbragte i overgangen til voksenlivet synes at være et effektivt sted at sætte ind, når vi skal stoppe hjemløshed.  

Undersøgelsen viser desuden, at mange af de unge, som ikke har været anbragte, faktisk også er i berøring med det offentlige system.

En del har fået en forebyggende foranstaltning som barn, eller får som ung social eller økonomisk støtte i kommunen. En del er i kontakt med den regionale psykiatri eller er løsladte efter fængsel. Vi kender altså de unge – mange endda fra barnsben – men vi hjælper dem i dag ikke nok til at undgå hjemløshed.   

Invester i gode unge-liv 
Udover de meget betydelige menneskelige omkostninger, der er ved som ungt menneske at leve i hjemløshed, er der også store økonomiske omkostninger for samfundet ved at håndtere hjemløshed, som vi har gjort hidtil.

I dag bruger stat, regioner og kommuner mange penge på at håndtere hjemløshed blandt unge. Samlet set bruger vi som samfund 250.000 kroner i gennemsnit per ung, der er registreret i hjemløshed om året. Og beløbet falder ikke i de følgende ni år.

Vi bruger som samfund mange penge på unge både under og efter hjemløsheden. Penge, som vi kan og skal bruge bedre. Der ligger en betydelig samfundsøkonomisk besparelse og en uvurderlig gevinst i forbedret livskvalitet ved at flytte unge fra et liv i langvarig udsathed til et liv med uddannelse, arbejde og gode sociale relationer.

Vi anbefaler derfor, at vi i stedet for at bruge store summer på at håndtere unge i hjemløshed begynder at investere i nye livsforløb for unge. Vi skal investere i de sociale støttemetoder, som bedst hjælper de unge ind på en ny og bedre livsbane.

Housing first til alle
I Danmark har vi arbejdet med Housing First på hjemløseområdet siden 2009, men vi ved fra andre opgørelser, at kun fem procent af alle hjemløse i Danmark modtager støtte med udgangspunkt i Housing First.

Undersøgelsen konkluderer, at brugen af Housing First til gruppen af unge i hjemløshed mere er undtagelsen end reglen. Det er et alvorligt problem, fordi vi ved, at en stabil boligløsning i kombination med sociale støttetilbud er nøglen til at hjælpe borgeren ud af hjemløshed. 

Hjem til Alle alliancen arbejder for et reelt paradigmeskifte i tilgangen til at bekæmpe hjemløshed, så alle hjemløse i Danmark  får Housing First-støtte. 

Hjemløshed er ikke alene et socialt problem eller alene et boligproblem. Det er både og. Derfor er der også brug for at investere i boliger, der kan betales af de unge.

Her spiller både private boligaktører og almene boligorganisationer en vigtig rolle, og i flere kommuner har de almene boligorganisationer i samarbejde med kommunen givet boliggaranti til hjemløse. Det er afgørende, at vi sikrer de nødvendige og relevante boligtilbud.

Hvis vi vil stoppe hjemløshed, må vi som velfærdssamfund implementere en bredt forankret politisk strategi på tværs af bolig- og socialområdet. Investeringen i de unge liv betaler sig både menneskeligt og økonomisk.

Lad os i fællesskab med de unge samarbejde om at stoppe hjemløshed. 

Forrige artikel Forsker om undersøgelse: Forældre til børn med handicap er blevet fredløse Forsker om undersøgelse: Forældre til børn med handicap er blevet fredløse Næste artikel Chefredaktør før valget i Polen: EU har udspillet sin rolle Chefredaktør før valget i Polen: EU har udspillet sin rolle
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.