Fem ting du skal bide mærke i fra von der Leyens store tale om EU’s tilstand

BRUXELLES: Onsdag morgen sprittede EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen sine hænder, tog sit specialtillavede blå mundbind med State of the European Union-logo af og indtog talerstolen i Europa-Parlamentet for at levere sin første store tale om Unionens tilstand, og hvad der skal gøres ved den. Det skete med budskabet om, at når vi genopbygger EU efter corona, skal det være på nye præmisser.

Ja, Europa kæmper stadig med at få bugt med covid-19. Ja, den europæiske økonomi er i store vanskeligheder. Men det nytter ikke at investere i at genopbygge den verden, vi kommer fra, lød budskabet fra von der Leyen. Her er fem områder, hvor hun til gengæld gerne vil sætte ind.

1. Nye klimamål og flere fyrtårne
EU’s klimamål skal have et betydeligt nøk opad. I stedet for at gå efter en 40 procents reduktion af CO2 i 2030 vil von der Leyen have EU til at levere ”mindst 55 procent”. Hun annoncerede også sin støtte til en såkaldt CO2-grænseskat og til at bruge genopretningspenge fra EU’s coronafond på fyrtårnsprojekter inden for brint, renovation og billadestationer, samt skabelsen af et slags europæisk Bauhaus-fælleskab, hvor arkitekter, kunstnere, ingeniører og designere kan samarbejde om den grønne omstilling. Desuden varsler hun en gennemgang af hele EU’s klima- og energiregelværk inden næste sommer.

2. Et europæisk ID og en EU-sky
Von der Leyen indvarsler ”Europas digitale årti” med blandt andet at foreslå et slags europæisk nem-ID, der skal fungere på tværs af grænser. Hun vil have en europæisk sky til at lagre data, og hun vil have fokus på 5G, 6G og fiberbredbånd til EU’s fjerne egne. Desuden lover hun en investering på otte milliarder euro til en ny generation supercomputere, samt at hun vil lægge et lovforslag frem om en europæisk skat på techgiganter i starten af næste år, hvis ikke der kommer en global aftale inden.

3. Vi får en europæisk mindsteløn
Kommissionsformanden bekræfter i sin tale, at der kommer et lovforslag om en ramme for en europæisk mindsteløn, som den danske regering og arbejdsmarkedets parter er så meget imod. Hun kommer ikke nærmere ind på, hvilken form lovforslaget får, og hun gør meget ud af at understrege, at det vil ske i ”fuld respekt for nationale kompetencer og traditioner” og med respekt for kollektivaftalesystemer som det danske. Men det var ikke nok til at undgå panikstemning hos både danske politikere og arbejdsmarkedets parter.

4. Der er store planer for sundhedssamarbejdet
Von der Leyen er ikke tilfreds med, at hendes forslag om at mangedoble EU’s sundhedsbudget for at kunne tackle nye kriser, fik sparekniven af EU’s ledere, da de i sommer blev enige om et nyt budget. I hendes øjne er det ”krystalklart”, at der er brug for ”en stærkere europæisk sundhedsunion”. Det indebærer et styrket kriseberedskab for grænseoverskridende sundhedsfarer med flere ressourcer og mere kompetence til eksisterende systemer og opførslen af et nyt agentur for biomedicinsk forskning og udvikling. Men hun lægger også op til en diskussion om, hvorvidt der skal flere kompetencer til EU på sundhedsområdet, når magtfordelingen mellem EU og nationalstaterne skal diskuteres i regi af den såkaldte konference om Europas fremtid, der skal begynde til efteråret.

5. Ny migrationspagt og en ny lejr på Lesbos
Efter at EU-landene har brugt de seneste fem år på at skændes om, hvem der skal tage ansvaret for asylansøgere ved EU’s grænser, forsøger von der Leyen sig nu med en ny migrationspagt, der vil blive fremlagt allerede i næste uge. Hun gør klart, at lande, der påtager sig en større byrde, skal ”kunne regne med solidaritet fra hele EU”. Men hun siger ikke noget om, hvordan det skal fungere i praksis, og om man har fundet en anden model end en tvungen omfordeling, som var lige ved at splitte Europa i kølvandet på flygtningekrisen. Hun annoncerede også et nyt pilotprojekt, hvor Kommissionen skal hjælpe de græske myndigheder med at skabe en ny flygtningelejr på Lesbos, efter den store Moria-lejr brændte ned i sidste uge. Her understreger hun dog, at hun forventer hjælpe fra alle EU-lande. ”Migration er en europæisk udfordring. Og alle i Europa må gøre deres del,” sagde hun.