Forsker: Derfor skal Trumps nye rumkommando tages seriøst

Af Laura Hollænder Schousboe
Ph.d.-studerende, Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet

Under pompøs retorik og med et drømmende udtryk i øjnene annoncerede præsident Trump for nyligt oprettelsen af en ny amerikansk militærkommando med ansvar for rummet – The United States Space Command.

Oprettelsen af kommandoen er ifølge præsidenten det første skridt på vejen til dannelsen af et reelt rumværn, det såkaldte Space Force.

Forslaget har været genstand for opmærksomhed i internationale medier, hvor dagspressen og Trump-skeptikere har yndet at lave sjov med ideen om et Space Force.

Oprettelsen af Space Command bør dog tages seriøst af to grunde. Først er anerkendelsen af rummets altafgørende betydning for moderne krigsførelse.

Dernæst er kommandoen et billede på, at bureaukratiske og organisatoriske strukturer ligeledes er en absolut grundlæggende og nødvendig del af et effektivt moderne forsvar.

Trods Trumps storladne omtale af Space Command må vi anse kommandoen som et rationelt og bureaukratisk svar på udfordringen om beskyttelse af satellitter. 

Laura Hollænder Schousboe
Ph.d.-studerende ved Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet

To tilbagevendende problematikker
Debatten om Space Command handler – når man tager latterliggørelsen til side – altså i bund og grund om, hvordan man skal organisere forsvarets interesser og indsats i rummet specifikt og den nationale sikkerhed generelt.

Det amerikanske forsvars flyvevåben, specialoperationskommando og cyberkommando er alle eksempler på samme to tilbagevendende problematikker. Anerkendelse af vigtigheden af et nyt domæne eller kapacitet, efterfulgt af spørgsmålet om hvordan man bedst bakker dette nye behov op i organisationen.

Den øgede vigtighed af rummet kan gøre det "naturligt" for et Space Force at vokse ud af flyvevåbnet. Det samme skete, da det amerikanske flyvevåben voksede ud af hæren som selvstændigt værn efter Anden Verdenskrig, da luftrummet blev introduceret som et vigtigt, endda afgørende, domæne. Rationalet lød, at man kunne opnå det maksimale udbytte ved at oprette et nyt værn i militæret.

På den anden side valgte man "blot" at oprette en ny kommando, da civile og militære ledere i 1980'erne anerkendte et øget behov for og forbedring af anvendelsen af specialoperationsstyrker.

Det samme var tilfældet for ti år siden, da cyberdomænet blev organisatorisk forankret i en separat kommando. USA har altså forskellige historiske erfaringer at trække på, når spørgsmålet om rummets bureaukratiske forvaltning udformes.

Reagan og Rumsfeld havde øjnene rettet mod
Der er som sådan intet nyt i det amerikanske forsvars interesse for rummet.

Interessen går længere tilbage end Den Kolde Krig, og forsvaret – og særligt det amerikanske flyvevåben – varetager allerede USA's militære interesser i rummet. Samtidig er det værd at bemærke, at Space Command ikke er en nyt påfund og altså ikke endnu et særegent Trump-projekt.

Space Command blev oprindeligt etableret under præsident Reagan i 1985, men blev nedlagt i 2002, i takt med at fokus og ressourcer flyttede sig fra rummet til den globale krig mod terror.

Den tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld etablerede ligeledes i starten af 2000'erne en forsvarskommission med særligt fokus på rummet, hvor en af konklusionerne udtalte en interesse i at etablere et rumkorps – Space Corps – som en del af flyvevåbnet og på længere sigt skabe et separat værn med ansvar for rummet – altså et Space Force.

Når vi hører Trump have ambitioner om at skabe et Space Force på linje med hæren, flåden, flyvevåbnet, marinekorpset og kystvagten, er det derfor ikke et lige så drastisk påfund, som det umiddelbart lyder.

Det seneste år har amerikansk forsvarspolitik hvirvlet med politikforslag, diskussioner og afstemninger om netop dette.

Lang vej igen
Oprettelsen af et nyt værn kræver ny lovgivning, og det er altså Kongressen, der sidder på magten her.

Kongressen har ikke godkendt en sådan lov endnu, skønt oprettelsen af et nyt værn nyder opbakning i Senatets "forsvarskomite".

Så selvom Trump under ceremonien i sidste uge annoncerede, at et reelt Space Force snart vil komme i forlængelse af Space Command, så er der lang vej til, at det bliver en realitet.

Flere analytikere har eksempelvis påpeget, at dannelse af et korps – Space Corps – under flyvevåbnet er mere sandsynligt, da det vil repræsentere en form for mellemvej mellem den minimale løsning – Space Command – og den mest omfattende – Space Force.

Ikke desto mindre er oprettelsen af Space Command i hvert fald et skridt på vejen til, hvad kritikere frygter er en øget militarisering af rummet.

Vigtigheden af rummet
Moderne krigsførelse er komplet afhængig af data, som kommer fra og via satellitter i rummet.

Elektronisk data er information, som militære styrker, inklusive de danske, eksempelvis bruger til at udpege, overvåge og følge mål, navigere samt advare om fjendtlige angreb.

Med andre ord er elektronisk data dybt integreret i alle områder af det militære virke.

Satellitter udgør derfor også en fysisk sårbarhed, idet de er oplagte mål for fjendtlige angreb, både fysiske og i cyberspace. Derfor skal de beskyttes.

Det amerikanske militær planlægger altså ikke at udkæmpe krige i rummet som sådan, men derimod at forsvare egne og, om nødvendigt, at angribe de fjendtlige kritiske installationer, som støtter og muliggør krigsførelse på land, til vands og i luften.

Vigtigheden af satellitter – og dermed rummet – kan altså næppe overdrives. Og her findes også kimen til oprettelsen af en separat kommando med ansvar for rummet.

Flyvevåbnet, som hidtil har haft størstedelen af ansvaret for området, og som beskæftiger mere end 30.000 ansatte, er blevet kritiseret for ikke at prioritere rummet højt nok og for at anse det som et uønsket stedbarn.