Debat

Forsker: Derfor skal Trumps nye rumkommando tages seriøst

DEBAT: Trump har annonceret Space Command som ny amerikansk militærkommando med ansvar for rummet og første skridt på vejen mod et reelt rumværn. Vigtigheden af rummet kan næppe overdrives, skriver Laura Hollænder Schousboe.

Space Command er ikke et nyt påfund og dermed ikke endnu et særegent Trump-projekt, mener Laura Hollænder Schousboe.
Space Command er ikke et nyt påfund og dermed ikke endnu et særegent Trump-projekt, mener Laura Hollænder Schousboe.Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Laura Hollænder Schousboe
Ph.d.-studerende, Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet

Under pompøs retorik og med et drømmende udtryk i øjnene annoncerede præsident Trump for nyligt oprettelsen af en ny amerikansk militærkommando med ansvar for rummet – The United States Space Command.

Oprettelsen af kommandoen er ifølge præsidenten det første skridt på vejen til dannelsen af et reelt rumværn, det såkaldte Space Force.

Forslaget har været genstand for opmærksomhed i internationale medier, hvor dagspressen og Trump-skeptikere har yndet at lave sjov med ideen om et Space Force.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Oprettelsen af Space Command bør dog tages seriøst af to grunde. Først er anerkendelsen af rummets altafgørende betydning for moderne krigsførelse.

Dernæst er kommandoen et billede på, at bureaukratiske og organisatoriske strukturer ligeledes er en absolut grundlæggende og nødvendig del af et effektivt moderne forsvar.

Trods Trumps storladne omtale af Space Command må vi anse kommandoen som et rationelt og bureaukratisk svar på udfordringen om beskyttelse af satellitter. 

Laura Hollænder Schousboe
Ph.d.-studerende ved Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet

To tilbagevendende problematikker
Debatten om Space Command handler – når man tager latterliggørelsen til side – altså i bund og grund om, hvordan man skal organisere forsvarets interesser og indsats i rummet specifikt og den nationale sikkerhed generelt.

Det amerikanske forsvars flyvevåben, specialoperationskommando og cyberkommando er alle eksempler på samme to tilbagevendende problematikker. Anerkendelse af vigtigheden af et nyt domæne eller kapacitet, efterfulgt af spørgsmålet om hvordan man bedst bakker dette nye behov op i organisationen.

Den øgede vigtighed af rummet kan gøre det "naturligt" for et Space Force at vokse ud af flyvevåbnet. Det samme skete, da det amerikanske flyvevåben voksede ud af hæren som selvstændigt værn efter Anden Verdenskrig, da luftrummet blev introduceret som et vigtigt, endda afgørende, domæne. Rationalet lød, at man kunne opnå det maksimale udbytte ved at oprette et nyt værn i militæret.

På den anden side valgte man "blot" at oprette en ny kommando, da civile og militære ledere i 1980'erne anerkendte et øget behov for og forbedring af anvendelsen af specialoperationsstyrker.

Det samme var tilfældet for ti år siden, da cyberdomænet blev organisatorisk forankret i en separat kommando. USA har altså forskellige historiske erfaringer at trække på, når spørgsmålet om rummets bureaukratiske forvaltning udformes.

Reagan og Rumsfeld havde øjnene rettet mod
Der er som sådan intet nyt i det amerikanske forsvars interesse for rummet.

Interessen går længere tilbage end Den Kolde Krig, og forsvaret – og særligt det amerikanske flyvevåben – varetager allerede USA's militære interesser i rummet. Samtidig er det værd at bemærke, at Space Command ikke er en nyt påfund og altså ikke endnu et særegent Trump-projekt.

Space Command blev oprindeligt etableret under præsident Reagan i 1985, men blev nedlagt i 2002, i takt med at fokus og ressourcer flyttede sig fra rummet til den globale krig mod terror.

Den tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld etablerede ligeledes i starten af 2000'erne en forsvarskommission med særligt fokus på rummet, hvor en af konklusionerne udtalte en interesse i at etablere et rumkorps – Space Corps – som en del af flyvevåbnet og på længere sigt skabe et separat værn med ansvar for rummet – altså et Space Force.

Når vi hører Trump have ambitioner om at skabe et Space Force på linje med hæren, flåden, flyvevåbnet, marinekorpset og kystvagten, er det derfor ikke et lige så drastisk påfund, som det umiddelbart lyder.

Det seneste år har amerikansk forsvarspolitik hvirvlet med politikforslag, diskussioner og afstemninger om netop dette.

Lang vej igen
Oprettelsen af et nyt værn kræver ny lovgivning, og det er altså Kongressen, der sidder på magten her.

Kongressen har ikke godkendt en sådan lov endnu, skønt oprettelsen af et nyt værn nyder opbakning i Senatets "forsvarskomite".

Så selvom Trump under ceremonien i sidste uge annoncerede, at et reelt Space Force snart vil komme i forlængelse af Space Command, så er der lang vej til, at det bliver en realitet.

Flere analytikere har eksempelvis påpeget, at dannelse af et korps – Space Corps – under flyvevåbnet er mere sandsynligt, da det vil repræsentere en form for mellemvej mellem den minimale løsning – Space Command – og den mest omfattende – Space Force.

Ikke desto mindre er oprettelsen af Space Command i hvert fald et skridt på vejen til, hvad kritikere frygter er en øget militarisering af rummet.

Vigtigheden af rummet
Moderne krigsførelse er komplet afhængig af data, som kommer fra og via satellitter i rummet.

Elektronisk data er information, som militære styrker, inklusive de danske, eksempelvis bruger til at udpege, overvåge og følge mål, navigere samt advare om fjendtlige angreb.

Med andre ord er elektronisk data dybt integreret i alle områder af det militære virke.

Satellitter udgør derfor også en fysisk sårbarhed, idet de er oplagte mål for fjendtlige angreb, både fysiske og i cyberspace. Derfor skal de beskyttes.

Det amerikanske militær planlægger altså ikke at udkæmpe krige i rummet som sådan, men derimod at forsvare egne og, om nødvendigt, at angribe de fjendtlige kritiske installationer, som støtter og muliggør krigsførelse på land, til vands og i luften.

Vigtigheden af satellitter – og dermed rummet – kan altså næppe overdrives. Og her findes også kimen til oprettelsen af en separat kommando med ansvar for rummet.

Flyvevåbnet, som hidtil har haft størstedelen af ansvaret for området, og som beskæftiger mere end 30.000 ansatte, er blevet kritiseret for ikke at prioritere rummet højt nok og for at anse det som et uønsket stedbarn.

Både symbolpolitik og reorganisering
Kritikken gælder ligeledes de andre værn, som også hver især besidder funktioner med ansvar for rummet:

De har nedprioriteret rumdelen i forhold til deres andre opgaver. Den generelle vurdering lyder, at netop denne mangel på prioritering har ført til, at USA er faldet bag sine primære modstandere – Kina og Rusland.

Oprettelsen af Space Command er dermed lige dele symbolpolitik og lige dele administrativ og bureaukratisk reorganisering. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, tilfører man (på papiret) ikke området flere ressourcer eller personale, men tager blot begge dele fra allerede eksisterende områder.

Støtterne af Space Command mener dog, at kommandoen netop kan løse nogle bureaukratiske og praktiske problemer.

Eksempelvis vil den neutralisere de rumrelaterede interessekonflikter, der eksisterer mellem værnene. Grundlæggende opleves der i visse dele af forsvaret en mangel på centraliseret lederskab med magt og beslutningstagningskraft på området.

Ved at oprette Space Command kan forsvaret samle magt, personer, ekspertise og ressourcer på ét sted, samtidig med at man sender et sikkerhedspolitisk signal til allierede og modstandere om, at man tager rummet og beskyttelsen af datanetværk seriøst.

Utilstrækkelig eller overflødig?
Trods Trumps storladne omtale af Space Command må vi anse kommandoen som et rationelt og bureaukratisk svar på udfordringen om beskyttelse af satellitter.

På grund af den teknologiske udvikling og militærets øgede afhængighed af elektronisk data er rummet helt afgørende for moderne krig. Derfor er det også kun retmæssigt, at det får øget opmærksomhed.

Om man gør det bedst ved på lang sigt at danne et separat værn, altså et reelt Space Force, er tvivlsomt. Men faktum er, at der er brug for fokus på rummet for at kunne støtte og sikre den militære indsats på land, til vands og i luften.

Støtterne af Space Force har fremsat kritik af Space Command for at være en utilstrækkelig løsning på problemerne, mens andre ser det som en overflødig organisatorisk manøvre, som blot vil være spild af penge.

Udgiftsneutralitet er en illusion
Generelt bør man forholde sig kritisk over for sådanne store omorganiseringer, især når de fremføres som værende udgiftsneutrale. Det er en illusion.

Det amerikanske forsvars organisationshistorie viser, at bureaukratiske nyskabelser vokser ukontrollabelt på trods af modsatte intentioner. Det bør man have in mente, når rummets organisatoriske forankring fortsat nytænkes.

At rummet ikke kan varetages på ordentlig vis uden et Space Force, tangerer til det fanatiske. På en skala mellem Space Command og Space Force er kommandoen den klart mindst invasive løsning, og man bør gøre klogt i at hvile her et godt stykke tid. 

Hvis man kigger på den historiske erfaring, kan (gen)etableringen af Space Command være det naturlige og tilstrækkelige stoppested for forsvarets øgede fokus på rummet.

Det bliver interessant at følge, om Space Command viser sig at være en papirtiger, eller om den følger specialoperationskommandoen og bliver en organisatorisk succeshistorie.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00