Podcast: Bliver det røde København mørkerødt efter næste valg?

AJOUR: Socialdemokratiets landspolitiske strategi kan gøre kampen om overborgmesterposten i København til en neglebider. Enhedslisten napper socialdemokraterne i haserne i en meningsmåling. Altinget Ajour sætter fokus på dét i dagens podcast.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast 

Nuancer af rød er på spil i København.

Der er ikke meget tvivl om, at pilen peger mod partierne på venstrefløjen, når københavnerne angiver, hvem de vil stemme på ved Kommunalvalget i 2021, men i langt højere grad end tidligere er der spænding om, hvilket parti der bliver det største.

Socialdemokratiet fører fortsat i meningsmålingen for Københavns Kommune, som Altinget har fået lavet og publicerede et år før Kommunalvalget i 2021 - men Enhedslisten følger meget tæt efter. S står til 23,8 procent, Enhedslisten til 22,2 procent.

På landsplan har Socialdemokratiets fokus skiftet, sådan at man nu ikke nødvendigvis er det foretrukne parti blandt byboerne, og det har medført dårligere valgresultater i både København og Aarhus.

Er enden for den hundredårige røde dominans ved at blive afløst af en mørkerød periode i København?

I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, på, hvorfor den udvikling er sket, og hvilken udfordring den nyvalgte spidskandidat, Sophie Hæstorp Andersen, står over for til KV21.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast 

Forrige artikel Podcast: Københavns bugnende pengekasse og konservativ kamp for p-pladser Podcast: Københavns bugnende pengekasse og konservativ kamp for p-pladser Næste artikel Podcast om grøn skattereform: Derfor tøver regeringen med CO2-afgiften Podcast om grøn skattereform: Derfor tøver regeringen med CO2-afgiften
Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

FORFREMMELSE: Som ny indenrigs- og boligminister skal Kaare Dybvad favne både den kommunale økonomi og rammerne for det levede liv. Med et kommunalvalg i sigte er der grobund for værdiorienteret substanspolitik.