FN-forbundet: Offentlige slagsmål i nødhjælpsbranchen gavner ikke de nødstedte

DEBAT: Et offentligt slagsmål mellem humanitære organisationer om statens eller privates penge, og om hvem der må indrykke en annonce, er uværdigt og i hvert fald ikke til gavn for de nødstedte, skriver Torleif Jonasson.

Af Torleif Jonasson
Generalsekretær, FN-forbundet

“Nogle vil måske kalde det brødnid. Jeg kalder det unfair konkurrence,” skrev Anders Ladekarl på LinkedIn i sidste uge, efterfølgende genfortalt i Altinget.

Reaktionen kommer, efter at UNHCR med en annoncekampagne prøver at få danskerne til at hjælpe flygtninge fra Syrien. Men FN’s Flygtningehøjkommissariat skal ikke gå efter danskernes penge, det marked tilhører de private organisationer, lader Anders Ladekarl forstå.

Han skriver, at UNHCR er etableret af regeringer, er finansieret af regeringer og indsamler penge for offentlige midler.

“Så er det umulig konkurrence for alle os, der ikke har statskasserne i ryggen, skriver Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors i Danmark, der i 2018 modtog 421 millioner kroner fra Udenrigsministeriet.

Jeg er enig med Anders Ladekarl i, at verdens lande burde sikre, at FN’s flygtningeorganisation har midler til at passe sit arbejde, og egentlig ville jeg reagere, som UNHCR har gjort: lade være med at gå ind i diskussionen om, hvem der må bede danskerne om et bidrag.

Jeg ville ikke have peget på de store danske statstilskud til Dansk Røde Kors eller have fremhævet, at andre FN-organisationer har indsamlet penge i Danmark i mange, mange år.

Men det er ikke første gang, Anders Ladekarl er ude med riven efter FN eller den multilaterale bistand.

Vi skal undgå slagsmål mellem organisationerne
For tre måneder siden var det en anden af FN’s største humanitære organisationer, FN’s Fødevareprogram (WFP), der var målet. I oktober skrev web-magasinet The New Humanitarian, at WFP havde mistet kontrakten på verdens største nødhjælpsprogram, nemlig EU’s støtte til syriske flygtninge i Tyrkiet.

Det bliver overtaget af det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåne; foreninger, der aldrig har indgået så stor en kontrakt tidligere. Begrundelsen var ifølge The New Humanitarian de høje administrationsomkostninger, som indgik i buddene fra både Verdensbanken og WFP.

“Store overheads i FN-systemet er en af årsagerne til, at verdens største humanitære donor EU skifter partner på verdens største humanitære program. Måske også på tide at @RasmusPrehn ser på dette problem for #dkaid,” skrev Anders Ladekarl på Twitter i oktober.

WFP’s overhead er generelt 6,5 procent, og DANIDA’s administrative retningslinjer for tilskudsforvaltning gennem private danske organisationer, inklusive Røde Kors, tillader et overhead på op til 7 procent.

De humanitære udfordringer i verden er kolossale i disse år. Selv om budgetterne er rekordstore, rækker midlerne ikke.

Det er en bunden opgave for alle humanitære organisationer, FN’s og de private, at vride mere og bedre hjælp ud af ressourcerne.

Et offentligt slagsmål mellem humanitære organisationer om statens eller privates penge, og om hvem der må indrykke en annonce, er uværdigt, og i hvert fald ikke til gavn for de nødstedte.

Forrige artikel Debat: De uniformerede i Forsvaret er reduceret til marionetter Debat: De uniformerede i Forsvaret er reduceret til marionetter Næste artikel Professor: Klimaet er ikke samfundets største udfordring Professor: Klimaet er ikke samfundets største udfordring
Myndigheder overvejer massetest af danskerne 

Myndigheder overvejer massetest af danskerne 

TEST: Regeringen og myndighederne overvejer en langt bredere testning af befolkningen – også testning af borgere, der ikke føler sig syge. En testning, der både skal skabe mere tryghed, men også sikre en hurtigere genoplukning af samfundet.